Europæiske lande slagter kulturen

Irland og Italien skærer mellem 12 og 20 procent, og i Tyskland, Østrig, Tjekkiet, Ungarn, Letland, Litauen, Island og Danmark skrumper budgetterne til teater, biblioteker og museer. I øjeblikket er det den slovenske regering, der svinger med sparekniven og har foreslået at fjerne 18 procent af kulturbudgettet. Det er dog lykkedes et samlet slovensk kulturliv at presse regeringen til kun at skære det halve beløb.

Allerede sidste år kom det hollandske center for internationale kulturelle aktiviteter, SICA, med den temmelig pessimistiske konklusion, at ”et damoklessværd truer hele den europæiske kultur, og i nogle lande hænger det fra en særligt tynd tråd”.

Professor og forsker i kulturpolitik ved Aarhus Universitet Jørn Langsted ser besparelserne som de mest hårdhændede, der har ramt kulturområdet nogensinde, og centerleder ved Center for Kulturpolitiske Studier Dorte Skot-Hansen advarer mod de samfundsmæssige konsekvenser, som vil overstige de kortsigtede økonomiske gevinster.

Historiker og professor ved Copenhagen Business School Uffe Østergaard er enig i, at der er tale om en kortsigtet løsning på et omfattende problem.

”Nedskæringerne er ren symbolpolitik og symptombehandling. For det er overordnet set ikke de store beløb, der er tale om. De er grundlæggende et udtryk for, at de europæiske lande er i vanskeligheder, og at hele verdensdelen har tabt terræn på konkurrenceevnen. I stedet for de store reformer vælger man den lette løsning ved at skære i kulturen, mens man overvejer, hvilke mere drastiske og svære beslutninger man skal foretage,” siger Uffe Østergaard, der kalder det for dyre penge at spare:

”Man kan hurtigt nedlægge et orkester, men det tager mange årtier at bygge op igen. Når det lykkes, skyldes det en række populistiske regeringer, der har lettere ved at skære i kulturen, fordi de ikke regner med at miste stemmer på det,” siger han.

Når landene skærer i kulturen, skyder de sig selv i foden. Det mener Andreas Wiesand, der er direktør på det fælleseuropæiske kulturforskningsinstitut EricArts i Bonn. Han siger til P1-programmet ”Europa lige nu”, at det er den forkerte sektor at skære i. Man sætter i stedet penge til ved for eksempel at lukke institutioner eller skære ned på kulturtilbud og -aktiviteter. For så falder investorerne fra, det rammer turismen, og en negativ kædereaktion sættes i gang, siger Wiesand, der desuden peger på kulturens evne til at løfte stemningen i befolkningen i krisetider.

Det er dog ikke alle europæiske lande, der lader den generelle krise gå ud over kulturen. Andreas Wiesand har lavet en analyse af finanskrisens effekt på de europæiske landes kulturbudgetter, og den viser, at Europa er delt i to lejre. En række lande ser det nemlig som en pligt at investere i kunst og teater i krisetider. Det gælder for eksempel Frankrig, hvor Kulturministeriets budget for 2011 er øget med næsten tre procent med den begrundelse, at de kulturelle tilbud er afgørende for landets tiltrækningskraft og økonomiske udvikling. I Norge har regeringen en ambition om at ophøje Norge som kulturnation og har investeret 3,3 milliarder norske kroner i kulturområdet siden 2005. Den Norske Opera & Ballett i Oslo har fået flere penge, og et helt nyt symfoniorkester i Nordnorge er blevet etableret.

Kultur er også vigtigt for EU-Kommissionen, der vil sætte 10 milliarder kroner af i perioden 2014 til 2020 til støtteprogrammet ”Et kreativt Europa”. Det svarer til en stigning på 37 procent sammenlignet med den igangværende periode. Men hvis kulturlivet i Europa skal bevare sit niveau, som vi kender det i dag, skal der mere til, og vi bør lade os inspirere af USA, mener Uffe Østergaard.

”Vi har ikke tradition for at trække på privat støtte til kulturen som i USA, hvor den offentlige støtte er minimal. Det skal vi nok lave om på. I Danmark har vi for eksempel masser af virksomheder, der uddeler fondsmidler, men kun som engangsinvesteringer, ikke til drift. Her kunne man tænke anderledes og sørge for, at de skattebegunstigede fonde også sikrer kulturinstitutioners drift,” siger han.

Besparelserne på kulturbudgettet herhjemme er trods alt begrænsede sammenlignet med andre europæiske lande. Nedskæringerne udgør omkring 80 millioner kroner fra et budget på 6,1 milliarder.

krasnik@k.dk