Vores samfund og verden står nu om dage overfor et moralsk spørgsmål – nemlig spørgsmålet om det fri marked.
Jeg kan godt følge tankegangen, men når man med det frie marked mener menneskets frie overbevisning synes jeg det er svært at fordømme det.
I EU har vi fornylig oplevet en art sagsbehandling og beslutninger, der slet og ret overlader væsentlige beslutninger til de privilegerede. Grækerne skal aflevere deres kollektive værdier (postvæsen, pensionsopsparing, skatter, en stribe øer, bymæssige vandværker) til kreditorerne. Altså dem, som statsmagten har lovet penge til imod fremtidige budgetter - som formuleredes af Goldman Sachs til Papandreuregeringen, der også fik Grækenland ind i euro'en på et temmeligt tvivlsomt grundlag - noget med aktiver der ved hjælp af derivative gearinger kunne opjusteres til en adgangsbillet. Det var det gamle tillidstrick anvendt på amatørpolitikere! (Du vil da ikke sige, du er for dum til at forstå det?)
Så det er bestemt ikke bare vores styreform, der står over for problemer, men så sandelig også en hastig indgriben imod "repræsentanters rettigheder".
Det skal IKKE være sådan, som i Grækenland, at et styre bare kan sælge ud af offentlig ejendom og pensioner, eller sælge dele af riget til kreditorer. De skal udelukkende kunne optage statslån på forventede budgetter fuldstændigt som firmaer. Og hvis bugettet ikke holder, så er det kreditorerne (bankerne) der selv hæfter for deres fejlslagne forventninger!
Island viste vejen med en folkeafstemning for et år siden, hvor 90 procent af befolkningen afviste nye statslån. Desværre er vi i EU, hvor den Europæiske centralbank AKTIVT forsøger på netop at skærme kreditorerne og lade hånt om skyldnerne, samt har planlagt yderligere traktatstridige tiltag for at opretholde en international orden med prioritet på beskyttelse af spekulanter til fordel for almindelige mennesker.
Heldigvis er der i Tyskland en verserende retssag (startet 5.7.2011) hvor den tyske forvaltningsdomstol - noget som tossedanskere overhovedet ikke har indstiftet endsige debatterer seriøst omkring - skal tage stilling til diverse EU-traktatstridige gerninger hos EU. Vore egne "statsmænd" og "repræsentanter= accepterer det blankt. Amatører i forhold til 100.000 siders EU-traktat. Måske fordi det ikke er specificeret i deres i fortiden lovfæstede grundlag, og deraf følger så, at de kan handle komplet efter forgodtbefindende uanset det kan sætte danske borgere i klemme. Men hvordann kan sådanne mennesker acceptere 1000'er af siders traktat, når danskere kan retsforfølges på prævis samme grundlag med en eller anden internet"aftale"? Så befolkningen hæfter personligt, og de ekstraaflønnede ansvarlige repræsentanter hæfter slet ikke?
Var det et af de formuelerede demokratiske idealer, eller er det en fordægtig sidevej for nyadel at rage til sig på?
Jeg tror ikke mange danskere så meget som forstår et sådant problem - overstigende et folkeskole og gymnasieniveau - vant til at blive styret med Klodshanserklæringer og det-er-nok-det-nemmeste-og-billigste".
Det kunne være helt rart hvis et dansk politisk parti kunne foreslå, at långivning med sikkerhed i fælles ejendom og opsparing var komplet ulovligt! Jeg må lige tilføke at venstrefløjen er særdeles samarbejdsvillig i dette befolkningsfjendtlige standpunt. Noget med at man skal kunne dirigere folkestemningen med låneprocenter og statistik. Men os mennesker foretrækker nok en tilværelkse med mening og selvforståelse, omend den kunne teoretisk give en langsommere (og mere sikker udvikling) end den revolutionære avantgarde, der idag ses forenet mellem venstre- og højrefløjen i politik. De mange nye krige er IKKE et tegn på sikker viden og forståelse af fremtiden, men på usikkerhed og tvivl! Det er derfor ganske tvivlsomt at beslutte sig for FLERE krige som problemløsninger. Det eneste sikre er at blive inddraget i en eller anden fremmed statsmagts problemer! Og fuldstændigt og aldeles forhindre den danske befolkning at have indflydelse på egen fremtid,
Hvorfor skal der ikke være en ret til et folkeligt krav på et referendum (folkeafstemning) ved gældsætning af landet og iværksættelse af krige? Er det ligegyldigheder, der "ikke egner sig for folkeafstemning" eller er det vores herskere,der ikke egner sig til repræsentation overhovedet? Og hvorfor skal disse ikke være ansvarlige - også idag efter trufne beslutninger - at være ansvarlige med alt hvad de ejer og har for medvirken?
At uansvarlighed efter 2. verdenskrig skulle blive anset som landets frelse og befolkningen til gavn er uhyre vanskeligt at konkludere udfra nogensomhelst af de senere års hændelser. Vor tids afgud hedder myndighedsforgodtbefindende!








































