Torsdag 4. august. "Missionshuse bør fredes". Af Bente Clausen.
Hun citerer universitetslektor Carsten Bach-Nielsen med bl.a. dette."Indre Mission har aldrig bygget monumenter som grundtvigianernes højskoler,..." og "Derfor har Indre Mission aldrig sat sig samme kulturhistoriske spor i landskabet..."

Jeg har tit undret mig over, at IM ikke bliver nævnt som en betydende folkelig bevægelse, men at det er Grundtvigianerne, som får hele æren. Måske skyldes det gamle fordomme om IM.

Lad mig nævne i hvert fald eet eksempel på tidligere IMs evne til at sætte ting i værk. Noget af min mormors arv fra en solgt gård blev for over 100 år siden givet som lån til opførelse af et missionshus i Haslev. Dette var en følge af de åndelige rørelser, som fandt sted på denne egn i slutningen af 1800-tallet. Det resulterede i, at der blev bygget en højskole med Davidsen som forstander. Lokalt blev han omtalt som "kong David", hvilket skyldtes, at han og flere fik opført et stort antal skoler i Haslev med IM som grundlag. Her kan nævnes i hvert fald følgende skoler: Gamle Højskole, Udvidede Højskole, Håndværkerskolen, Gymnasium, Seminarium, Landbrugs- og husholdningsskole.
Der var så stor IM-virksomhed, at Haslev blev omtalt i Matador - måske ikke for rosende, men det forhindrer ikke, at tusindvis af unge har fået deres kulturelle tilskud her.

Desværre har det ikke kunnet lykkes at lade Haslev forblive denne uforlignelige skoleby. Hvis man kunne frede et missionshus, kunne man måske finde på at frede Haslev som IMs skoleby. Den er nærmest et relikvie for IM eller et monument.
Søren Hansen

Nu handler artiklen om fordomme om Indre Mission, og jeg må sige, at jeg efterhånden har fået den opfattelse, at der er temmelig stor forskel på, hvordan Indre Mission og missionsfolk har været og stadig er rundt omkring fra egn til egn.
Jeg har hørt om missionsfolk på Sjælland, der nærmest kunne sammenlignes med grundtvigianere og dystre fordømmende mænd og koner i Vestjylland.

I artiklen skrives der at nogle af fordommene kunne passe med det billede, som "Fiskerne" tegner, hvilket Anders E. Madsen mener kun kunne være sandfærdigt for hundrede år siden. Så tager han fejl - jeg er opvokset i de vestlige Limfjordsegne i 50- og 60-erne, og jeg kunne stort set nikke genkendende til det meste af det, jeg så og og især læste i bogen. Det der ikke stemte overens, var de sociale forhold.

Jeg husker ganske tydeligt, hvordan visse missionsfolk var direkte ondskabsfulde overfor især hinanden. I missionshuset herskede tugt af børn og unge (jeg har selv oplevet det). Det var egnes førende forkynder, som tilhørte en særlig frelst familie, der var den allerværste. Hans 3 børn, som var på min alder, var alle stærkt forkuede, den ældste af dem blev præcis ligeså ondskabsfuld som voksen, som faderen var.
Min egen nærmeste familie var ikke missionsk men troende. Selvom vi ikke omgikkes missionfolkene så meget, kom vi i daglig berøring med dem på mange måder. Min far drev forretning i ca. 40 år og havde åbent om søndagen også. Missionsfolkene handlede ikke søndag, men det skete ofte at en af dem kom og spurgte, om de ikke kunne købe noget de lige stod og manglede (sjovt nok havde de altid uventet fået gæster), men vente med at betale til om mandagen, da det var imod bibelen at handle/betale en helligdag. Så mente de vel, at de ikke selv kom i helvede - hvad min far kom, var jo ikke så vigtigt for dem.
Jeg husker også alt for tydeligt, hvordan min mors kusine fik besøg af to missionskoner, da hun lå hjemme og var døende af kræft. Hendes mand var lige gået ud i stalden, hvilket de sikkert havde sikret sig, inden de bankede på og gik ind i soveværelset til hende. De kørte simpelthen sådan rundt med hende og blev ved med at sige, at hun skulle overgive sig til Gud og bekende sine synder inden hun døde. Da manden kom ind fandt han hende på gulvet, grædende og med stærke smerter - selvfølgelig smed han dem begge to ud.

Der er meget mere at fortælle om et liv i skyggen af Indre Mission eller måske snarere i skyggen af hykleriske missionsfolk, som ikke anede hvad simpel anstændighed var.

Om der trives fordomme om Indre Mission...tjah; men der går nu sjældent røg af en brand, hvis der ikke har været blot en smule ild.