Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Forbrugernes vagthund til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forbrugernes vagthund

Benedicte Federspiel fungerer i dag som chefkonsulent i Forbrugerrådet.

- Les Kaner/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

På det evigt voksende forbrugermarked har Benedicte Federspiel, der i morgen fylder 70 år, været med fra den spæde begyndelse

Hun er om nogen forbrugernes vagthund og forkæmper med stort F. I mere end 40 år har den jurauddannede Benedicte Federspiel lagt sig i selen for hr. og fru Danmark.

I morgen fylder hun 70 år.

LÆS OGSÅ: Federspiel: Positiv dagsorden efter møde med Bush

Benedicte Federspiel var kun seks år, da de danske husmor- og kvindeorganisationer gik til daværende statsminister Knud Kristensen og fik grundlagt Danske Husmødres Forbrugerråd. Det var i 1947.

Annonce
23 år senere skulle Federspiel i 1970 selv gøre sin entre i organisationen, hvilket betød, at den snarlige fødselar sidste år kunne fejre et fornemt 40-års-jubilæum.

Dengang i 1970’erne modtog Forbrugerrådet 30.000 årlige henvendelser. Der fandtes nemlig hverken ankenævn, Forbrugerstyrelse eller forbrugerombudsmand, og Forbrugerrådet mødte samtidig indædt modstand fra både erhvervslivet og flere politikere, der ikke kunne blive kloge på den voksende størrelse.

”Ja, Glistrup mente jo, at Forbrugerrådet bare skulle lukkes. Han syntes, vi var så irriterende. Et år tilbød han os 100.000 kroner på finansloven. Da han blev spurgt, hvorfor han overhovedet ville bevilge penge til et råd, han var så meget imod, svarede han: ’Jamen, de skal jo have noget at lukke for’,” fortalte Federspiel sidste år til rådets eget magasin, Tænk.

Torsdagens fødselar har via sin utrættelige kamp for forbrugersagen siddet i en lang række udvalg og har som formand for den internationale forbrugerorganisation, formand for EU-Kommissionens rådgivende forbrugerkomité og præsident for den europæiske organisation for forbrugerindflydelse på standardisering varetaget nogle af de fornemste hverv inden for genren.

I sommeren 2000 kom det imidlertid frem, at gennemslagskraftige Federspiels lederstil i Forbrugerrådet for nogle fyldte mere, end godt var. En rapport afslørede, at en række medarbejdere led under et dårligt arbejdsmiljø og følte sig kontrolleret af deres leder.

Rapporten medførte, at Federspiel stoppede som direktør, men hendes ekspertise har rådet fortsat nydt godt af, da hun siden har fungeret som chefkonsulent og gør det den dag i dag.

Benedicte Federspiel bor i Hellerup med sin mand, højesteretsdommer Børge Dahl, og har to voksne sønner fra et tidligere ægteskab. Men det er ikke familiære hyggestunder, der har været mest tid til.

”Ja, jeg ser min mand, når jeg er hjemme at vende. Eller omvendt. Vi arbejder begge vældig meget, så det hænger sammen på den måde, at den, der kommer først hjem, laver mad. Men han synes jo, det er lidt mærkeligt, at det altid er ham, der kommer først hjem,” sagde hun sidste år til Tænk i forbindelse med sit jubilæum./ritzau/
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​