Kurt E. Larsen |
3. august 2011
Den tyske journalist Matthias Matussek forklarer i veloplagt og velskrevet bog, hvorfor han i dag er en lige så lidenskabelig katolik, som han for 40 år siden var en lidenskabelig marxist
En af den tyske presses mest prominente profiler hedder Matthias Matussek. Han arbejder med kulturstof for magasinet Der Spiegel, og i en ny bog forklarer han, hvorfor han er blevet en lige så lidenskabelig katolik, som han for 40 år siden var marxist: ”I min knap trediveårige journalistiske karriere har jeg oplevet højdepunkter og nedture. Jeg har modtaget priser og fået skideballer, jeg har lagt mig ud med kolleger og foresatte, men det er blevet mig stadig mere tydeligt, hvad jeg selv står for. For jeg er efterhånden blevet klar over, at en stor del af mine holdninger er formet i og af kirken”.
LÆS OGSÅ: Kort om bøger om troMatussek har tilegnet bogen sin far, der efter Anden Verdenskrig blev borgmester i Stuttgart, men som op igennem 1930’erne havde løftet røsten og knyttet næverne mod nazisterne. En streng, retlinet og socialt bevidst far, der i diskussionerne med sine fem sønner demonstrerede en forstand så skarp som en ragekniv og en kompromisløshed, der gjorde varigt indtryk.
I hjemmet tog det katolske eventyr sin begyndelse, da faderen introducerede sine børn til det bibelske univers – fra skabelse til dommedag. Således udviklede børnene en religiøs forestillingsevne, som ikke længere er nogen selvfølge hos unge, der vokser op med computerspil, hvad der får deres ”metafysiske talent” til at smuldre, hævder Matussek.
Tiden på den katolske kostskole kalder erindringer om sport, fællessang og kammeratskab frem hos forfatteren og bliver dermed et korrektiv til den bølge af kritik, der har ramt den katolske kirke, fordi der på visse kostskoler fandt seksuelle overgreb sted.
Alligevel bliver Matussek efterfølgende indfanget af ungdomsoprøret. Han fjerner sig fra kirken og sine forældre for i stedet at eksperimentere med psykedeliske svampe og fjernøstlige religioner. Han forelsker sig, men forelskelsen ender ulykkeligt, og Matussek forsøger at tage sit eget liv. På hospitalet modtager han besøg af den far, der i lang tid har været uden for hans synsrand. Faderen er fuld af medfølelse, og på lange spadsereture taler han med sin søn, alvorligt, nænsomt og kærligt. Sammen beder de, og ”i disse dage op til påsken mærkede jeg, at der også for mig var et håb om en opstandelse.”
”Das katholische Abenteuer” (på dansk ”Det katolske eventyr”) er altså en personlig reportage om troens vilkår i et nyt årtusinde, og skønt Matussek er journalist, så er der i hans journalistiske bagage både plads til Kierkegaard og Kant.
Bogens undertitel er ”En provokation”, og bogen rummer lige dele polemik og kateketik. Matussek er den elegante persiflages mester, når han kritiserer kirken for vankelmodig forkyndelse, men samtidig er han også den suveræne pædagog, når han gennemgår den kirkelige liturgi. For bogens anliggende er ikke mindst at understrege gudstjenestens nødvendighed for troen, og Matussek minder om, at da den franske forfatter André Gide beklagede sig over sin manglende tro, gav hans kollega Paul Claudel ham dette råd: ”Gå i kirke på søndag og gå til alters, så skal resten nok komme af sig selv.”
Matussek fortæller, at han har meget udbytte af at skrifte sine synder foran skriftestolen, hvor man ikke kan se, om præsten rødmer undervejs. Skriftemålet er en enkel og effektiv måde at gøre sig fri af en skyld eller en skyldfølelse på, der ellers kan udvikle sig til en bekostelig og langstrakt affære, hvis det er de professionelle terapeuter, der skal tage sig af den, understreger Matussek.
Man har sagt, at den rette journalistiske holdning får mund og mæle i Kiplings eventyr om desmerdyret Rikki-Tikki-Tavi, hvis motto er: ”Løb hen og find ud af det!” Det er i alt fald denne holdning, der karakteriserer journalisten Matthias Matussek, der er bundet af mere end det faglige og måske netop derfor tager sit fag alvorligt. Således opsøger han menigheder i andre dele af verden, og han fører lange samtaler med blandt andre forfatteren Martin Walser og filosoffen Rüdiger Safranski om kirke og kristendom. Safranski påpeger, at nutidens ateister argumenterer på et niveau, der minder om kravlegårdens, fordi de fremsætter påstande og konklusioner vedrørende religion, som de på andre felter måtte rødme ved.
Derfor indleder Matussek da også med at skrive, at der for en intellektuel anno 2011 ikke findes en større udfordring end at tage kirken og dens anliggende i forsvar: ”Enhver afstumpet idiot kan nu omstunder erklære Gud for død. Hvor meget mere spændende er det ikke at sige: Han lever!”.
Sjældent har man læst en bog, hvor man efter endt læsning er så lidt i tvivl om den påstand.
kultur@k.dkMatthias Matussek: Das katholische Abenteuer. Eine Provokation. 368 sider. 19,99 euro. DVA.
Hver onsdag skriver vi på denne plads om nye bøger fra udlandet, der handler om trosmæssige forhold.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad