Flere økonomer vurderer, at det er de stater, som i forvejen er hårdest ramt af arbejdsløshed og krise, der vil få færre midler fra staten til understøttelse, uddannelse, sundhed og andre programmer, som finansieres af de føderale myndigheder.
- MIKE SEGAR/Scanpix Danmark
Bjarne Nørum |
4. august 2011
De, der i forvejen lider mest under krise og arbejdsløshed, bliver ramt hårdest af gældsaftalen, som skal redde USA’s økonomi
”Satans sandwich serveret med djævelske pommes frites”.
De stærke ord kommer fra Nancy Pelosi, den demokratiske leder af Repræsentanternes hus i USA. Hun stemte for den aftale, som i sidste øjeblik gav en ny frist til den gældsplagede amerikanske økonomi.
Men som udsagnet illustrerer, gjorde hun det med en udpræget dårlig smag i munden.
LÆS OGSÅ: Gældsaftale betyder intet for jobmarked
Aftalen, som af mange bliver set som en sejr for republikanerne, gør det nødvendigt med massive nedskæringer i den offentlige økonomi.
11 billioner kroner skal der spares over de kommende 10 år – og det bekymrer mange demokrater.
”Republikanerne har insisteret på at sikre, at de rige og store virksomheder ikke bidrager med så meget som en penny til at reducere underskuddet, så alle ofrene kommer fra middelklassen og arbejderklassen. Det er ikke alene amoralsk på en grotesk måde, det er også en usund økonomisk politik,” skriver senator Bernie Saunders fra Vermont i en erklæring for at forklare, hvorfor han stemte mod aftalen.
Flere økonomer vurderer, at det er de stater, som i forvejen er hårdest ramt af arbejdsløshed og krise, der vil få færre midler fra staten til understøttelse, uddannelse, sundhed og andre programmer, som finansieres af de føderale myndigheder.
”Finanserne i mange stater er allerede pressede. Gældsaftalen vil blot gøre det endnu værre og flytte den økonomiske smerte fra landets økonomi over på de enkelte stater og det lokale styre,” advarer senioranalytiker Ethan Pollock fra Economic Policy Institute ifølge den amerikanske avis Christian Science Monitor.
Det er groft sagt kun udgifterne til den nationale sikkerhed, som går ram forbi.
”Skatteyderne kan forvente større klassekvotienter, færre politibetjente og flere huller i vejene. Vi har for længst passeret det punkt, hvor det er overflødig fedt, vi skærer fra. Vi vil nu se nedskæringer, som rammer folks livskvalitet og presser os til at tage nogle svære valg,” supplerer Jo Comerford fra National Priorities Project (Det Nationale Prioriteringsprojekt), som overvåger regeringens udgifter.
Økonomen Paul Krugman kritiserer i sin klumme i avisen New York Times kravet om nedskæringer.
”De, der kræver nedskæringer nu, er som de læger i middelalderen, der åreladede patienterne og dermed gjorde dem endnu mere syge,” skriver han.
I den anden boldgade er der vrede blandt de republikanere, som tilhører Tea Party-bevægelsen. En af de ledende figurer i kongressen, Michele Bachmann, stemte nej.
”Folk siger til mig, at vi må stoppe denne vanvittige forbrugsspiral. Ude i den virkelige verden, hvor folk lever og arbejder for at betale disse regninger, vil de ikke se tavse på, at vi bliver ved med at bruge penge. Blandt dem er det upopulært at hæve gældsloftet,” forklarer hun til tv-stationen Fox News om gældspakken, der er uspiselig for alle, men som hele nationen nu må synke.
norum@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad