Kirketjener med tryk på tjener

Med egne ord kom han ”ind i det forkerte miljø”, og det førte til, at han begyndte at fragte hash fra Holland til Danmark. En typisk tur kunne indbringe omkring 30.000 kroner, mens antallet af ture kunne svinge fra en gang om ugen til en gang om måneden.

Han holdt det skjult for venner og familie, for han frygtede deres reaktion, og egentlig havde han også besluttet sig for at stoppe. Men så skulle han flytte til Sjælland for at passe et nyt job, og der skulle være til et indskud til den nye lejlighed og til flytteomkostningerne.

”Det var en ekstra tur, og det var slet ikke planen, at jeg skulle tage den, for jeg havde bestemt mig for at stoppe,” siger Bergur Nilssen.

Men han sagde alligevel ja og indvilgede i at køre til Sverige med stofferne. En tur, han aldrig før havde taget. En novemberdag i 2006 kørte han mod Sverige, men ved Helsingborg blev han stoppet af svenske toldere, der foretog et rutinetjek. Her fandt de 90 kilo hash i Bergur Nilssens bil, og det udløste en dom på ni år i Sverige. Den blev dog senere halveret, og han blev overført til Danmark.

”Jeg tænkte selvfølgelig på de nærmeste, som jeg følte, at jeg havde svigtet. Jeg tænkte ikke så meget på mig selv i situationen. Det var mest min søn og den nærmeste familie, som fyldte,” siger Bergur Nilssen om dommen.

Zakæus kravlede op i et træ for bedre at kunne se Jesus, og Bergur Nilssen kunne også genkende den søgen efter kristendommen, da han kom i fængsel.

”Jeg manglede hele tiden et eller andet og følte stor skyld. Du kommer ikke i fængsel for at få venner, for det er ikke det rigtige sted at få dem. Så ad andre veje søgte jeg efter et fællesskab. Det fandt jeg i kirken,” siger han.

Bergur Nilssen er vokset op i en kristen familie, som med hans egne ord dog ”ikke gik i kirke hver uge”. Som teenager begyndte han at stille eksistentielle spørgsmål, som han igen tog op i fængslet.

Det blev særlig fangekoret og korleder Louise Adrian, som blev hans redning, og sang og musik hjalp ham gennem opholdet bag de lukkede døre.

”Man har brug for tilgivelse både fra familie og venner og Gud, som man har svigtet. Og man har brug for at få et svar igen, men det er ikke altid, at man får det. Men når det står i for eksempel en sang, bliver det mere tydeligt, også ved at man synger det igen og igen,” siger han.

For Bergur Nilssen er der dog en skelnen mellem tilgivelsen fra omverdenen og fra Gud. Den første er han sikker på, for familien og en del af vennerne holdt fast trods hans fængselsdom, mens han er mere i tvivl om den sidste. Tilgivelsen i Bergur Nilssens liv har imidlertid ikke været lige så konkret, som da Zakæus mødte Jesus. Rationelt ved han, at han er tilgivet, når han ser på Jesus-figuren i kirken, hvor han arbejder, men det er ikke altid, han kan holde fast i den viden.

Det vilkår, der er i troen, afskrækker ham dog ikke.

”Om jeg nogensinde får et helt sikkert svar, ved jeg ikke. Men jeg tror på tilgivelsen alligevel,” siger han.

Sangtekster om tilgivelse minder ham dog ikke om den tilgivelse, han har fået. De minder ham om, at man hver dag har brug for den både fra Gud og mennesker.

”Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på, at jeg skal forsøge at rette op på fejlene i mit liv,” siger han.

Bergur Nilssen føler dog ikke altid, at han har fået den bedste hjælp til at fortsætte sit nye liv efter fængselstiden. For ligesom Zakæus har han også oplevet negative reaktioner på grund af det forkerte, han har gjort.

”Jeg søgte mange hundrede job, og jeg fik bare nej hver gang, fordi jeg havde en plettet straffeattest,” forklarer han.

I kirken var reaktionen dog anderledes. Han søgte et job som kirketjener i Brøndby Strand Kirke, men havde sendt ansøgningen for sent og fik derfor ikke jobbet, men dog positiv respons. Det gav ham mod til at fortsætte. Og da han så, at Apostelkirken i København søgte en ny kirketjener, sendte han en ansøgning, og der kom svar samme aften om, at de gerne ville se ham til samtale. Derefter fik han hurtigt jobbet.

Bergur Nilssen begyndte den 1. februar i år i en udslusningsordning, og den 26. maj havde han udstået sin straf og fortsætter nu i jobbet.

Som kirketjener gør Bergur Nilssen rent i både kirken og sit eget liv. Og selv betoner han tjenerdelen i sit job som kirketjener.

”Alle de gange, jeg har svigtet Gud, prøver jeg at rette op på ved at hjælpe andre mennesker,” siger han.

Snart skal han også hjælpe en tidligere indsat, der skal aftjene sin samfundstjeneste i Apostelkirken.

Arbejdet i kirken er blandt andet med til at sikre, at Bergur Nilssen ikke begår kriminalitet igen. En ny kone og deres tre måneder gamle søn gør det samme.

”I mit arbejde som kirketjener er min arbejdsplads en kirke. Derfor kører tankerne ofte, når jeg går rundt her i kirken. Jeg ser ofte på Jesus på korset, og så tænker jeg på, at jeg har brug for tilgivelse. Det og min nye familie er med til at gøre, at jeg ikke falder i igen,” forsikrer han.

anne.jensen@k.dk