Det er urimeligt, når realkreditinstitutterne stiller sig hindrende i vejen, når indvandrermenigheder ønsker at erhverve sig kirkebygninger.
Danske frikirker har ikke de samme problemer. Hvorfor denne forskelsbehandling?
Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne
Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Kristne indvandrere kan ikke låne penge til kirkekøb til din ven.
Kristne indvandrere kan ikke låne penge til kirkekøb
Flere kristne indvandrermenigheder får afslag på lån til kirkekøb
-
Kreditinstitutter afviser indvandrermenigheder, der ønsker at købe kirkebygninger. Kirkernes Integrations Tjeneste mener, at det er en principiel strategi, men det afviser Nykredit og Realkredit Danmark.
Kreditinstitutter smækker pengekassen i, når kristne indvandrere vil låne penge til at købe kirkebygninger for.
Mange af landets i alt 220 indvandrermenigheder har kraftig fremgang i antallet af medlemmer. Flere af menighederne har i dag ikke plads til alle i de forsamlingshuse, beboerforeninger og lokaler, som de låner eller har lejet sig ind i. Derfor forsøger flere at købe deres egne kirkebygninger.
LÆS OGSÅ: Kristne indvandrere kan løse kirkens missionsproblem
Kirkernes Integrations Tjeneste forsøger at hjælpe indvandrermenighederne og formidler viden om danske ejendoms- og låneregler.
Men ifølge daglig leder Hans Henrik Lund er det umuligt for indvandrermenigheder at låne de nødvendige penge.
Annonce
”Vi har oplevet flere tilfælde, hvor Nykredit og Realkredit Danmark blankt afviser at låne menighederne penge, uden at de har set budgetter og regnskaber. Sagsbehandlerne fortæller os, at det er en principiel strategi,” siger han.
Det afviser kreditinstitutterne. Henrik Rasmussen, der er erhvervsdirektør i Nykredit, forklarer, at man altid forholder sig individuelt til alle sager.
”Derfor bliver ingen afvist på forhånd, og hvis indvandrermenighederne kan fremvise fornuftige økonomiske tal, vil vi gerne låne dem penge,” siger han.
Efter flere afslag er det langtfra et billede, Hans Henrik Lund kan genkende:
”Så sent som for en måned siden blev en indvandrermenighed blankt afvist af blandt andre Nykredit, uden man satte sig ind i sagen.”
Henrik Rasmussen afviser og holder fast i, at alle sager bliver behandlet individuelt og grundigt. Han peger dog på, at flere indvandrermenigheder ikke er økonomisk sikre at låne penge til.
Mange af landets i alt 220 indvandrermenigheder har kraftig fremgang i antallet af medlemmer. Flere af menighederne har i dag ikke plads til alle i de forsamlingshuse, beboerforeninger og lokaler, som de låner eller har lejet sig ind i. Derfor forsøger flere at købe deres egne kirkebygninger.
LÆS OGSÅ: Kristne indvandrere kan løse kirkens missionsproblem
Kirkernes Integrations Tjeneste forsøger at hjælpe indvandrermenighederne og formidler viden om danske ejendoms- og låneregler.
Men ifølge daglig leder Hans Henrik Lund er det umuligt for indvandrermenigheder at låne de nødvendige penge.
Det afviser kreditinstitutterne. Henrik Rasmussen, der er erhvervsdirektør i Nykredit, forklarer, at man altid forholder sig individuelt til alle sager.
”Derfor bliver ingen afvist på forhånd, og hvis indvandrermenighederne kan fremvise fornuftige økonomiske tal, vil vi gerne låne dem penge,” siger han.
Efter flere afslag er det langtfra et billede, Hans Henrik Lund kan genkende:
”Så sent som for en måned siden blev en indvandrermenighed blankt afvist af blandt andre Nykredit, uden man satte sig ind i sagen.”
Henrik Rasmussen afviser og holder fast i, at alle sager bliver behandlet individuelt og grundigt. Han peger dog på, at flere indvandrermenigheder ikke er økonomisk sikre at låne penge til.
”Flere af menighederne har kun eksisteret i få år, og indtægterne kommer ofte fra medlemsbidrag, som giver en svingende indtjening. Desuden er køb af kirkebygninger forbundet med store risici, da en bygning med tårn og spir sjældent har almene brugsmuligheder og derfor er svær at sælge videre,” siger han.
Da kirkekøb er så specielt et område, er det ikke overraskende, hvis kreditinstitutterne har taget en principiel beslutning om at afvise den slags lån, mener Peter Løchte Jørgensen, professor i driftsøkonomi ved Aarhus Universitet.
”I forvejen er boligmarkedet præget af stor usikkerhed, og der er nærmest ikke noget marked for salg af kirker. Og da det kræver mange ressourcer at vurdere kreditværdigheden hos en menighed, er det meget sandsynligt, at kreditinstitutterne på forhånd afviser lån af den type,” siger han.
Peter Løchte Jørgensen vurderer, at der ikke er noget ulovligt eller diskriminerende ved, at kreditinstitutterne agerer som forretninger og ikke vil ind på et usikkert marked.
Hans Henrik Lund mener, at kreditinstitutterne bør gå budgetterne efter i sømmene, før de afviser menighederne, hvor flere har arbejdet hårdt på at fremvise den påkrævede økonomiske sikkerhed. Han peger desuden på en anden løsning:
”Mange af kirkerne står tomme. Jeg forstår ikke, hvorfor nogle af dem ikke kan blive overdraget til indvandrermenighederne, der ikke har problemer med at fylde dem.”
Kirkens Integrations Tjeneste forventer, at omkring 20 menigheder vil forsøge at købe kirker i Danmark i løbet af de næste fem år.
fruensgaard@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
Trådet overblik | Fladt overblik
Læs artiklen bag debatten her: Kristne indvandrere kan ikke låne penge til kirkekøb
Kristne indvandrere kan ikke låne penge til kirkekøb
pha, publiceret d.08/08 09:02 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kristne indvandrere kan ikke låne penge til kirkekøb
Nederby Jessen skriver: "Det er urimeligt, når realkreditinstitutterne stiller sig hindrende i vejen, når indvandrermenigheder ønsker at erhverve sig kirkebygninger"
Hvis man nu læser, hvad der står i artiklen, får man udmærkede forklaringer derpå. Desuden skal man huske, at det ikke er kreditinstitutternes opgave indirekte at drive mission, men at udlåne penge på en sikker måde. Hvis kreditinstitutterne tilsidesatte deres normale kreditvurderingsprincipper og gav lån til indvandrermenigheders kirkekøb bare for sagens skyld, ville der være mange andre særområder, der kunne kræve det samme, og hvor var vi så henne - det er galt nok i forvejen med økonomien mange steder.
Der er sikkert også mange indvandrere, der udmærket kunne bruge eksisterende menigheder og af og til få lov at lave egne gudstjenester i deres regi.
Hvis man nu læser, hvad der står i artiklen, får man udmærkede forklaringer derpå. Desuden skal man huske, at det ikke er kreditinstitutternes opgave indirekte at drive mission, men at udlåne penge på en sikker måde. Hvis kreditinstitutterne tilsidesatte deres normale kreditvurderingsprincipper og gav lån til indvandrermenigheders kirkekøb bare for sagens skyld, ville der være mange andre særområder, der kunne kræve det samme, og hvor var vi så henne - det er galt nok i forvejen med økonomien mange steder.
Der er sikkert også mange indvandrere, der udmærket kunne bruge eksisterende menigheder og af og til få lov at lave egne gudstjenester i deres regi.
Læs artiklen bag debatten her: Kristne indvandrere kan ikke låne penge til kirkekøb
Folkekirken har i dag en række overflødige kirkebygninger.
Hvad om folkekirken udlånte disse kirker til kristne indvandrermenigheder. Mod at disse holdt dem i stand, og stadig kunne bruges til folkekirkelige bryllupper?
I dag bliver de jo i stedet puttet i mølposen.
Hvad om folkekirken udlånte disse kirker til kristne indvandrermenigheder. Mod at disse holdt dem i stand, og stadig kunne bruges til folkekirkelige bryllupper?
I dag bliver de jo i stedet puttet i mølposen.
Læs artiklen bag debatten her: Kristne indvandrere kan ikke låne penge til kirkekøb
Per Erik Rønne skriver: "Folkekirken har i dag en række overflødige kirkebygninger.
Hvad om folkekirken udlånte disse kirker til kristne indvandrermenigheder. Mod at disse holdt dem i stand, og stadig kunne bruges til folkekirkelige bryllupper?"
Det lyder ganske udmærket, men selv det tror jeg ville give store problemer for visse indvandrermenigheder, da vedligeholdelse og renoveringer kan være afsindigt dyre - tit er vi oppe i nogle millioner til nyt tag, revner i tårnet, nyt varmesystem, svamp i træværk osv.
