Fælles om at være alsidige

Et andet eksempel på en højst nærværende gæst er Ole Sporring, hvis maleri – på 200 gange 275 centimeter og med titlen ”Frygt: ... og på vej ud i den afghanske ørken er vi kun beskyttede af håb” – forener det finurlige med det dystre i dets vision af et krigens landskab præget dels af bombekratere, dels af skæret fra en verden i brand. Det er et billede, der med sine mange mere eller mindre skjulte pointer er udbytterigt at begive sig på opdagelse i. Noget, som også gælder Sporrings øvrige arbejder.

Vrå-sammenslutningen, der er Danmarks næststørste, præsenterer med årets udstilling sin ophængning nummer 69. Alsidigheden er stor med hensyn til genre – og såmænd også med hensyn til udtryk inden for de enkelte af disse.

En samlet oversigt i stikord: maleri, grafik, fotografi, video, skulptur, installation, kunsthåndværk og arkitektur. Desuden bidrager forfatteren Dorthe Nors til kataloget med et uddrag af sin kortroman ”Dage”.

Den, der måtte søge en enhed i mangfoldigheden, vil i bedste fald hurtigt erkende, at den ikke findes. Nej, man bør hengive sig til hvert enkelt værk på dets egne betingelser – og have nok i det. Hvad man for det meste også har.

Et enkelt motiv går imidlertid igen hos tre af kunstnerne, endda et kirkeligt. Værkerne forholder sig til fysiske brudstykker af et kirkeligt funderet verdensbillede, uden dog nødvendigvis at kunne betegnes som religiøse. De er som åbne døre.

Det gælder ikke mindst 16 træsnit af Henrik Have med udgangspunkt i Rubjerg gamle kirkegård: udfordrende værker, både lette og dybe, og meget personlige – må man tro.

I serier arbejder tillige Poul Skov Sørensen – med 11 variationer, i koldnålsradering og akvarel, over et kirkerum – og Gorm Spaabæk, der i 30 monotypier byder på lige så mange forskellige, udforskende gengivelser af den samme løvefigur i Øster Brønderslev Kirke. Hvad vil den løve os? På det spørgsmål søgte jeg et svar, der mere end tøvede med at komme. Men jeg har stadig billederne i mig – hvilket vel er en slags svar. Og måske det vigtigste.

”Livets flygtighed” hedder et relief i fajanceler af Tove Anderberg. Et værk, der i sig selv forekommer alt andet end flygtigt – stofligt optimalt til stede som det er med sit udsagn om – måske – det røde efterår, sådan som det giver sig til kende i en blomst (er det vist) og et blad, der har den heftigt opblussende farve, som blomster og blade har, lige før de henholdsvis visner eller slipper.

Sammen med Bjarke Regn Svendsen – der ligesom Søren Elgaard i små billeder stiller skarpt på fragmenter af hverdagens mest upåagtede og anonyme rekvisitter – og Jette Vohlert kommer vi til Venedig. Førstnævnte maler billeder af fysiske detaljer, det meget nære (der ikke desto mindre også kan være meget fjernt), mens Vohlert fylder sine med en tyst, intens poesi, mættede er de af stemning og blot med antydninger af den konkret foreliggende virkelighed, som Regn Svendsen netop søger at indfange i sine realistiske ”næroptagelser”. Undrende kan man spørge, om det virkelig er den samme by, de to kunstnere har besøgt.

En overraskelse er en serie fotos af Kirsten Klein fra en afrikansk virkelighed. Den nærmer hun sig imidlertid med samme medlevende fortrolighed, som hun for eksempel har til den nordvestjyske – og som Helga Exner har til den Fanø-natur, der har inspireret hende til en på én gang højt svævende og med jorden nært forbundet ruminstallation, ”Vadehavsfugle”, der har musik af H.P. Stubbe Teglbjerg, fotos af Karin Munk og fugle fremstillet i sølv/emalje af Exner selv.

Hvad er virkeligheden? Tæl værkerne på Vrå-udstillingen. Og få lige så mange svar.

grymer@k.dk


Vrå-udstillingen 2011. Kunst-bygningen i Vrå. Alle dage 11-17. Indtil den 28. august.