Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Er hjemmearbejdspladser til medarbejdernes fordel? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Er hjemmearbejdspladser til medarbejdernes fordel?

Læs her to forskellige bud på hvorvidt hjemmearbejdspladser er til medarbejdernes fordel.

- Colourbox.

Emneord for denne artikel

medarbejder | rejser | vejen | Danmark | diskussion | fleksibilitet | gavn | vej | Overarbejde | nye
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Danmark har europarekord i hjemmearbejde, viser nye tal fra den fælleseuropæiske arbejdskraftundersøgelse (AKU). Det rejser diskussionen af, om hjemmearbejde betyder fleksibilitet, der gavner medarbejderen, eller snarere er vejen til mere overarbejde og dermed i arbejdsgiverens favør

Nej

- siger ph.d. Mette Lykke Nielsen, der blandt andet forsker i familie- og arbejdsliv ved center for Ungdomsforskning under Aarhus Universitet

Hvordan kan det være en dårlig idé for medarbejderen at have en hjemmearbejdsplads?


”Det er ikke kun arbejdspladsens lokalitet, der afgrænser, hvornår vi arbejder, og hvad vi betragter som arbejde. De teknologier, vi bruger, når vi arbejder, medvirker også til at nedbryde grænserne mellem vores arbejde og vores øvrige liv. Det er selvfølgelig en god idé, at en medarbejder kan arbejde hjemme, hvis vedkommende ønsker det. Men et fleksibelt arbejdsliv er ikke uden problemer. Når vi for eksempel modtager arbejdsmail på mobiltelefonen i ferien, betyder det, at vi aldrig rigtig kobler af. Arbejdet er altid til stede og nærværende i vores tanker. Så det kræver, at den enkelte selv sætter grænser. Og det kan være vanskeligt.”

Hvorfor giver øget fleksibilitet ikke nødvendigvis større frihed i forhold til at planlægge familie, børn og fritid?

”Øget tidsmæssig fleksibilitet giver mere frihed til at planlægge. Men i tankerne kommer arbejdet typisk til at fylde mere, når man ikke lader det ligge på kontoret. De ingeniører, jeg interviewede i min afhandling, fortalte, hvordan tiden med deres børn udgjorde det eneste arbejdsfrie helle. Når børnene kom i seng, arbejdede de videre. Reelt betød det, at de ikke havde særlig meget fritid. Det, de satte højest i forhold til børnene, var at være nærværende forældre, men det er svært at fastholde, når man hele tiden er på arbejde i tankerne. Og så er friheden dyrt købt.”

Annonce
Hvis medarbejdere med øget fleksibilitet arbejder mere, kan det så ikke være et udtryk for, at de faktisk ønsker det arbejdsliv?

”Et gennemgående motto for de ingeniører, jeg talte med, var: ’Frihed under ansvar’. Det betød, at de havde høj grad af ansvar for at tilrettelægge og udføre deres arbejde og dermed en vis frihed. Men ansvaret vejede ofte tungest. De ønskede det arbejdsliv, de havde og selv havde valgt. Men de ønskede ikke, at det skulle gå ud over familielivet. Langt de fleste var dog klar over, at den fleksibilitet, de havde, og det arbejdsliv, de havde valgt, også havde en bagside.

Ja

- siger Jens Klarskov, administrerende direktør i Dansk Erhverv

Hvorfor er en hjemmearbejdsplads en god idé for medarbejderen?

”Da vi i høj grad er et videns- og servicesamfund, er der en meget stor gruppe medarbejdere, der kan arbejde hjemme. Og der er ingen tvivl om, at det er en fordel for virksomhederne. Men det giver også medarbejderen mulighed for fordybelse i sine arbejdsopgaver, mulighed for at spare transporttid og være sammen med familien på en anden måde, end hvis man går ud af døren om morgenen og kommer hjem klokken 17.30. Så kan det godt være, at nogle mener, man ikke kan arbejde hjemme, fordi man bliver forstyrret. Men vi ser det som en mulighed, der er god for medarbejderen. Mange bruger typisk en halv time til og fra arbejde. Det giver en time. Så kan man bruge den ene halve time på sig selv og den anden på arbejde. Det er det, folk gør.”

Risikerer man ikke, at arbejdsliv og fritid flyder sammen, hvis man arbejder derhjemme?

”Nej, for i forvejen er den type medarbejder, vi her taler om, en medarbejder, der er meget på arbejde. Også i sin fritid. De tager telefonen søndag formiddag, og hvis de er på ferie. Sådan er verden omkring os, og det har vi indrettet os efter. Jeg tror slet ikke, det er et problem. Hvis klokken er 11.00, og jeg sidder hjemme ved stuebordet og læser og skriver, kan jeg ikke se, hvordan det skulle få mit familie- og arbejdsliv til at flyde ud på en negativ måde. Så det er jeg slet ikke bekymret for. Men det er klart, man også skal være disciplineret og aftale med sig selv, hvordan man gør det.”

Undersøgelser har tidligere vist, at især mænd bliver stressede af at arbejde hjemme, og at hjemmearbejde bliver til overarbejde. Er ordningen så ikke snarere til arbejdsgiverens favør?

”Jeg har grundlæggende ikke noget imod merarbejde. Vi er dem, der arbejder mindst i Europa. Så hvis nogle af os lægger en ekstra arbejdstime i vores arbejdsplads, så er det altså ikke noget, der får mig til at sove uroligt. Vi har gennemsnitligt et tv-forbrug på tre timer og tyve minutter dagligt. Hvis vi kan se fjernsyn tre timer om dagen, så kan vi da også godt arbejde en halv time mere. ”

holtze@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​