Michael Bach Henriksen |
2. august 2011
Hver sommer blænder Opera Hedeland ved Roskilde op for opera på højt niveau. Denne sommer samles over 3000 tilskuere til opsætningen af ”La Traviata”
Hvis man tror, at amfiteatre kun hører antikken til, skal man tage en tur til Hedeland 30 kilometer vest for København. Her mellem byerne Tune, Hedehusene og Vindinge ligger et stort, rekreativt område i en tidligere grusgrav, hvor man mellem golfbaner og vandrestier har fundet plads til et amfiteater med plads til over 3000 tilskuere.
Her iscenesætter Opera Hedeland hver sommer berømte operaer på samme høje ambitionsniveau som på scenerne inde i København. I år er det Verdis elskede ”La Traviata”, der er på plakaten, med den norske sopran Kari Postma og den svenske tenor Daniel Johansson i de bærende roller som henholdsvis den prostituerede Violetta og ungersvenden Alfredo – i hvis arme den tuberkuloseramte Violetta ender med at dø efter en simpel handlingsgang om elskende, der af omgivelserne hindres i at få hinanden.
I orkestergraven finder man denne sommer Collegium Musicum, det hedengangne fritidsorkester for medlemmer af DR SymfoniOrkestret og Kapellet, der er gendannet til lejligheden.
Traditionen tro ankommer tilskuerne i god tid, inden tæppet går klokken 21, hvor mørket har sænket sig tilpas meget til at kærlighedsdramaet står tydeligt frem. Inden skal den medbragte madkurv og rødvin nemlig nydes, og det foregår på skråningerne rundt om amfiteatret i venners lag. Opera i sommerlandet er en yderst social begivenhed, hvor de hyggelige timer inden forestillingen med god mad og ditto venner ikke kan adskilles fra dramaet nede i amfiteatrets bund.
Denne fredag ved premieren på årets opsætning begynder regnen at sile stille ned, en halv time inden Violetta indtager scenen, og den fortsætter i over en time. Men så formilder vejrguderne sig også over alle de opslåede paraplyer og regnjakker, og resten af aftenen forløber uden nedbør.
Sangerne på scenen lader sig ikke mærke det mindste af situationen, og publikum synes heller ikke videre påvirket. Dels ved man jo, at byger, der går og kommer, det er den danske sommer. Dels skal der mere end lidt regn til at distrahere én, når man får en kunstnerisk oplevelse på højt niveau. Opera Hedeland er med dets tre årlige opsætninger et tilbagevendende bevis på, at folkelighed og stor kunst ikke er hinandens modsætninger. Det, der foregår nede på scenen, er umiddelbart tilgængeligt for enhver og taler til alle.
Helt i tråd med operachef Claus Lynges personlige syn på kunst. Til Politiken siger han som svar på et spørgsmål om, hvilken musik han selv foretrækker: ”Noget med inderlighed. For det er det, musikken kan. Den reflekterer ikke andet end sig selv, men får så vidt forskellige ting frem hos folk. Musik kalder på refleksion og følelsesmæssig overvejelse.” Det leverer denne aften i grusgraven til fulde muligheden for. Også selvom Hedeland for en stund bliver til badeland.
”La Traviata” opføres igen den 10. og 11. august. Næste år har Opera Hedeland Mozarts ”Don Giovanni” på programmet.
bach@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad