"Det kristne Danmarks dåbsattest".

Sådan lyder det ofte om Jellingstenene, rejst af Harald Blåtand i 965 med erklæringen "den Harald som vandt sig Danmark og al Norge og gjorde Danerne kristne".

Men nye arkæologiske fund ved Ribe Domkirke udfordrer nu opfattelsen af Harald Blåtands betydning for kristningen af Danmark. Flere kristne gravet kan nemlig dateres til 800-tallet, før Harald Blåtands fødsel.

LÆS OGSÅ:  Da jagten på Gorm den Gamle brød løs

Derfor kan der være grund til at nuancere synet på Harald Blåtand som en vigtig, men langt fra altafgørende faktor, når historien om det kristne Danmark skal skrives, lyder det fra en af arkæologerne, museumsinspektør Morten Søvsø, i dagbladet Politiken.

"I karakteristisk selvbevidst stil skrev han, at han gjorde danerne kristne, men man skal nok ikke give Harald Blåtand hele æren, måske var der kristne i Danmark helt tilbage fra 700-årene", siger Morten Søvsø ifølge Politiken.

Brian McGuire, professor i historie ved Roskilde Universitet, har forsket og skrevet om Danmarks kristning. Og ifølge ham er fundene vigtige, da de kan være med at aflive den folkelige opfattelse af, at en enkelt mand havde så stor betydning for kristendommens udbredelse i Danmark.

"Det har været et nationalistisk selvmål at hævde, at én dansk konge har kunnet gøre Danmark kristent ved en politisk beslutning. Man har ikke overvejet, at Jellingstenene var et stykke propaganda, man har taget det helt alvorligt, at Harald gjorde danerne kristne", siger Brian McGuire.