Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Bliver vi nu ramt af den japanske smitte? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bliver vi nu ramt af den japanske smitte?

Store dele af den vestlige verden er på vej mod en meget langvarig stagnation, som Japan har oplevet de seneste 20 år, vurderer flere eksperter

- TYRONE SIU/Scanpix Denmark.

Emneord for denne artikel

Japan | smitte | fremgang | krise | verden | vækst | regering | økonom | japansk | redskab
flexblock
5 debatindlæg Hold mig opdateret

Verden synes på vej ud i en ny økonomisk krise. Mange af de industrialiserede lande se frem til en lang periode uden vækst og fremgang, præcis som Japan har oplevet i 20 år, vurderer en økonom

Nu igen. Så er der atter tv-billeder af råbende børshandlere, som med løse slips og fortvivlede blikke forsøger at redde, hvad reddes kan. Aktiemarkeder styrtdykker, og pensionsformuer skrumper ind.

LÆS OGSÅ: Værste uge på Wall Street siden finanskrisen

Måske er det kun begyndelsen, selvom de amerikanske jobtal i aftes skabte lidt ny optimisme. Tallene viste nemlig, at beskæftigelsen har fået det lidt bedre. Men det kan være en krusning på overfladen.

På forsiden af juli-nummeret af det økonomiske tidsskrift Economist er Tysklands kansler, Angela Merkel, og USA’s præsident, Barack Obama, tegnet med japanske ansigtstræk og iført kimonoer.

Annonce
Bladets fortælling er, at store dele af den vestlige verden er på vej mod en meget langvarig stagnation, som Japan har oplevet de seneste 20 år. I 1980’erne havde Japan voldsom økonomisk vækst, og dengang tillagde man landet de samme fremtidsmuligheder, som i dagens Kina og Indien.

Da krisen kom, undlod de japanske politikere imidlertid at indføre reformer og stramme op på økonomien, så landets statsgæld i dag er den største pr. indbygger i noget industrialiseret land.

Studieleder ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, lektor Peter Erling Nielsen, forklarer, at politikerne og nationalbankerne ikke har nogen lette løsninger til rådighed denne gang.

Da finanskrisen satte ind i 2008, kunne man poste store summer ud for at redde bankerne og sætte gang i hjulene, men prisen var, at mange lande måtte stifte enorm gæld. Og gæld er stadig det helt centrale problem i den globale økonomi.

I Europa blev Grækenland for nylig reddet fra øjeblikkelig konkurs, men flere andre lande som Italien, Irland og Spanien er nu også i risikozonen.

”Ovenpå usikkerheden i Europa kommer spørgsmålet om, hvordan USA skal komme af med sin astronomiske gæld. Pr. indbygger er den næsten lige så stor som Grækenlands og Irlands,” siger Peter Erling Nielsen.

Den amerikanske statsgæld er på 120-130 procent af bruttonationalproduktet – det vil sige, at gælden overstiger værdien af et helt års aktivitet og arbejde i USA. Hvornår og hvordan skal den betales tilbage?

Det begynder forbrugerne at spekulere på, og så sparer de selv mere op. For de ved godt, at de på den ene eller anden måde ender med at sidde med regningen – enten i form af skattestigninger eller ringere offentlig service.

Umiddelbart har det altid været god latin at spare op. Privatøkonomisk er det vældig fornuftigt at vente med at købe en ny bil, hvis huset eller opsparingen er faldet i værdi. Bagsiden af medaljen er, at når alle sparer op og udskyder forbruget, så falder aktiviteten og væksten i samfundet. Det forsøgte regeringer tidligere at løse ved at sætte gang i offentlige investeringer, for eksempel ved at bygge veje.

Den mulighed har de fleste regeringer ikke i dag, fordi de allerede er stærkt forgældede og ikke kan tager yderligere lån. Renten er nede på kun lidt over én procent, og derfor kan nationalbankerne heller ikke sætte ekstra gang i hjulene ved at sænke renten yderligere.

”Jeg tror ikke, der er nogen lette løsninger. Der er brug for det lange, seje træk, hvor man gradvis mindsker gælden og indfører reformer, men det kommer til at tage tid,” siger Peter Erling Nielsen.

En ting er dog sikker, når kurserne rasler ned på børsen: Der bliver færre penge til fremtidens pensioner og velfærd. Eller mere direkte – vi bliver alle fattigere.

hoffmann@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Sv. Vores samfund og verden står nu om dage overfor et moralsk spørgsmål

Jørgen Christensen, publiceret d.06/08 20:27 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bliver vi nu ramt af den japanske smitte?
Krisztian skrev:
Vores samfund og verden står nu om dage overfor et moralsk spørgsmål – nemlig spørgsmålet om det fri marked.


Jeg kan godt følge tankegangen, men når man med det frie marked mener menneskets frie overbevisning synes jeg det er svært at fordømme det.

I EU har vi fornylig oplevet en art sagsbehandling og beslutninger, der slet og ret overlader væsentlige beslutninger til de privilegerede. Grækerne skal aflevere deres kollektive værdier (postvæsen, pensionsopsparing, skatter, en stribe øer, bymæssige vandværker) til kreditorerne. Altså dem, som statsmagten har lovet penge til imod fremtidige budgetter - som formuleredes af Goldman Sachs til Papandreuregeringen, der også fik Grækenland ind i euro'en på et temmeligt tvivlsomt grundlag - noget med aktiver der ved hjælp af derivative gearinger kunne opjusteres til en adgangsbillet. Det var det gamle tillidstrick anvendt på amatørpolitikere! (Du vil da ikke sige, du er for dum til at forstå det?)

Så det er bestemt ikke bare vores styreform, der står over for problemer, men så sandelig også en hastig indgriben imod "repræsentanters rettigheder".

Det skal IKKE være sådan, som i Grækenland, at et styre bare kan sælge ud af offentlig ejendom og pensioner, eller sælge dele af riget til kreditorer. De skal udelukkende kunne optage statslån på forventede budgetter fuldstændigt som firmaer. Og hvis bugettet ikke holder, så er det kreditorerne (bankerne) der selv hæfter for deres fejlslagne forventninger!

Island viste vejen med en folkeafstemning for et år siden, hvor 90 procent af befolkningen afviste nye statslån. Desværre er vi i EU, hvor den Europæiske centralbank AKTIVT forsøger på netop at skærme kreditorerne og lade hånt om skyldnerne, samt har planlagt yderligere traktatstridige tiltag for at opretholde en international orden med prioritet på beskyttelse af spekulanter til fordel for almindelige mennesker.

Heldigvis er der i Tyskland en verserende retssag (startet 5.7.2011) hvor den tyske forvaltningsdomstol - noget som tossedanskere overhovedet ikke har indstiftet endsige debatterer seriøst omkring - skal tage stilling til diverse EU-traktatstridige gerninger hos EU. Vore egne "statsmænd" og "repræsentanter= accepterer det blankt. Amatører i forhold til 100.000 siders EU-traktat. Måske fordi det ikke er specificeret i deres i fortiden lovfæstede grundlag, og deraf følger så, at de kan handle komplet efter forgodtbefindende uanset det kan sætte danske borgere i klemme. Men hvordann kan sådanne mennesker acceptere 1000'er af siders traktat, når danskere kan retsforfølges på prævis samme grundlag med en eller anden internet"aftale"? Så befolkningen hæfter personligt, og de ekstraaflønnede ansvarlige repræsentanter hæfter slet ikke?

Var det et af de formuelerede demokratiske idealer, eller er det en fordægtig sidevej for nyadel at rage til sig på?

Jeg tror ikke mange danskere så meget som forstår et sådant problem - overstigende et folkeskole og gymnasieniveau - vant til at blive styret med Klodshanserklæringer og det-er-nok-det-nemmeste-og-billigste".

Det kunne være helt rart hvis et dansk politisk parti kunne foreslå, at långivning med sikkerhed i fælles ejendom og opsparing var komplet ulovligt! Jeg må lige tilføke at venstrefløjen er særdeles samarbejdsvillig i dette befolkningsfjendtlige standpunt. Noget med at man skal kunne dirigere folkestemningen med låneprocenter og statistik. Men os mennesker foretrækker nok en tilværelkse med mening og selvforståelse, omend den kunne teoretisk give en langsommere (og mere sikker udvikling) end den revolutionære avantgarde, der idag ses forenet mellem venstre- og højrefløjen i politik. De mange nye krige er IKKE et tegn på sikker viden og forståelse af fremtiden, men på usikkerhed og tvivl! Det er derfor ganske tvivlsomt at beslutte sig for FLERE krige som problemløsninger. Det eneste sikre er at blive inddraget i en eller anden fremmed statsmagts problemer! Og fuldstændigt og aldeles forhindre den danske befolkning at have indflydelse på egen fremtid,

Hvorfor skal der ikke være en ret til et folkeligt krav på et referendum (folkeafstemning) ved gældsætning af landet og iværksættelse af krige? Er det ligegyldigheder, der "ikke egner sig for folkeafstemning" eller er det vores herskere,der ikke egner sig til repræsentation overhovedet? Og hvorfor skal disse ikke være ansvarlige - også idag efter trufne beslutninger - at være ansvarlige med alt hvad de ejer og har for medvirken?

