Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Internet-entusiast tilbyder prædikendeling til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Internet-entusiast tilbyder prædikendeling

Folkekirken er ikke så stærk på internettet, men prædikener er et sted, hvor kirken har en klar stemme, og hvor der allerede er en masse materiale, som vi gerne vil gøre tilgængeligt for dem, der er interesserede, siger Bo Grünberger.

- Privatfoto

Kommenter Hold mig opdateret

Ny portal på internettet udvider mulighederne for at læse prædikener fra hele spektret af folkekirkens præster. Siden er både for trosbevidste kirkegængere og seriøst søgende

Hver eneste søndag holdes der rundt om i landets kirker op imod 1200 forskellige prædikener. Men ofte når de kun ud til et smalt publikum. Nemlig kirkegængerne i den pågældende kirke eller dem, som sniger sig til at læse prædikenen på de enkelte kirkers hjemmesider.

Det ønsker teolog Bo Grünberger at lave om på. Han er ansat ved Folkekirkeinfo, som arbejder med kommunikation i Aarhus Stift.

LÆS OGSÅ: Må man skrive religiøs fiktion?

Siden maj i år har han indsamlet prædikener fra 18 forskellige præster i stiftet, så præster fra de fleste af folkekirkens fløje er repræsenteret. Indtil nu er det blevet til 52 prædikener, som er blevet lagt ud på en hjemmeside med navnet Liv i Kristendom.

Annonce
”Folkekirken er ikke så stærk på internettet, men prædikener er et sted, hvor kirken har en klar stemme, og hvor der allerede er en masse materiale, som vi gerne vil gøre tilgængeligt for dem, der er interesserede,” siger Bo Grünberger.

Håbet er, at Folkekirkeinfo inden længe kan udvide siden til også at omfatte prædikener fra præster i alle landets stifter. Og flere har allerede meldt positivt tilbage på idéen. Andre steder har man allerede noget lignende, samtidig med at flere kirker selv lægger prædikener ud på deres egen hjemmeside.

Målgruppen for Liv i Kristendom er kirkegængere, som gerne vil høre mere eller søger en anden tilgang til søndagens prædiketekst.

”Når man går i den samme kirke hver søndag og lytter til den samme præst, bliver kristendommen kun præsenteret på én måde. Vi håber, at siden kan give andre og nye vinkler på den kristne tro,” siger Bo Grünberger og tilføjer, at hjemmesiden også er tiltænkt søgende mennesker.

Udfordringen er imidlertid, at internetbrugere ofte søger meget flygtigt og ikke fordyber sig på den samme side i længere tid. Derfor frygtede Bo Grünberger, at prædikenerne, der oprindeligt var tiltænkt en søndag formiddag, var for lange til, at brugerne ville få noget ud af dem på internettet. Men undersøgelser, som Folkekirkeinfo har lavet, viser, at folk i gennemsnit bruger over fire minutter på Liv i Kristendom, og folkene bag er derfor godt tilfredse, når de sammenligner med lignende undersøgelser på andre internetsider.

Bo Grünberger understreger dog også, at internettet ikke egner sig til alt, når det kommer til religiøsitet.

”Udlevelsen af kristendommen er noget, som sker i fællesskab med andre, og selvom internettet byder på fællesskab, synes jeg ikke, det er nær så stærkt, som når man sidder sammen med folk. Man kan bruge internettet til inspiration og til at opsøge ligesindede, men internettet kan ikke erstatte det ægte møde med andre,” siger han og tilføjer, at internettet dog giver gode muligheder for debat, som siden med prædikensamlingen også lægger op til.

anne.jensen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​