Han ville redde Norge og Vesteuropa fra muslimsk overtagelse.
Sådan har den terrorsigtede nordmand Anders Breivik forklaret sine frygtelige handlinger, og siden har den selvransagende debat vokset sig stadig kraftigere, og nogle meningsdannere har åbent spurgt: Er vi med vores imødekommenhed over for muslimer selv lidt skyld i, at nogle reagerer voldsomt imod den?
LÆS OGSÅ: Så mange muslimer er der i Danmark i 2030
Spørgsmålet er stillet før. Senest i forbindelse med Muhammed-tegningerne og terroren i New York, London og Madrid. Hver gang har det store og stigende antal muslimer i Europa været omdrejningspunktet, og hver gang har tallene varieret betydeligt, alt efter hvem der udlagde dem.
Det er jo meget politiske tal, men man kan alligevel undre sig over, hvor groft de bliver manipuleret, siger religionssociologen Brian Arly Jacobsen fra Københavns Universitet.
Han har i 2008 undersøgt, hvor mange muslimer der rent faktisk er i Europa eller i hvert fald kommet så tæt på som muligt. Han har brugt eksisterende folketællinger, offentlige statistikker og de mest pålidelige undersøgelser fra FN og det uafhængige og anerkendte Pew Forum.
Alligevel må han tage en række forbehold for konklusionerne: Der er både sproglige og kulturelle barrierer i undersøgelserne. I flere østeuropæiske lande er det ikke sikkert, folk svarer det, de mener, fordi de er bange for at blive forfulgt. Og så er der det helt generelle problem: Hvordan definerer man, hvem der er muslim? I nogle lande grupperes man som muslim, hvis bare ens forældre er det. Og hvad med de sekulære muslimer og kulturmuslimerne?
Hertil kommer de mange interesser i at gøre antallet større eller mindre. Og de muslimske grupperinger, der ikke anerkender hinanden som muslimer, hvilket kan få stor indflydelse, alt efter hvem der tæller op.
Endelig er der de storpolitiske hensyn: Hvor meget af Rusland og Tyrkiet hører egentlig til Europa?
Hvis hele Rusland og hele Tyrkiet tælles med, er der ifølge Brian Arly Jacobsens undersøgelse et sted mellem 117 og 127 millioner muslimer i Europa svarende til 14,3-15,4 procent. Tages disse to lande slet ikke med, er der mellem 5,2 og 5,8 procent.
Uanset hvad har han dog mere end svært ved at se tegn på, at muslimerne skulle komme i overtal hverken i Europa, Norge eller Danmark. Både FN og Pew Forum er nået samme konklusion.
I 2011 vil Danmark bestå af 4,1 procent muslimer. Norge har lidt færre. I Europa er tallet seks procent. Det er kraftige stigninger i forhold til 1990, og tegner man bare en lige linje, vil muslimerne komme i flertal en dag. Men alle undersøgelser viser, at antallet vokser langsommere og langsommere. I Danmark stabiliserer tallet sig formentlig allerede i år. Ifølge Pew Forums rapport fra 2010 ventes der i Europa otte procent muslimer i 2030, men også her er væksten klart faldende. Så at horder af muslimer vælter ind i Europa er en myte, siger han.
Forklaringen på stagnationen er dels, at mange grænser er så godt som lukkede, dels at muslimerne føder stadig færre børn. I Danmark føder de i dag præcis lige så mange som danske kvinder, nemlig 1,9 i gennemsnit.
Der er dog et men. I 1990erne forudså Danmarks Statistik (og mange andre) kraftige stigninger i antallet af muslimer. De kunne ikke forudse de faldende fertilitetsrater. Andre uforudsete ting kan ændre billedet, understreger Brian Arly Jacobsen. Eksempelvis massekonverteringer til islam, hvilket intet dog tyder på vil ske.