At uansvarlighed efter 2. verdenskrig skulle blive anset som landets frelse og befolkningen til gavn er uhyre vanskeligt at konkludere udfra nogensomhelst af de senere års hændelser. Vor tids afgud hedder myndighedsforgodtbefindende!
Del Link

Sv. Vores samfund og verden står nu om dage overfor et moralsk spørgsmål

Jørgen Christensen, publiceret d.07/08 10:42 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bliver vi nu ramt af den japanske smitte?
Krisztian skrev:
Du har sagt: "Du vil da ikke sige, du er for dum til at forstå det?"


Det er da vist din egen sammenfatning. Jeg troede du åbnede en debat om moderne tids udvikling. Min indgangvinkel er, at man bør lære af fortidens fejltagelser. Den ene var at afskære det mere direkte demokrati med mulighed for folkeafstemninger også uden om repræsentanterne. Hvor mange krige har Schweiz begivet sig ud i i historiens løb som følge af denne farlige mulighed for den dumme befolkning? Eller er det måske omvendt sådan, at dette øgede medansvar også kan gøre folk mere eftertænksomme?

Og hvorfor er det helt uden for diskussion at ville øge muligheden for at bremse forfatningsstridige tiltag som dem EU er på vej med, og som DK slet og ret stitiende ser som selvfølgelige forandringer, når bare lederne mener det - hvor lederne måske mener det, bare fordi de mener befolkningen bedst holdes i ro når tingene ordnes uden formalia, og ingen stilles til ansvar af den grund.

Altså heller ingen forfatningsdomstol? Ingen ansvarspådragelse over for befolkningen? Ej heller for krige, krigsforbrydelser, FN-stridige beslutninger? Ophører disse ting med at forekomme, når du står med hatten i hånden og bukker for lederne? Eller kunne det tænkes at hjælpe, hvis han kunne komme i klemme? Konservatisme er godt nok mht. at gebærde sig eftertænksomt og forsigtigt. Men bestemt ikke til at holde ledere i tøjler.

Mht. til det frie marked er nutiden mere præget af aktiv manipulation med besynderlige økonomiske "instrumenter". Det frie marked fungerer i omstændigheder med orden, og ligestilling mellem køber og sælger. Her tilgodeses sælgerne med rettigheder, der kan drive priserne i top, og udviklingen hæmmes. Og gennem ufattelige mængder af reguleringer mindskes nye tiltag. Små familier kan ikke være montører, vanskeligt selv sælge på markedet, eller tilbyde service. Til gengæld samarbejder de store virksomheder med det offentlige, hvis behag og præference de derfor nyder. Det ligner 1930'erne på ubehagelig vis med dens fascisme.
Del Link

outsursing og slaveri

I., publiceret d.07/08 14:59 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bliver vi nu ramt af den japanske smitte?
Er vi tilbage til slaveriet, når firmaer outsurser til lande, hvor borgerne arbejder under slavelignende forhold? Jeg mener ja!

Industrilandenes virksomheder flytter arbejdet til østen, samtidig undrer man sig over salget går ned...nååhh ja man fyrede de mennesker = køberne, så deres købekraft udhules..hvordan kan de kloge hoveder overse denne enkle logik?
Så enkelt er det ikke, siger nogen, men spørgsmåler, om det ikke er?
Pengenes fordeling har ændret sig: nogle er blevet endnu mere svimlende rige, men endnu flere er blevet fattigere.
De der har øget formuen, har ingen grund til at købe mere -for de har allerede...det de køber mere af, er ikke det, der får verdensøkonomien til at dreje rundt...det er det de alm mennesker køber -og de har færre penge mellem hænderne.

Papir aktier er dét der styrer verden nu...alt er sat på aktier...mange skal have "sofa"indtjening ud af hver lille dims der produceres...det er usundt!!! -og dén boble MÅ eksplodere en dag...med fatale konsekvenser.

