Jødisk lov skal rangere over demokratiet, og arabisk skal ikke være anerkendt som et officielt sprog i Israel, foreslår tværpolitisk gruppe
Begyndelsen på den muslimske fastemåned, ramadanen, har ikke været behagelig for de arabiske medlemmer af det israelske parlament, Knesset.
En tværpolitisk gruppe medlemmer fra såvel regeringspartierne som oppositionen har fremsat et lovforslag, der ikke alene vil fjerne arabisk som et af landets officielle sprog. Det vil også definere Israel som en jødisk stat, hvor demokratiet skal være underlagt jødisk lov. Lovforslaget skal således sikre, at domstole fremover tager udgangspunkt i jødisk lov, hvor ”landets jødiske karakter støder sammen med den demokratiske karakter”.
LÆS OGSÅ:
Israel vil have annulleret rapport om krigsforbrydelserForslaget kommer fra en gruppe på 40 medlemmer, men vurderes ifølge den israelske avis Haaretz at have bred opbakning, og loven kan blive til virkelighed i løbet af vintersamlingen i parlamentet. Det er udarbejdet med hjælp af den konservative tænketank Institute for Zionist Strategies.
Fremtrædende medlemmer af oppositionspartiet Kadima fik dog allerede kolde fødder inden for det første døgn, efter de selv havde været med til at fremsætte forslaget. Men en anden af partiets medlemmer, Avi Dichter, holder fast. Han har været med til at udforme forslaget.
”Med loven kan vi endelig definere Israel som nationalstaten for det jødiske folk, og vi vil ikke have behov for palæstinensisk anerkendelse af os som en jødisk stat,” siger han til Haaretz.
Forslaget om at gøre hebræisk til det eneste officielle sprog vil blot gøre til lov, hvad han allerede ser som en realitet.
”Hebræisk er defineret som overordnet i forhold til arabisk, og som landets officielle sprog. Hvis arabisk var officielt, ville Israel definere sig selv som en tosproget stat, og alle restauranter og aviser skulle også producere en arabisk version,” mener Avi Dichter.
Bliver forslaget vedtaget under lovbehandlingen i Knesset, vil såvel arabisk som engelsk miste deres status som officielle sprog. Forslaget fastslår dog, at den arabisk-talende befolkning ved lov skal have ret til statens ydelser på deres eget sprog.
Ifølge kommentator og tidligere minister Yossi Sarid for det socialdemokratiske parti Meretz er forslaget et nyt lavpunkt i israelsk politik.
”De har sendt sig selv ud på en hellig mission, nemlig at indsnævre israelsk demokrati så meget som muligt og formindske dets billede, indtil det ikke længere er synligt. Den jødiske stat vil fortære alt, indtil der ikke længere er nogle spor, der vil indikere, at det engang eksisterede i den oplyste del af verden,” skriver han i en kommentar.
Yossi Sarid skriver videre, at mange naivt troede, at landet havde lært noget af protester udefra.
”Hver gang det ser ud, som om den værste og mest gale lov af dem alle er skrevet ind i lovbogen, venter en ny og endnu mere modbydelig og gal lov.”
I Knesset sidder arabiske medlemmer på syv ud af de 120 pladser. I befolkningen er 75 procent jøder, mens 20 procent er arabere.
Israel har ingen grundlov, men et sæt af ”grundlæggende love”, der tilsammen udgør landets forfatning. Det omtalte forslag går ud på at udarbejde en sådan ny grundlæggende lov, der indeholder de nævnte elementer.
norum@k.dk