Knas på den direkte linje til vælgerne

Den 23. juli lagde han en pressemeddelelse ud på sin blog på Jyllands-Posten, selvom det vist ikke oprindeligt var idéen med blogs at offentliggøre pressemeddelelser ad den kanal. Den handlede om massakren i Oslo og bar den lidt omstændelige overskrift ”Folkestyret må skabe tryghed for borgerne – og aldrig give efter over for ekstremismen.”

Det gav omgående mange hundrede reaktioner, og to dage senere nedlagde Søren Espersen sin blog i erkendelse af, at han ikke kunne nå at svare eller kommentere de mange indlæg.

”Jeg sagde ja til at have bloggen for et par måneder siden og overvejede allerede dengang, om jeg havde tid nok til det. Jeg synes, folk har krav på at få et svar, hvis de skriver noget, men det kan jeg ikke, når der kommer så mange indlæg,” siger Søren Espersen.

Socialdemokraterne har lagt en mere strømlinet, central strategi. Partisekretær Lars Midtiby fortæller, at de socialdemokratiske kandidater har fået konkret vejledning i brug af Facebook.

”Vi har lavet en håndbog med retningslinjer for, hvordan man bruger de sociale medier på den rigtige måde. Vores holdning er, at politikeres profiler skal være åbne, og vi mener ikke, at man behøver at besvare alle enkeltindlæg, men at der skal være en eller anden form for kontakt og dialog med vælgerne,” siger han.

Han skelner klart mellem de forskellige typer sociale medier.

”Mens Facebook er et massemedie, er Twitter et nichemedie, der mest har sin berettigelse over for journalister og meningsdannere.”

Den store forskel på partiernes og de enkelte politikeres brug af sociale medier er ifølge ph.d. i politisk marketing Sigge Winther Nielsen fra Københavns Universitet helt oplagt. Faktisk er det slet ikke meningen, at de skal gøre det samme.

”Ikke alle politikere skal have en Facebook-profil. Det handler om, hvem man er som politiker, og man skal føle for at bruge de sociale medier. For Søren Pind for eksempel er de sociale medier et fantastisk redskab – på godt og ondt – fordi han brænder for det,” siger Sigge Winther Nielsen.

”Og så har det også en betydning, hvordan partiernes økonomi er, hvem de skal kommunikere til, og hvad de tror på. Dansk Folkeparti bruger stadig store reklamer med konkrete budskaber, mens eksempelvis De Radikale og Venstre bruger nettet mere.”

Han peger på, at mange af partierne har ladet sig inspirere af den amerikanske præsident Barack Obamas valgkampagne fra 2008, og at det først er nu, at det for alvor vil vise sig, om de danske partiers strategier vil virke.

En af de ting, som Obama gjorde for at tiltrække vælgere på nettet, var at give eksklusive informationer til dem, der fulgte ham der. Eksempelvis blev Joe Bidens vicepræsidentkandidatur offentliggjort på nettet.

”Danske partier bruger i høj grad gamle traditionelle kommunikationsformer, hvor man giver lunser til bestemte medier, som så kan bringe en nyhed alene før andre. Det bliver interessant at se, om idéerne fra USA kan rejse til Europa og få en effekt.”

At Søren Espersen har nedlagt sin blog, ser Sigge Winther Nielsen ikke som noget tegn på, at politikere så småt begynder at hive stikket ud på de sociale medier. De vil også i fremtiden være en central del af politikernes værktøjskasse.

skytte@k.dk

hoffmann@k.dk