Kåre Gade |
6. august 2011
Lørdags-refleksioner
INTERNETTET ER SOM Det Vilde Vesten i midten af 1800-tallet. Det er stadig virgin territory – et jomfrueligt kontinent, hvor mulighederne ligger åbne – men samtidig har det for længst mistet sin uskyld.
Her, hvor guldgravere, kvaksalvere, horer, helvedesprædikanter og skydegale fanatikere færdes frit, kan en svindler lyve sig til en identitet, og en afsporet stakkel kan kopiere tekster og sammensætte dem til et 1500 sider langt manifest, som for en kort stund gør ham til verdens mest intellektuelle massemorder.
Men internettet er ikke et isoleret parallel-univers. Den lovløse, virtuelle verden er så tæt sammenvævet med vores velregulerede real life, at grænsen er usynlig. Det udfordrer den enkelte, men også de etablerede institutioner – ikke mindst massemedierne.
Den traditionelle presse har længe været klar over, at Google er Gutenberg version 2.0. På internettet er ordet frit, og uafhængige og ofte anonyme bloggere og debattører er en betydelig magtfaktor. Derfor har de gamle medier forsøgt at integrere den frie og spontane debat på deres egne hjemmesider.
Mens man stadig kræver, at trykte indlæg skal have en afsender, er onlinekommentarer ofte anonyme og kun underkastet det minimum af redaktion, der forhindrer, at den ansvarshavende redaktør får en dom på halsen. Hvis man tror, at danskerne er et fredeligt folk, er det øjenåbnende at læse disse ufiltrerede kommentarer lige under dansk dagspresses civiliserede overflade.
Jo, mange af debattrådene er gode og velargumenterede. Men i andre blomstrer de rå aggressioner som pus i en petriskål, og debatstilen minder mere om en saloon i Tombstone end om et vælgermøde i et dansk forsamlingshus.
Der findes i folkedybet et raseri, der aldrig sover. Selv en artikel eller kommentar, der lægges på avisens hjemmeside en onsdag morgen klokken 00.47, kan prompte trylle horder af vilde revolvermænd frem. Man kaster sig ikke ud i debatten for at overbevise sin modstander, men for at klynge ham op.
Men er det så ikke godt, at det foregår på de pæne avisers hjemmesider og ikke i gader og stræder? Det er et udbredt synspunkt, at onlinekommentarerne fungerer som en demokratisk overtryksventil. Den politiske debat er ikke længere forbeholdt en veluddannet elite. Nu kan alle – folket – komme til orde.
MENS DE AMERIKANSKE nybyggere endnu kun var ved at pakke prærievognen, opstod den frie presse i Danmark. Søren Kierkegaard var en af dens argeste modstandere. For ham var journalisterne og pøbelen to alen af ét stykke. Kierkegaard mente, at pøbelen, mængden, den offentlige mening var sandhedens fjende, for sandheden kan ikke gøres til genstand for afstemning. Så hellere enevælden.
Nu er Kierkegaard død, og den frie presse lever. Men journalisterne og pøbelen er ikke længere to alen af samme stykke. Journalister og redaktører halser desperat efter den offentlige mening, som har revet sig løs og rider hærgende omkring i cyberspace.
Mange af de anonyme gunslingers ser pressen som den intellektuelle elites forlængede arm og har kun hån tilovers for de gamle mediers forsøg på at få del i internetdebatten. Kierkegaard ville slå sig på sine tynde lår af grin.
I stedet for at integrere internettets lovløse træk burde den etablerede presse arbejde på at bygge demokratiske institutioner i cyberspace. Hvorfor skal der være forskel på kravene til læserbreve i den trykte avis og læserkommentarer på avisens hjemmeside? Er det ikke patroniserende at påstå, at nogle mennesker kun kan deltage i debatten, hvis det foregår anonymt?
Pressen bør satse på en åben, troværdig og gennemsigtig debat i modsætning til de anonyme blogs, hvor man sjældent kan gennemskue, hvem der poster indlæggene, og hvor mange indlæg er så grove, at man får mistanke om, at de er fabrikeret af debattører med det modsatte synspunkt.
Det handler ikke om en politisk korrekt indskrænkning af ytringsfriheden – lad tonen i debatten være fri, men kræv, at den, som vil ytre sig i avisen, gør det uden maskering.
I 1800-tallets USA fabrikerede Remington både rifler og skrivemaskiner. Begge redskaber kan bruges til at holde skurke ved magten eller til at vælte dem. Det samme kan man sige om internettet – det er hverken godt eller ondt, men et redskab, som er, hvad man gør det til. Pressen har en særlig forpligtelse til at bruge dette redskab konstruktivt.
Lørdagsrefleksioner skrives på skift af ledende overlæge og tidligere formand for Det Etiske Råd Ole J. Hartling, lektor og forfatter Henrik Jensen, præst og journalist Sørine Gotfredsen, forfatter og journalist Peter Olesen og journalist Kåre Gade
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
19 indlæg det seneste døgn
