Afghanerne fanget mellem mørk fortid og håbløs fremtid

DE FLESTE AFGHANERE ser nu deres fremtid i fortiden – og fremtiden har i de seneste 35 år været så frygtelig, at de ikke har stort andet valg end at leve for nuet og ikke tænke på morgendagen. Karzais regering og dens fremmede allierede har vist sig at være meget selvcentreret: alene fokuseret på deres egne individuelle og til tider modstridende interesser – og uden megen tanke for, hvad det kræver at hjælpe det afghanske folk med at genopbygge deres liv og omforme deres mosaik af et land til en bæredygtig og fungerende stat.

NÅR WASHINGTON og de allierede regeringer hævder, at de har gjort tilstrækkelige fremskridt med at sætte Afghanistan i stand til at tage hånd om egen sikkerhed og velbefindende ved udgangen af 2014, er det ikke andet end et kneb opfundet til lejligheden. Det handler om at give dem en exit-strategi, der skal tjene egne politiske formål i hjemlandet og mindske den økonomiske byrde af den afghanske krig.

Men Taleban og deres støtter byder heller ikke på noget levedygtigt alternativ. Mange afghanere lever i dyb frygt for, at bevægelsen skal få magten igen. Taleban-styret mellem 1996 og 2001 bragte ikke alene voldsomt diskriminerende og middelalderlige islamiske påbud, men udsatte også Afghanistan for et decideret tab af uafhængighed til Pakistan som magten bag Taleban.

Uagtet deres egne interne uenigheder og mistro hinanden imellem har afghanerne historisk set været en stolt og uafhængig gruppe. De har skyet enhver udefrakommende tvang. Oprindeligt bød et flertal af dem den amerikansk anførte indgriben velkommen som et middel til at befri dem fra åget fra Taleban og deres pakistanske herrer.

Men indtrængernes manglende formåen til at leve op til løftet om fred, sikkerhed, retfærdighed og velstand har fået mange afghanere til at føle samme afsky for USA og dets allierede, som de føler for Pakistan. De er fanget mellem en mørk fortid og en håbløs fremtid.

Så længe situationen er så flydende, er det bedst tænkelige scenarie en fortsættelse af den aktuelle situation, idet USA og dets allierede afslutter deres kamphandlinger ved udgangen af 2014, men bevarer et antal militærbaser i Afghanistan, hvorfra de kan udføre operationer for at inddæmme Taleban og deres støtter, heriblandt al-Qaeda.

DEN SITUATION, afghanerne frygter mest, er, at den Afghanske Nationale Hær og sikkerhedsstyrkerne, som USA og dets allierede forlader sig på til at overtage sikkerhedsopgaverne fra dem, skal falde fra hinanden langs etniske, stammebetingede og sekteriske linjer i en stræben efter at opfylde modstridende lokale interesser.

I den situation vil en meget sandsynlig udvikling være, at Taleban tager over som den mest samlede og hårdføre kraft med støtte fra Pakistan.

Pakistan har til dato ikke opgivet at behandle Afghanistan som sin egen strategiske baghave for egne regionale interesser rettet især mod det, Pakistan opfatter som indiske og iranske ambitioner. En sådan udvikling vil ikke bringe stabilitet og sikkerhed til Afghanistan. Tværtimod vil det kaste landet ud i endnu en runde med ødelæggende intern konflikt, idet Afghanistans naboer vil kæmpe om indflydelse ved at støtte forskellige afghanske grupper.

Under alle omstændigheder er Afghanistan dømt til at forblive en kampplads i den nærmeste fremtid. USA og dets allierede har ikke meget at prale af nu og vil have endnu mindre at prale af i 2014. Det er noget værre rod.

udland@k.dk

Oversat af Sara Høyrup