Ordet

Rom. 6, 5-8

Det er ikke god tone at tale synd og skyld i dag. Det er, som om det fører en underlig forlegenhed med sig. Men det er stadig sådan, at ingenting forsvinder, selvom man ikke taler om det. Tværtimod.

Det vidste Paulus. Han kendte til det at være bundet til skyld og skam i den gamle pagt. Derfor kan han tale så stærkt om, hvad dåben betyder: Dåbens vand renser det gamle menneske for skyld, så det kan gå ind til et nyt liv i Kristus. Et liv sammen med ham her og nu – og i evighed.

Det vidste Martin Luther også, da han i en prædiken skrev: Ved Himlens port skal jeg engang møde lovens strenge giver, Moses, og der vil han spørge mig: Har du overholdt min lov? Da svarer jeg: Ja, jeg kender din lov. Den har jaget og forfærdet mig med sine umulige krav, så jeg til sidst ikke vidste andet end at flygte til Kristus. Og dér fandt jeg lovens krav opfyldt i ham, som er den fuldkomne kærlighed.

Så enkelt og så svært er det. Kristendommens sandhed er enkel, fordi dens inderste kerne er en gave, vi opfordres til at tage imod. Og dog så svær at efterleve og holde fast ved, fordi vi aldrig bliver det, vi gerne ville være. Men vi må åbne ører, hjerte og sind for det budskab, vi dybest set længes efter: at vi er omfattet af Guds betingelsesløse kærlighed og tilgivelse.

Leif Vestergaard