Hvad om folkekirken udlånte disse kirker til kristne indvandrermenigheder. Mod at disse holdt dem i stand, og stadig kunne bruges til folkekirkelige bryllupper?"
Det lyder ganske udmærket, men selv det tror jeg ville give store problemer for visse indvandrermenigheder, da vedligeholdelse og renoveringer kan være afsindigt dyre - tit er vi oppe i nogle millioner til nyt tag, revner i tårnet, nyt varmesystem, svamp i træværk osv.
Læs artiklen bag debatten her: Kristne indvandrere kan ikke låne penge til kirkekøb
PHA skrev:
Som bestyrelsesmedlem i KIT, Kirkernes Integrations Tjeneste, kender jeg lidt til dette her indefra.
Mange nykristne danskere tilslutter sig eksisterende folkekirkemenigheder. Endnu flere tilslutter sig eksisterende frikirkemenigheder, man langt flere danner deres egne migrantkirker. Det har ofte noget med gudstjenesteformen at gøre.
Antallet af migrantkirker/menigheder vokser hele tiden. Mange af disse menigheder samles i lejede lokaler. Nogle lejer sig ind hos folkekirken, andre hos frikirker. Men der er også et stigende antal menigheder, der ønsker at have deres egen kirke og sparer sammen til det.
De skal selvfølgelig ud på markedet på samme vilkår som alle andre. Og realkreditinstitutterne skal naturligvis behandler dem på samme måde som alle andre - og her opstår problemet. Flere menigheder har oplevet, at man afviser dem - uden at man har undersøgt deres finansielle muligheder. Og det er en urimelig forskelsbehandling.
Bjarne Nederby Jessen
Per Erik Rønne skriver: "Folkekirken har i dag en række overflødige kirkebygninger.
Hvad...
Hvad...
Som bestyrelsesmedlem i KIT, Kirkernes Integrations Tjeneste, kender jeg lidt til dette her indefra.
Mange nykristne danskere tilslutter sig eksisterende folkekirkemenigheder. Endnu flere tilslutter sig eksisterende frikirkemenigheder, man langt flere danner deres egne migrantkirker. Det har ofte noget med gudstjenesteformen at gøre.
Antallet af migrantkirker/menigheder vokser hele tiden. Mange af disse menigheder samles i lejede lokaler. Nogle lejer sig ind hos folkekirken, andre hos frikirker. Men der er også et stigende antal menigheder, der ønsker at have deres egen kirke og sparer sammen til det.
De skal selvfølgelig ud på markedet på samme vilkår som alle andre. Og realkreditinstitutterne skal naturligvis behandler dem på samme måde som alle andre - og her opstår problemet. Flere menigheder har oplevet, at man afviser dem - uden at man har undersøgt deres finansielle muligheder. Og det er en urimelig forskelsbehandling.
Bjarne Nederby Jessen
Læs artiklen bag debatten her: Kristne indvandrere kan ikke låne penge til kirkekøb
Nederby Jessen, du skriver: "De skal selvfølgelig ud på markedet på samme vilkår som alle andre. Og realkreditinstitutterne skal naturligvis behandler dem på samme måde som alle andre - og her opstår problemet. Flere menigheder har oplevet, at man afviser dem - uden at man har undersøgt deres finansielle muligheder"
Måske kunne grunden være, at man ikke skønner, at de kan tilbagebetale lånet med følge at man skal sælge kirken for at inddrive restgælden, hvilket åbenbart er næsten umuligt iflg. den oprindelige artikel. Eller også er man usikker på, om de bliver i landet.
Jeg ved ikke, hvad der ellers kan gøre sig gældende, men har du eller andre undersøgt, hvorfor de nægtes lånene? - det kunne da være interessant at kende årsagen. Hvis der kun ligger fordomme og uvidenhed bag, bør kreditinstitutterne sætte sig bedre ind i forholdene.
Det med at låne eksisterende folkekirker som er i brug, kan nogle gange være problematisk. I vores menighedsråd blev vi for et års tid siden spurgt, om vi ville udlåne vores kirke til en sådan menighed - hvilket vi desværre måtte sige nej til, da den pågældende menighed gendøbte mennesker, der allerede var døbt som børn. Vi er dog i det mindste nødt til at tage vores egen lutherske teologi alvorlig.
Måske kunne grunden være, at man ikke skønner, at de kan tilbagebetale lånet med følge at man skal sælge kirken for at inddrive restgælden, hvilket åbenbart er næsten umuligt iflg. den oprindelige artikel. Eller også er man usikker på, om de bliver i landet.
Jeg ved ikke, hvad der ellers kan gøre sig gældende, men har du eller andre undersøgt, hvorfor de nægtes lånene? - det kunne da være interessant at kende årsagen. Hvis der kun ligger fordomme og uvidenhed bag, bør kreditinstitutterne sætte sig bedre ind i forholdene.
Det med at låne eksisterende folkekirker som er i brug, kan nogle gange være problematisk. I vores menighedsråd blev vi for et års tid siden spurgt, om vi ville udlåne vores kirke til en sådan menighed - hvilket vi desværre måtte sige nej til, da den pågældende menighed gendøbte mennesker, der allerede var døbt som børn. Vi er dog i det mindste nødt til at tage vores egen lutherske teologi alvorlig.
Læs artiklen bag debatten her: Kristne indvandrere kan ikke låne penge til kirkekøb
PHA skrev:
Meget enig med dig PHA i, at et menighedsråd naturligvis selv må tage stilling til om de vil låne deres kirke ud til en migrantmenighed. Og hvis man ikke mener, man kan leve med, at den pågældende menighed har et andet dåbssyn, så må man sige nej. Men beslutningen undrer mig. I himlem skal alle kristne være sammen uanset dåbssyn eller andre teologiske forskelligheder.
Selvfølgelig skal et realkreditinstitut undersøge en låneansøgers kreditværdighed og tage beslutning på det grundlag. Problemet er bare, at man ofte har sagt nej uden at se nærmere på det økonomiske grundlag. Man er slet ikke gået reelt ind i en undersøgelse. Og det er urimeligt.
Bjarne Nederby Jessen
Nederby Jessen, du skriver: "De skal selvfølgelig ud på markedet på samme vilkår som alle andre....
Meget enig med dig PHA i, at et menighedsråd naturligvis selv må tage stilling til om de vil låne deres kirke ud til en migrantmenighed. Og hvis man ikke mener, man kan leve med, at den pågældende menighed har et andet dåbssyn, så må man sige nej. Men beslutningen undrer mig. I himlem skal alle kristne være sammen uanset dåbssyn eller andre teologiske forskelligheder.
Selvfølgelig skal et realkreditinstitut undersøge en låneansøgers kreditværdighed og tage beslutning på det grundlag. Problemet er bare, at man ofte har sagt nej uden at se nærmere på det økonomiske grundlag. Man er slet ikke gået reelt ind i en undersøgelse. Og det er urimeligt.
Bjarne Nederby Jessen
Læs artiklen bag debatten her: Kristne indvandrere kan ikke låne penge til kirkekøb
PHA skrev:
Hvis der er tale om en folkekirkekirke, så kan den kun lånes ud til andre luthersk-protestantiske kirkesamfund (hvilket stort set vil sige luthersk-evangeliske frimenigheder) og kun gennem tilladelse fra biskoppen. Så simpel er loven. Der er som sådan ikke noget attage stilling til ved henvendelse fra et ikke-luthersk kirkesamfund.
Det med at låne eksisterende folkekirker som er i brug, kan nogle gange være problematisk. I vores menighedsråd blev vi for et års tid siden spurgt, om vi ville udlåne vores kirke til en sådan menighed - hvilket vi desværre måtte sige nej til, da den pågældende menighed gendøbte mennesker, der allerede var døbt som børn. Vi er dog i det mindste nødt til at tage vores egen lutherske teologi alvorlig.
Hvis der er tale om en folkekirkekirke, så kan den kun lånes ud til andre luthersk-protestantiske kirkesamfund (hvilket stort set vil sige luthersk-evangeliske frimenigheder) og kun gennem tilladelse fra biskoppen. Så simpel er loven. Der er som sådan ikke noget attage stilling til ved henvendelse fra et ikke-luthersk kirkesamfund.
Læs artiklen bag debatten her: Kristne indvandrere kan ikke låne penge til kirkekøb
Nederby Jessen skriver: "Og hvis man ikke mener, man kan leve med, at den pågældende menighed har et andet dåbssyn, så må man sige nej. Men beslutningen undrer mig. I himlem skal alle kristne være sammen uanset dåbssyn eller andre teologiske forskelligheder"
Det er rigtigt. Men der var noget mærkeligt roderi omkring sagen, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her. En af vore emsige præster havde spurgt biskoppen og vistnok fået det svar, at det var op til menighedsrådet. Så var vi jo nødt til selv at tage stilling. Det var ikke optimalt, men det er min erfaring, at det meget sjældent er optimale betingelser som menighedsråd arbejder under. Der er den evindelige konflikt mellem et statsligt ældgammelt "oppe-fra-system" fra biskop og præster og så det demokratiske system med menighedsråd, og de to ting passer ikke alt for godt sammen.