Når "ting" bliver for store for hjernen at overskue, kan man ikke skille tingene ad og se konsekvenserne.

vi har slet ike set de største konsekvenser endnu.

Få tingene ned på jorden..så kan man overskue det!
Find forskellen der gør forskellen, fra da ting var bedre/sundere til nu.

Det er ingen skam at bakke lidt i tid - men det er en skam at fortsætte, fordi man er for stolt til at indrømme fejlslagne "udviklinger"
Del Link

Sv. outsursing og slaveri

Jørgen Christensen, publiceret d.07/08 18:11 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bliver vi nu ramt af den japanske smitte?
Det er ikke liberalisternes klassiske syn på det frie markeds velsignelser med den moderne udvikling.

Da klassikerne skrev om vækst og fri økonomi var det formodentlig en selvfølgelighed, at der var et ordnet samfund med love og regler og retsforfølgelse. Sådan at køber og sælger skulle være ligeværdige, og der måtte ikke svindles og bedrages.

På en eller anden måde, som jeg ikke vil afspore lige denne debat med at gå ind i, så opstod efter sovjets afmarch fra scenen en art forestilling om, at dette var det naturgivne og endelige bevis på det frie markeds universelle overlegenhed.

I hvert fald deregulerede man de finansielle markeder i USA både under Greenspan som centralbankfører, og efterfølger. Der kom globaliseringsteorier fra økonomer. Der blev lukket op OGSÅ for svindel og grådighed. For markedet ordnede det hele af sig selv.

Men fordelene forsvandt. En del af den udvikling skyldes en stigende ulighed, måske især i USA. Banker og investorer rodede sig ud i højtgraderede papirpakker, hvor endog papirerne ikke eksisterede. Arbejdsløsheden i USA blev i juni 2011 opgjort til 22,7 procent. Men det var efter den gammeldags 1980-metode. Den officielle var ca. 9%. Hver 7. lever under fattigdomsgrænsen og får madkuponer. Halvdelen af forbruget stammer fra 5% af befolkningen. Prisstigninger forfalskes løbende ved at erstatte varer i forbrgerprisindekset med billigere varer. Takket være manglende krav til investorers soliditet optoges enorme lån for at hurtigst muligt tappe maksimalt muligt i indkomst, og læsse ansvaret over på en lidt dummere eller mindre informeret køber.

Helt forskelligt fra den gamle opfattelse af det frie marked, helt uden befolkningens accept endsige viden, uden egentlig debat udover nationaløkonomers luftige formodninger, helt uden ansvar for nogen politiker eller udøvende bureaukrat.

Der blev skabt en ny virkelighed, og den punkterede. Men stadigvæk - også fra EU's side - friholder man banker og investorer for deres fejlslagne handlinger og lader befolkningerne betale - i enhver betydning! - mens ingen taler om ændringer. Som kunne være mere mulighed for folkeafstemninger (for at holde dens ansvar i live, ikke kun når lokummet brænder og der skal opfindes skurke at bekrige.
Del Link

EU krisemøde om Italien

Jørgen Christensen, publiceret d.07/08 18:58 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Bliver vi nu ramt af den japanske smitte?
Minsandten om ikke man læser, at der netop nu (eller da artiklen blev skrevet idag) holdes møde at den europæiske centralbank, der IKKE må foretage sig noget sådant om hvorvidt den skal købe italienske statsobligationer. Det er naturligvis nok med det pæne formål, at holde renten nede, og dermed italienernes udgifter.

http://finance.yahoo.com/news/European-Central-Bank-confers-apf-830631993.h...

Men i hvilken familie opdrager man sine børn på den måde? At begå ulovligheder for at friholde et barn for selvforskyldt roderi?

Og hvilken lære spreder man til befolkningerne i EU?

Da Island holdt sin folkeafstemning (hvilket er muligt for befolkningen selv at initiere ligesom i Schweiz) tordnede befolkningen med et 90% flertal NEJ. Man ville hellere til bunds i problemerne og starte på en frisk uden lig i lasten.

Man undervurderer groft sine egne befolkninger på den måde. DK deltager nok ikke i telefonmødet, da vi er uden for EURO'en. Noget der vist alligevel ikke kommer til afstemning i år af en eller anden grund, der ikke fremlægges. Men alle minnistrene kunne da lægge deres pensionsopsparing i italienske og græske statsobligationer og således demonstrere en egentlig egen moral eller holdning, altså EU's ministre går forrest, ikke?
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​