To uger efter tragedien er der stadig stort behov for at give udtryk for sin sorg og medfølelse på nettet. Det er blevet mere normalt, at vi i voldsomme situationer rækker ud efter andre mennesker via den virtuelle platform, forklarer lektor i begivenhedskultur Dorthe Refslund Christensen
”Kærligheden og sammenhold vil heldigvis vinde over denne ufattelige ondskab som blev udvist.
Vi håber alle, at det aldrig aldrig må ske igen på jorden. Vore tanker går til alle ofrenes efterladte.”
Sådan lyder det fra Kjeld og Annette Christensen, som er nogle af de mere end 600 mennesker, der på
hjemmesiden Mindet.dk har givet deres medfølelse til kende i forbindelse med tragedien i Norge.
Det store antal kommer ikke bag på Dorthe Refslund Christensen, der er lektor i begivenhedskultur på Aarhus Universitet.
”Når sådan nogle voldsomme ting sker, har folk tendens til at finde et sted, enten fysisk eller virtuelt, som bliver et rum, hvor de kan udtrykke sig,” siger Dorthe Refslund Christensen, der blandt andet har forsket i Mindet.dk.
LÆS OGSÅ: Præst hylder dansk Utøya-offers heltemodI anledning af at det danske offer på Utøya, Hanne Anette Balch Fjalestad, blev begravet i går, er der yderligere kommet nogle hilsner ind på hjemmesiden. For eksempel er der en, der skriver:
”Hanne Anette Balch Fjalestad. Du fortjener dette lys, fordi du gjorde, hvad du kunne for at redde børn, og fordi dette kostede dig selv livet.
Kære efterladte - især Hannes børn! Ingen ord kan lette jeres sorg og savn, men I skal vide, vi er mange, der føler med jer.
Mange kærlige hilsener fra Grete”
Ifølge Dorthe Refslund Christensen vælger man at synliggøre sin sorg på internettet, fordi man søger et fællesskab:
”Ligesom nordmændene stimler sammen, søger vi også mod andre mennesker. Vi vil gerne vise, at vi er én stemme.”
Hvorfor folk skriver på netop Mindet.dk skyldes ifølge hende, at det kan lade sig gøre her. Det er enkelt og offentligt.
”Mindet.dk gør det muligt, selvom du er et andet sted. Selvom du for eksempel ikke er i Norge, kan du stadig deltage i fællesskabet,” siger hun og tilføjer, at det virtuelle fællesskab dog ikke udelukker det fysiske. Folk gør begge dele.
Præst og terapeut Lene Østergaard ser det også som noget nyt, at man synliggør sine følelser så meget på internettet:
”For tyve år siden foretrak man at fortie sådan nogle tragedier. Det er en anden holdning i dag – nu vil man gerne vise, at det berører en.”
At så mange netop har reageret på massakren i Norge skyldes ifølge hende også, at ulykken sker i et af vores nabolande:
”Vi føler os kulturelt og sjæleligt mere forbundet med nordmændene og svenskerne,” forklarer hun og tilføjer, at det derfor kommer tættere på os.
”Vi konfronteres med vores egen skrøbelighed og følsomhed og tænker, ’Gud, det kunne have været os – er vi virkelig så udsatte’.”
Både Dorthe Refslund Christensen og og Lene Østergaard er enige om, at de mange hilsner også skyldes ulykkens voldsomhed:
”Det er den slags ulykker, man ikke har set komme. Det slår ned som et lyn fra en klar himmel,” siger Dorthe Refslund Christensen, og Lene Østergaard lægger også vægt på baggrunden for hele massakren.
”Det var ikke en naturkatastrofe eller sult, men menneskeskabt ondskab.”