|
4. august 2011
Bryllup i Levring Kirke
Lørdag den 6. august vies i Levring Kirke i Kjellerup
Jonna Klaris Madsen, datter af Hanne og Frits Madsen, Levring, til
Thomas Agner Stidsen Pinkalski, søn af Karen Stidsen og Frank Pinkalski, Herning.
Hæderslegat til museumsdirektør
”Legatet af 30. juli 1953”, som blev oprettet i anledning af højesteretssagfører C.L. Davids 75-års fødselsdag, er i år blevet tildelt Designmuseum Danmarks nylig fratrådte direktør,
Bodil Busk Laursen. Med en akademisk baggrund i fagene historie og kunsthistorie og med en museal baggrund fra Frederiksborgmuseet, museerne i Ribe og Nationalmuseet kom Bodil Busk Laursen i 1995 til Kunstindustrimuseet som direktør. I foråret i år skiftede museet navn til Designmuseum Danmark. Her har Bodil Busk Laursen i de forløbne år blandt andet iværksat en række udstillinger, været initiativtager til museets serie af bestandskataloger, forbedret institutionens magasinforhold og styrket undervisningen af skolebørn. Det er ikke mindst for sin rolle som initiativtager, som inspirator og for sin ukuelige og smittende faglige entusiasme, at Bodil Busk Lausen tildeles legatet på 50.000 kroner. Legatet er et hæderslegat og kan ikke søges.