Kirken står bag grænsekontrollen

Tysklands udvikling blev en anden. Her blev landet delt på reformationstiden i et overvejende protestantisk Nord- og Østtyskland og et katolsk Sydtyskland. Udviklingen siden har betydet, at det samlede Tyskland i dag slet ikke kan kaldes et protestantisk land. Tyskland er religiøst set delt i tre nogenlunde lige store dele: en tredjedel er katolsk, en tredjedel er protestantisk, og en tredjedel har en anden anden eller ingen religion.

Dertil kommer, at de impulser fra den protestantiske tradition, som kunne have ført til en vægtlægning på det særligt tyske, er man i Tyskland blevet grundigt vaccineret imod i nazitiden. Da blev det nationale drevet ud i en karikatur i de protestantiske landskirker gennem bevægelsen Tyske Kristne. Siden har ”nationalfølelse” og ”tyskhed” forståeligt nok været begreber, man har været meget varsomme med at bruge. Så hellere europæisk integration og nedbrydelse af grænser.

I Danmark har kirken og skolen derimod i høj grad været med til at indprente os vigtigheden af fædrelandskærlighed og grænseværn. Vi sang i skolen bønnen om, at Gud ville ”skænke os et Danmarkskort, hvor alt dansk igen er vort”. Vi sang om de ”frø af ugræs”, der var føget over ”hegnet”, og lærte, at ”hegnet” ikke skulle flyttes – i hvert fald ikke nordpå!

Særligt sang man sådan i skoler og bevægelser med grundtvigsk præg. For Grundtvig hang kristentro og fædrelandskærlighed uløseligt sammen i teologien, og ingen andre lande har haft en Grundtvig.

I Indre Missions kirkelige retning – inklusive søndagsskoler, spejderarbejde og KFUM og KFUK – lærte man også ”dansk kristendom”. Ganske vist havde man der lært mange arbejdsmetoder fra udlandet, men følelsesmæssigt var man præget af nederlaget i 1864 og siden af den tyske besættelse. Derfor hørte fædrelandssange til ved siden af salmer og åndelige sange. ”Vi har lært at elske Danmark, hver en dyr og omstridt plet”, sang spejderne, som var ”børn af sol og sommer” – og af Danmark.

I begge store kirkelige retninger herhjemme er man således blevet præget i retning af at værne om grænserne. Det var de ukirkelige kredse omkring Georg Brandes og den socialistiske bevægelse, der var internationalister. Kirkelige kredse var dansk-nationale. Det er noget af baggrunden for, at der netop her er et flertal for at genindføre grænsekontrol.

Kurt E Larsen er lektor på Menighedsfakultet i Aarhus.