Iøvrigt kan jeg ikke forestille mig, at f.eks. en baptistmenighed ville udlåne sin kirke til en menighed med barnedåb; det med dåben skiller meget mere end mange forestiller sig.
Det er rigtigt. Men der var noget mærkeligt roderi omkring sagen, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her. En af vore emsige præster havde spurgt biskoppen og vistnok fået det svar, at det var op til menighedsrådet. Så var vi jo nødt til selv at tage stilling. Det var ikke optimalt, men det er min erfaring, at det meget sjældent er optimale betingelser som menighedsråd arbejder under. Der er den evindelige konflikt mellem et statsligt ældgammelt "oppe-fra-system" fra biskop og præster og så det demokratiske system med menighedsråd, og de to ting passer ikke alt for godt sammen.
Iøvrigt kan jeg ikke forestille mig, at f.eks. en baptistmenighed ville udlåne sin kirke til en menighed med barnedåb; det med dåben skiller meget mere end mange forestiller sig.
Læs artiklen bag debatten her: Kristne indvandrere kan ikke låne penge til kirkekøb
PHA skrev:
Jeg ved, at det med dåben let kan skille. Det burde det nu ikke, vi bør som kristne kunne have gensidig respekt for hinanden og hinandens dåbssyn.
På Amager findes der en nydanskermenighed, der lejer sig ind i en folkekirke. Det er netop en menighed med et baptistisk dåbssyn. Aftalen er så, at de ikke må døbe i kirken. Det gør de heller ikke. De foretager dåben en tidlig morgen på stranden.
AndreaS Crhistian Jensen siger, at folkekirke kun må lånes ud til menigheder med et luthersk kirkesyn. Det er muligt, det er nedfældet sådan et sted, men i praksis sker det alligevel, at kirker lånes ud til kristne menigheder med en anden teologi og ofte er det til gensidig glæde og gavn for de to menigheder.
Bjarne Nederby Jessen
Nederby Jessen skriver: "Og hvis man ikke mener, man kan leve med, at den pågældende menighed...
Jeg ved, at det med dåben let kan skille. Det burde det nu ikke, vi bør som kristne kunne have gensidig respekt for hinanden og hinandens dåbssyn.
På Amager findes der en nydanskermenighed, der lejer sig ind i en folkekirke. Det er netop en menighed med et baptistisk dåbssyn. Aftalen er så, at de ikke må døbe i kirken. Det gør de heller ikke. De foretager dåben en tidlig morgen på stranden.
AndreaS Crhistian Jensen siger, at folkekirke kun må lånes ud til menigheder med et luthersk kirkesyn. Det er muligt, det er nedfældet sådan et sted, men i praksis sker det alligevel, at kirker lånes ud til kristne menigheder med en anden teologi og ofte er det til gensidig glæde og gavn for de to menigheder.
Bjarne Nederby Jessen
flexblock
Nyt om kirke og tro
Stillinger
-
A-kassekonsulenter søges i Roskilde og Kolding
-
Salgschef søges til Krifa forsikring i Aarhus
-
Leder søges til ny juridisk afdeling i Aarhus
-
Børnekonsulent søges til LM Kids
-
Chef søges til KFBU, Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
-
Leder til opstart og drift af børnehaven SmåLand i Silkeborg
-
Forstander/forstanderpar søges til Vesterbølle Efterskole
-
Sognepræst søges til Bramdrup Kirke
-
Københavns kommune søger Centerleder til Plejeboligcenter Fælledgården
-
Projektmedarbejder søges til Folkekirkens Skoletjeneste Fredensborg-Helsingør provstier
-
Ny forstander søges til Løgumkloster Højskole
-
Leder søges til Kirkens Korshær Esbjerg
-
Præst søges til Ubberup valgmenighed
-
10 gode råd til dig, der skal skrive en stillingsannonce
Debat
Seneste debatindlæg
| 1 |
Marsten til brød? |
Krissadar
5 min. siden |
| 1 |
Det hæderlige mord |
Peter...
8 min. siden |
| 5 |
endelig en kirkelig respons... |
Suzette
28 min. siden |
| 1 | Mærkelig artikel |
Andreas...
48 min. siden |
| 4 |
Sv. Den videnskabelige... |
Andreas...
1 time siden |
10 vigtigste ting at vide om...
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
Læs også
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
