Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Sultflygtninge indleder fastemåned til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sultflygtninge indleder fastemåned

0Nyankomne flygtninge venter på at blive registreret i Dadaab-lejren. –

- Tony Karumba/AFP/Scanpix.

Emneord for denne artikel

sult | hungersnød | ramadan | hellig | hellige | muslimsk | muslimske | flertal | ramadanen | fastemåned | Dadaab-lejren
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Dadaab-lejren huser flere end 400.000 mennesker. Det muslimske flertal blandt dem har indledt den hellige muslimske fastemåned, ramadanen

Af Richard Lough

Somalias hungerflygtninge er svækkede af måneder med tørke. Alligevel er islams ramadan-faste også begyndt blandt teltene og hytterne i verdens største flygtningelejr.

LÆS OGSÅ: Østafrikas nød rammer børnenes fremtid

”På grund af hungersnøden har vi alligevel ikke fået mad i dagevis,” fortæller den 25-årige Mohamed Dubow Saman, der trøster sin datter uden for deres tilflugtssted i Dadaab-lejren i Kenya lige på den anden side af grænsen til Somalia.

”Det var en faste uden belønning. I det mindste er den her faste inspireret af Gud,” siger han.

Annonce
Hvis man er syg, behøver man ikke overholde fasten i den muslimske ramadan-måned. Men de fleste af beboerne i lejren virker fast besluttede på at opretholde deres traditioner, skønt de er fanget midt i den værste tørke på Afrikas Horn i årtier.

Mens solen gik ned under horisonten sent i søndags og badede Da-daabs interimistiske by i et mørkeorange skin, kiggede Saman rundt på himlen efter det første tegn på nymånen, som markerer begyndelsen på den månedlange faste.

Ligesom millioner af troende muslimer rundt om i verden er Saman parat til at klare sig uden mad og vand fra solopgang til solnedgang og vente til om natten med at spise sine usle madrationer.

Ramadanen falder på et hårdt tidspunkt for den muslimske befolkning på Afrikas Horn. I dele af regionen har regnen slået fejl i fire år i træk, fortæller kvægavlerne. FN har udsendt tørkevarsel for hele den sydlige del af Somalia. I alt er 12 millioner ramt på Afrikas Horn. Og islamistiske militantes oprør har forhindret uddeling af fødevarehjælp i dele af Somalia.

Somalias præsident Sharif Ahmed er taget på rundtur i landene i regionen med start i Djibouti i weekenden for at understrege vigtigheden af at levere nødhjælp i landet selv som det første, så somalierne ikke er nødt til at fortrække til andre lande:

”Vi ønsker ikke, at vore landsmænd skal være nødt til at tage på krævende rejser til andre lande for at modtage hjælp,” siger han til det britiske nyhedsbureau Reuters.

Den Afrikanske Union har også planer om at holde en konference for afrikanske statsoverhoveder den 9. august i den etiopiske hovedstad for at rejse penge til at støtte de tørkeramte på Afrikas Horn.

”Rundt om på kloden må alle grave dybt i lommerne for at redde folk i Somalia fra den afgrund, de står og stirrer ned i,” sagde næstformanden for unionens kommission, Erastus Mwencha under et besøg i Somalias hovedstad, Mogadishu, i sidste uge.

Da natten i søndags faldt på over den overbefolkede flygtningelejr, førte en ung pige sin familie ud af krattet med et bedetæppe pyntet med indskrifter fra Koranen over skulderen. Familien er de senest ankomne af de titusindvis af flygtninge, som er kommet til den allerede overfyldte lejr, der oprindeligt skulle kunne huse 270.000 mennesker, men i dag har 400.000 beboere, hvoraf de fleste er somaliere.

Nødhjælpsarbejderne kæmper med at håndtere tilstrømningen. Det tager FN’s flygtningeorganisation dagevis og til tider ugevis at registrere de nyankomne og udstyre dem med telte. Udmattede af den lange vandring til Kenya blev den unge piges familie nødt til at markere i alt fald begyndelsen på ramadanen med at sove under åben himmel.

Ikke langt derfra tørrer Abdulrahman Malim Abdi kort før fastens begyndelse op efter resterne af et måltid bestående af hvedemel og vand – det er ikke meget næring til ham og hans 10 børn. Abdi siger, at hans families madrationer til to uger næppe vil slå til, selv hvis de overholder fastens strenge regler.

”Det er sådan, vi starter ramadanen, så det bliver hårdt,” siger Abdisaid og tilføjer, at i de foregående år brød han dagens faste om aftenen med kød, ris, pasta og dadler.

Imens har Saman vendt sine tanker til bønnen.

”Vi vil tilbede Gud lige her ved siden af teltene. I vores situation kan vi ikke engang drømme om en moské,” siger han. /Reuters/

Oversat af Sara Høyrup
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​