Forstander på Koefoeds Skole, Jens Aage Bjørkøe, mærker finanskrisens brutale økonomiske konsekvenser blandt skolens elever
- Kristian Juul Pedersen/Scanpix.
Lea Holtze |
2. august 2011
Fattigdommen i Danmark stiger. Det kan mærkes på Kofoeds Skole for socialt udsatte, der har flere elever end nogensinde. Finanskrise og økonomisk politik giver fattigdommen nye ansigter, vurderer eksperter
Kofoeds Skole har slået rekord. Desværre en af de triste. For ifølge en årsopgørelse fra skolen for socialt udsatte har der aldrig været så mange elever som i 2010. Elevantallet på skolerne i København, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Aabenraa nåede i 2010 op på 4291 i løbet af året. Og det daglige elevtal steg fra 582 i 2008 til 769 i 2010, hvilket er en stigning på 32 procent.
LÆS OGSÅ: Fattigdommen fortsætter med at stigeI årene frem til 2008 oplevede Kofoeds Skole ellers, at flere socialt udsatte kom i arbejde. Men med finanskrisens økonomiske brutalitet blev de ”smidt af igen”, fortæller forstander Jens Aage Bjørkøe.
”Gennem skolens historie har vi kunnet se, hvordan skolen står i tæt samklang med samfundet – der er gode og dårlige tider. Denne gang er det dog langt voldsommere end ventet. Men der skal være plads til alle, så det sørger vi for,” siger han.
Kofoeds Skole, der har eksisteret siden 1928, hjælper arbejdsledige og socialt udsatte til at komme videre i livet via undervisning, værkstedsarbejde og rådgivning. Og i disse år oplever Jens Aage Bjørkøe en ny type fattigdom: social eksklusion.
”Danmark er et velfærdssamfund, selvom man kan være uenig om taksternes størrelse. Så folk lider ikke nødvendigvis materiel nød. Men det, at de bliver kastet væk fra det normale liv, hvor de har et ansvar og kan klare sig selv, skaber en ny type fattigdom. De har intet indhold i hverdagen, mister modet og føler afmagt. På den måde er de ramt af fattigdom helt ind i kernen af deres eksistens,” fortæller Jens Aage Bjørkøe.
Som Kristeligt Dagblad fortalte tidigere på sommeren, fastholdes et stigende antal danskere i langvarig fattigdom. Antallet af danskere, der har levet i fattigdom i mere end tre år, steg fra 2006 til 2009 med 14,3 procent. Derfor kommer det ikke bag på chefanalytiker Jonas Schytz Juul fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at også Kofoeds Skole oplever et stigende fattigdomsproblem.
”De unge er blevet ramt af finanskrisen, fordi de ikke kan få arbejde, og flere bliver fyret. Desuden har politiske tiltag som starthjælp, kontanthjælpsloft og stramning af 450-timers-reglen ramt dem, der er helt i bunden af samfundet,” siger han.
Ifølge Jonas Schytz Juul er især to befolkningsgrupper herhjemme blevet ramt: Indvandrerfamilien, der bor i et ghettoområde, og børnefamilien i Udkantsdanmark. Og professor i sociologi ved Københavns Universitet Jørgen Elm Larsen, der forsker i fattigdom, bekræfter, at man blandt andet ser en klar stigning i børnefattigdommen.
”Vi ser tilfælde, hvor det er lige før, at de ældre børn i familien må droppe deres uddannelse for at være med til at forsørge familien,” siger han og fortsætter:
”Det er dokumenteret, at mange på nedsatte ydelser har så dårligt helbred, at de ikke kan arbejde. For dem vil fattigdommen kun forsvinde, hvis man ændrer de lave ydelser, de er udsat for. Men det er klart, at for en del af dem, der blevet fattige på grund af arbejdsløshed, vil en konjunkturvending kunne betyde, at de kan komme ud af fattigdom,” siger han.
holtze@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad