Folkeskolen vil satse mere på fællesskabet

En af hovedforklaringerne er, at kommunerne i disse år er økonomisk trængte og derfor må rationalisere på skoleområdet. Samtidig har hele debatten om Danmarks dårlige placeringer i den europæiske skoleundersøgelse, PISA, sat skolen under pres for at finde nye pædagogiske virkemidler. Resultatet er, at to hovedtendenser lige nu gennemsyrer folkeskolen, mener skoleforskeren.

Den første er, at stadig flere skoler lukkes eller slås sammen. Den anden er en ny, pædagogisk vision om, at skolen skal kunne rumme flest mulig elever i den normale undervisning, også de urolige og fagligt svage børn, som de seneste 20 år i stigende grad er blevet sendt ud i specialklasser. Specialundervisningen tegner sig i dag for omkring en tredjedel af folkeskolens budget og er den primære årsag til, at vi har verdens dyreste folkeskole.

Man kan godt kalde det et paradigmeskifte, der lige nu er i færd med at tage form, forklarer Andreas Rasch-Christensen, for det er en grundlæggende ny måde at betragte, opdrage og undervise børnene på, der vinder frem.

”Vi ved nu, at en del af de børn, der tidligere blev udskilt til specialtiltag, trives bedre socialt, når de får den almindelige undervisning sammen med deres klassekammerater. Udenlandsk forskning peger samtidig på, at det også påvirker indlæringen positivt. Interessant nok viser ny forskning, at de velfungerende elever faktisk også får noget ud af det, fordi de kan blive fagligt bedre af at hjælpe de svageste,” siger han og fortsætter:

”Det kræver dog den rigtige organisering af undervisningen og de sociale omgangsformer. Meget tyder på, at en klasse kan rumme 20-25 procent urolige elever, uden det påvirker det faglige niveau. Men vi ved endnu ikke, hvad det gør ved trivslen. Derfor bliver fællesskabet så afgørende,” siger han.

Den nye vision er stadig så ny, at skolerne prøver mange forskellige modeller af, som skal føre til større rummelighed. Gennemgående er en stor satsning på it-baseret undervisning. På stadig flere skoler har alle større elever personlige computere, klasseværelserne har interaktive tavler, og det giver langt bedre mulighed for at differentiere undervisningen, så de dygtigste udfordres, de svageste hjælpes og de ugidelige motiveres.

Mange skoler har desuden etableret mentorordninger, hvor ældre elever hjælper de yngre. Generelt er aktiviteterne mellem klasser og årgange stigende, det samme er tilfældet i lærerstaben, og målet er at skabe en mere fleksibel folkeskole med en ny måde at lære, samarbejde og kommunikere på.

”Min datter tjekker, hvilke lektier hun har for, på sin computer. Hun afleverer sine opgaver der, får sin feed back fra læreren der, og hun får inspiration og hjælp til sine opgaver der. Skolen er stadig det fysiske sted, børnene mødes, men læringen, fællesskabet, skolelivet strækker sig i stigende grad ud over skolen og ud over klokketimerne. For børnene betyder det, at udfordringerne er uendelige og hjælpen mere skræddersyet. For forældrene er det en måde at følge deres børns skoleliv langt tættere på,” siger han.

Om 10 år, når børnene skal sige farvel til folkeskolen, vil alle disse tiltag formentlig have foldet sig helt ud. Skoleledelserne vil være endnu mere professionelle i deres måde at organisere en mere dynamisk skole på. Lærerstaben vil være mere forskelligartet med færre uddannede lærere og flere faglige eksperter, psykologer og trivselseksperter. Forældrene vil blive endnu mere inddraget i at udvikle skolens fokusområder. Og eleverne vil forhåbentlig være både gladere og dygtigere.

”Der er en risiko for, at de børn og forældre, der i forvejen er sat af fagligt, nu også bliver sat af teknologisk og dermed yderligere marginaliseret. Men jeg tror på, at hvis vi virkelig får skabt en fællesskabskultur, hvor eleverne i højere grad hjælper hinanden og lærer af hinanden, så har vi sat den rigtige kurs,” siger Andreas Rasch-Christensen.

henriksen@k.dk