Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Læserne splittede over Gotfredsens terrorkronik til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserne splittede over Gotfredsens terrorkronik

Sognepræster skal ikke skrive fanbreve til terrorister, lyder det fra debattør, mens andre bakker op om Sørine Gotfredsens kronik. Den blev bragt for tidligt, lyder det fra Sørine Gotfredsen selv

- Jacob Nielsen/Scanpix Denmark

8 debatindlæg Hold mig opdateret

Sognepræster skal ikke skrive fanbreve til terrorister, lyder det fra debattør, mens andre bakker op om Sørine Gotfredsens kronik. Den blev bragt for tidligt, lyder det fra Sørine Gotfredsen selv

Et fanbrev til en terrorist eller en gevinst for den danske folkekirke.

Så delte er holdningerne til sognepræst Sørine Gotfredsen, som med en kronik om baggrunden for den norske tragedie er blevet mødt med en storm af kritiske kommentarer.

LÆS OGSÅ:  Præst i kraftig modvind efter terrorkronik

I kronikken, der blev bragt i Berlingske i lørdags, argumenterer Sørine Gotfredsen blandt andet for, at fortalerne for et multikulturelt samfund taler for en utopi, hvilket kan føre til så voldsomme reaktioner som den, der førte til Anders Breiviks drab på 77 nordmænd.

Annonce
”Opfindelsen af det gode multikulturelle menneske er som formel for en hel nation en farlig fantasi, der kan fremprovokere frygtelige kræfter, fordi den negligerer den enkeltes behov for at føle sig tryg i sin egen kultur", skriver Sørine Gotfredsen og fortsætter blandt andet:

”Anders Breivik skal også bruges til at forstå, hvor farligt mennesket er, når det føler sig presset, og at vi i denne multikulturelle tidsalder presser menneskene mere, end klogt er.”

Men at en sognepræst på denne måde forsøger at skubbe ansvaret for Breiviks handlinger over på fortalerne for et multikulturelt samfund, er helt utilstedeligt og fortjener en skarp modreaktion, mener flere af debattørerne på Kristeligt Dagblads hjemmeside.

Det gælder blandt andre debattøren "Peer Aagaard".

"Når man som folkekirkepræst sætter sig ned og skriver et fanbrev til en terrorist, hvor man giver udtryk for dyb forståelse for mandens ugerninger, så må man være indstillet på verbale tæsk - også af en ret følelsesladet karakter", skriver Peer Aagaard.

Men den holdning deles ikke af debattøren "Ina Rex", som roser Sørine Gotfredsen.

"Hun er med sin ærlighed i den grad en gevinst både for Den danske Folkekirke og for Danmark! Det er præster som hende, der holder en tilbage fra at melde sig ud af Folkekirken, i modsætning til f.eks. Anders Gadegaard, der kan få en til at løbe skrigende bort!", skriver Ina Rex med henvisning til domprovst Anders Gadegaard, som i Kristeligt Dagblad i dag sidestiller Sørine Gotfredsens argumentation med at legitimere nazisternes holdning til jøderne i 1930'erne.

Også debattøren "Clausny" er enig i Sørine Gotfredsens kritik af foretillingen om det multikulturelle samfund.

"Sørine Godtfredsen hylder på ingen måde massemorderen. Men hun giver sin analyse af, hvad der kan have fremprovokeret en så vanvittig, morderisk reaktion. I øvrigt har morderen selv beskrevet og fortalt om årsagen til hans morderiske forehavende. Hans forklaring stemmer overens med Sørine Godtfredsens udtalelser. Så det vil være forkert at lukke øjnene, blot fordi forklaringen er politisk ukorrekt, - eller hvad man nu skal kalde det, når den ikke stemmer overens med den velformulerede elites påstande", skriver Clausny.

Også på Kristeligt Dagblads facebook-side har Sørine Gotfredsen skabt debat med sin kronik. Også her kritiserer flere Sørine Gotfredsen for som sognepræst at udtrykke forståelse for den norske tragedie.

""et må være et specielt meninghedsråd der har ansat hende- og de har da nok fået deres kaffe og kage galt i halsen her de seneste dage", skriver blandt andre Brian Skogemann.

"Det må vist stå for Sørine Gotfredsen egen regning og repræsenterer forhåbentlig ikke resten af de kristne i Danmark", skriver også Linette Lund.

Og at kronikken har skabt så stor debat, er da også kommet bag på Sørine Gotfredsen. I et interview med Politiken argumenterer hun for, at kronikken er blevet bragt for tæt på de tragiske begivenheder.

"Den er blevet bragt på et tidspunkt, hvor der er alt for mange følelser i spil. Det kan jeg i hvert fald lære af forløbet. Derudover kan jeg udlede af de kommentarer, jeg har modtaget, at folk læser kronikken som om, jeg synes, Breivik er et fornuftigt menneske. Det er jeg rigtig ked af, for det er ikke i nærheden af min opfattelse. Enkelte af mine formuleringer har afstedkommet nogle misforståelser", siger Sørine Gotfredsen ifølge politiken.dk.

Sørine Gotfredsen fortryder dog ikke kronikken, som hun beskriver som et modsvar til dem, der forklarede Anders Breiviks terroraktion som en konsekvens af "tonen i debatten".

"Det er en for letkøbt og overfladisk reaktion på noget, der er så voldsomt. Derfor synes jeg, at det er vigtigt, at man også forsøger at identificere de dybere årsager til, at et menneske kan gøre noget så vanvittigt. Og de årsager har efter min opfattelse noget at gøre med en epoke, hvor en række samfund skal få forskellige kulturer til at leve sammen, hvilket altid har vist sig at være vanskeligt", siger Sørine Gotfredsen.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

At læse indenad

Clausny, publiceret d.02/08 15:44 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Læserne splittede over Gotfredsens terrorkronik
Går splittelsen ikke mellem dem, der læser og forstår, hvad Sørine Gotfredsen skrev, og dem der læser, deres egne fordomme i stedet? Det synes at fremgå af en stor del af debatten, at mange debatører simpelthen ikke kan se teksten for bare fordomme. Dermed kommer de aldrig frem til at debatere essensen, men forbliver på overfladen.
Del Link

Støt op om Sørine Gotfredsen!

Ina Rex, publiceret d.02/08 15:45 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Læserne splittede over Gotfredsens terrorkronik
Og jeg gentager, Sørine Gotfredsen er i den grad en gevinst for Den danske Folkekirke - det skal der ikke herske et øjebliks tvivl om!

Desværre er præster af hendes kaliber blevet en mangelvare - havde vi flere af hendes slags, så ville vore kirker nok ikke stå mere eller mindre tomme søndag efter søndag!

Selv har jeg skrevet et par ord til Sørine Godtfredsen, for hun skal vide, vi er mange, der er kede af - og vrede over - at se hende svinet til på den måde, nogle - bl.a. Anders Gadegaard tillader sig at gøre det!
Del Link

"Lad os bruge Anders Breivik rigtigt"

Roland, publiceret d.02/08 16:11 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Læserne splittede over Gotfredsens terrorkronik
Anders Breiviks forfærdelige udåd kan overhovedet ikke bruges - hverken "rigtigt" eller "forkert"!

I dagens avis står om Josef Mengeles dagbøger der er til salg. Der er en vis lighed mellem Breiviks udåd og Mengeles udåd. Begge var i deres afsporede og følelseskolde hoveder og hjerter styret af en uhyggelig logik, men netop fuldstændig uden empati for deres ofre. Begge har/havde et sygt sind uden at de kunne diagnosticeres som egentlig sindssyge. Begge var hyggelige og venlige uden for det modbydelige "univers" hvori deres forfærdelige handlinger blev bedrevet.

Hvad kan Mengele bruges til? Det samme som Breivik kan bruges til: ingenting!

Mht. nazisterne havde de foruden en kollektiv skyld også en individuel skyld. Breivik havde kun den individuelle skyld, det viser hans politiske og organisations-mæssige isolation. At kulturradikale argumenterer mod hvad der kaldes højrefløjen er netop en "brug" af Breivik som vi burde afholde os fra!

Mvh
Roland
Del Link

Skammens og foragtens mørke

Bent Christensen, publiceret d.02/08 16:51 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Læserne splittede over Gotfredsens terrorkronik
Jeg hørte også Sørine Gotfredsen i radioens P 1 Debat i dag. Og hun har - mindst - ret i, at hun har været for tidligt ude. Det ville have været bedre at lade de "gode" afsløre sig selv ved deres usmagelige slåen plat på den ufattelige tragedie i Norge. Desuden har jeg det princip, at folk, der griber til vold, uanset graden, dermed har frataget sig selv ordet. Jeg vil i hvert fald ikke omtale dem. Jeg vil lade de venstreorienterede om at sige, hvad vi jo gang på gang har hørt, nemlig fx: "Jeg fordømmer denne voldshandling - men ...". - Jeg har dog ytret mig lidt på Facebook og på min hjemmeside, men med bla. disse ord: "Som meddelt andre steder er jeg gået i sørgetid. Efter at have udtalt min absolutte foragt for den unævnelige udådsmand i Norge og alle, der måtte gå i lignende tanker. Jeg vil ikke svare dem, der nu slår plat på den ufattelige norske tragedie. Men senere går jeg ind i kampen igen. Den demokratiske proces skal fortsætte som hidtil".

29.07.11
Del Link

Sv. At læse indenad

Mads, publiceret d.02/08 17:44 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Læserne splittede over Gotfredsens terrorkronik
Clausny skrev:
Går splittelsen ikke mellem dem, der læser og forstår, hvad Sørine Gotfredsen skrev, og dem der...


Som i denne tråd:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/laeserdebat/traad/381938?post_id=250404#po...

vil jeg mene du rammer hovedet på sømmet Clausny.

Det er hamrende svært at læse udenom fordomme og noget vi alle må bestræbe os på at gøre.
Del Link

Sørine Gotfredsens vrøvl

Jørn Arpe, publiceret d.02/08 17:44 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Læserne splittede over Gotfredsens terrorkronik
At Sørine Gotfredsen kan få sig selv til - ikke mindst da som præst i folkekirken - at skrive så uhyrlig en kronik i Berlingske, som tilfældet er, er ikke blot mere end beskæmmende for hende selv, men desværre angiveligt også for visse andre præster i samme forening!

For de fleste tænksomme mennesker kan der vist ikke herske nogen som helst tvivl om, at netop Sørine Gotfredsen og hendes andre rabiate præstekolleger (fætrene i DF) i deres ubændige had til fremmede kulturer indirekte med deres ytringer bærer ved til det fremmedfjendtlige bål og dermed også kan være inspirationskilde til voldshandlinger, som vi netop har set i Norge.

At det skulle være kristen tankegang at svine medmennesker til, har jeg aldrig forstået; men det er måske en speciel lutheransk foreteelse?
Del Link

Sv. Sørine Gotfredsens vrøvl

Mads, publiceret d.02/08 17:48 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Læserne splittede over Gotfredsens terrorkronik
Jørn Arpe skrev:
At Sørine Gotfredsen kan få sig selv til - ikke mindst da som præst i folkekirken - at skrive så...


Jamen hun sviner da ikke nogen til? Hvor står det? Kan du ikke citere stedet, for jeg kan ikke finde det...
Del Link

Hvem er så ansvarlige?

Niels, publiceret d.02/08 20:32 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Læserne splittede over Gotfredsens terrorkronik
For det multikulturelle samfund man har her i landet.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​