Kristen nationalisme. Misbrug forudsagt af Søren Kierkegaard

Søren Kierkegaard så ikke nationalisme som kristen, men som en rivaliserende religion, mener den britiske forfatter og teolog Stephen Backhouse

Kierkegaard udfordrede tanken om, at et folk eller en nation er kilden til det autentiske liv, og han anklagede guldalderprædikanten Grundtvig for at være eksponent for den opfattelse, siger Stephen Backhouse
Kierkegaard udfordrede tanken om, at et folk eller en nation er kilden til det autentiske liv, og han anklagede guldalderprædikanten Grundtvig for at være eksponent for den opfattelse, siger Stephen Backhouse. Foto: Wikimedia Commons.

Med terroren i Norge har en kristen funderet nationalisme vist sit rædsomme ansigt. Men kristen nationalisme var også noget, som optog danske Søren Kierkegaard. Den britiske forfatter og teolog Stephen Backhouse har netop på Oxford University Press udgivet bogen: Kierkegaards Critique of the Christian Nationalism.

Din bog om Kierkegaard kommer samtidig med tragedien i Norge. Hvilke refleksioner sætter det i gang hos dig?

Jeg føler, det er et uundgåeligt resultat af noget, der har været på vej gennem længere tid. Det var den logiske konklusion, når vi ser på, hvad Anders Breivik læste, og de idéer, han havde. Så jeg er ikke overrasket, men ked af det. Handlingen kommer ikke ud af ingenting, men ud af et langt og kompliceret tankesæt.

Hvordan kan vi bruge Kierkegaard til at forstå denne kristne nationalisme?

Kierkegaard så ikke nationalisme som kristen, men som en rivaliserende religion. Nationalister holdt op med at være kristne, når de reelt begyndte at tilbede deres lands kultur i stedet. I den moderne verden er kulturen fortsat en rival til kristendommen. Han så, hvordan nationen tog Guds kendetegn: evig, overordnet og ren. Nationalisten tyer til nationen og ikke til Gud som grundlaget for sine handlinger og sin væren.

Som du påpeger i bogen, så skrev og levede Kierkegaard i guldalderen. Hvordan er hans tanker om kristen nationalisme stadig aktuelle?

Kierkegaard giver ikke nogen trøst til dem, der sørger i Norge. Men hvis vi træder et skridt tilbage og tager den politisk-teologiske synsvinkel og ser nationalismen som en religion, så ser vi, hvordan kristne ofte bliver nationalistiske. Spørgsmålet er, hvordan en kristendom, som handler om at følge Jesus, udvikler sig til en voldelig og nationalistisk bevægelse. Anders Breivik giver os en idé, når han specifikt siger, at han ikke havde et forhold til Jesus, men så sig som kulturkristen. Kierke-gaard så i sin tid, hvordan Kristus blev erstattet med kultur, og han sagde, at kulturel kristendom vil være ødelæggelsen af kristendommen.

Kierkegaards adskillelse af individet fra mængden udfordrer den kristne nationalistiske dagsorden. Men er det ikke det modsatte, vi har set i Norge?

Breivik er en individualist. Men han følte, at han handlede på vegne af sit folk. Kierkegaard udfordrede tanken om, at et folk eller en nation er kilden til det autentiske liv, og han anklagede guldalderprædikanten Grundtvig for at være eksponent for den opfattelse. Grundtvig mente, at skandinavisk kultur havde udviklet sig til et stade, hvor de som folk var tættest på Gud. Men det er noget, alle kristne nationalister altid har sagt om sig selv.

Er der i Norge paralleller til tanken om at se på din nabo som din næste og ikke dine landsmænd?

Det er fra Kjerlighedens Gjerninger. Kierkegaard peger på, at kærligheden til nationen i sin essens er selvcentreret, fordi du kun elsker folk, der lyder som og ligner dig. Moderne nationalister som Breivik kan ikke fordrage multikulturalisme. Næstekærlighed fokuserer på andre, uanset hvordan de ser ud eller taler. Kierkegaard erkendte, at det gjorde kristne til utroværdige patrioter, fordi deres prioritet altid ville være næsten og ikke deres land.

norum@k.dk