Bogen, der er spækket med grumme beskrivelser af kasserede pigefostre og kyniske abortklinikker i tredjeverdenslande, vækker opsigt i USA, hvor den giver næring til en ny principiel debat om konsekvenserne af den fri abort. Mens konservative stemmer bruger udbredelsen af kønsbestemte aborter som et våben i den bredere krig mod abortretten, afviser mere liberale amerikanere, at de to ting hænger sammen.

Mara Hvistendahl identificerer sig selv som progressiv og en indædt tilhænger af abortretten, men konkluderer ikke desto mindre, at noget er gået galt i den vestlige pro-abortbevægelse og dens kamp for ubetinget fri abort.

”Efter i årtier at have kæmpet for en kvindes ret til at vælge udfaldet af hendes egen graviditet er det vanskeligt at vende rundt og pointere, at kvinder misbruger den ret,” skriver hun.

Mara Hvistendahl betegner dog samtidig et bredt abortforbud som ”feministers værste mareridt” og plæderer for måder at bekæmpe dette ”misbrug” af abortretten på uden at begrænse kvinders rettigheder.

Ræsonnementet afvises imidlertid af konservative meningsdannere.

”Det er sigende, at Hvistendahl identificerer et abortforbud – og ikke drabet på millioner af ufødte piger – som feminismens ’værste mareridt’,” skriver eksempelvis kritikeren Jonathan V. Last i en boganmeldelse i avisen Wall Street Journal. Uanset forfatterens hensigter, kan ”Unnatural Selection” blive ”en af de vigtigste bøger nogensinde skrevet i kampagnen mod abort”, tilføjer han.

”Den er rettet, som et varmesøgende missil, mod hele ’valgfrihedens’ intellektuelle struktur. For hvis ’valg’ er det moralske imperativ, der styrer abort, så findes der ingen måde at indtage et standpunkt mod ’kønsbaseret mord’ på. At abortere en baby, fordi hun er en pige, er ikke anderledes end at abortere en baby, fordi hun har Downs syndrom, eller fordi moderens ’mentale helbred’ kræver det. Valg er valg,” konstaterer Jonathan V. Last.

Han konkluderer: ”Begræns abort eller accepter nedslagtningen af millioner af små piger og de ulyksaligheder, som det formentlig vil bringe med sig”.

Og konsekvenserne er alvorlige. Samfund, hvor mænd er kvinder talmæssigt overlegne, er historisk set ustabile og ”ikke rare steder at bo”, påpeger Mara Hvistendahl i ”Unnatural Selection”. Et stort antal unge, ugifte mænd fremmer vold, fattigdom og kvindehandel.

Kriminalitetsbølger har ramt provinser i Kina, hvor raten af mænd til kvinder er steget kraftigt, og i dagens Indien er forholdet af mænd til kvinder – og ikke indkomst – den variabel, som bedst forudsiger forekomsten af vold og kriminalitet.

Men at udpege det bredere samfund – og ikke fostrene – til ”offeret” i debatten om kønsbestemte aborter er blændværk, skriver den konservative kommentator Ross Douthat i en klumme i avisen New York Times.

”Antiabortfløjen har det nemmere. Vi kan direkte sige det, som er underforstået på hver en side af ’Unnatural Selection’, selv hvis forfatteren ikke helt kan få sig selv til det: Det tragiske ved verdens 160 millioner ’manglende piger’ er ikke, at de ’mangler’. Tragedien er, at de er døde,” skriver han.

I et svar på kritikken fastslår Mara Hvistendahl, at ofrene er de kvinder, som i 1960’erne og 1970’erne blev taget som gidsler i et vestligt fremstød for at begrænse fødselsrater i fattige lande, som senere blev presset af patriarksamfund til at abortere fostre, og ”som nu, hvor de er i undertal, er i større risiko for at blive handlet, kidnappet eller solgt af deres forældre til mænd, som er desperate efter at finde hustruer.”

”Kønsbaseret abort er forkert, fordi kvinder bør udgøre halvdelen af verdens befolkning, og i dele af verden tegner de sig nu for meget mindre. Alene det retfærdiggør moralsk harme,” konstaterer Hvistendahl i en kommentar i onlinemagasinet Salon.

Debatten om de manglende piger og abortretten er imidlertid langt-fra færdigudspillet, forudser en leder i avisen New York Sun.

”Det bliver oplysende at se, hvordan de liberale organer vil forholde sig til den katastrofe, som ’Unnatural Selection’ giver et glimt af. I vores optik er det en historie, som vil overskygge den globale opvarmning. Ofrene i historien om de manglende piger er nemmere at tælle, og ansvaret kan placeres mere tydeligt,” lyder det i lederen.

nyholm@k.dk