Det er grundlovsstridigt, at det kirkelige personale ikke kan sidde i deres eget menighedsråd, mener menighedsrådsmedlem, som støttes af advokat
Når folkekirken går til valg til næste år, er der en bestemt gruppe, som på forhånd har fået beskåret deres demokratiske rettigheder. Kordegne, kirketjenere, organister, gravere og sognemedhjælpere må efter gældende lov ikke stille op til menighedsrådet i det sogn, hvor de er ansat. En begrænsning af de grundlovssikrede, demokratiske rettigheder, mener Flemming Willumsen, Torkilstrup og Lillebrænde Menighedsråd, som støttes af advokat Bjørn Elmquist.
LÆS OGSÅ: Politikere vil gøre det sværere at fyre præsterDe ansatte ved landets kirker har altid haft mulighed for at gå ind i menighedsrådet i det sogn, hvor de var ansat. Men siden 2008 har denne mulighed været fjernet med den begrundelse, at man ikke skal sidde i et menighedsråd og være sin egen arbejdsgiver, da det er menighedsrådet, som ansætter kirkefunktionærerne.
Menighedsrådsmedlem Flemming Willumsen mener, at reglen er i strid med Grundloven, og har taget sagen op over for Folketingets Kirkeudvalg og Landsforeningen af Menighedsråd.
”Der er nævnt forskellige demokratiske valg i Grundloven, som alle kan stille op til og deltage i, og menighedsrådsvalget er en af dem. Det er imidlertid det eneste valg, hvor der er indført begrænsninger, så ansatte ved kirken ikke kan sidde i menighedsrådet. Men en folketingsbetjent må gerne stille op til Folketinget, ligesom for eksempel gymnasielærere og folkeskolelærere gerne må sidde i kommunalbestyrelser og regionsråd,” siger Flemming Willumsen.
Når man er ansat og sidder i menighedsråd ved den samme kirke, kan der for et medlem opstå et habilitetsproblem på samme måde som i en kommunalbestyrelse.
”Men Folketinget siger faktisk, at kirkeligt ansatte i et menighedsråd er for dumme til at finde ud af, hvornår de skal forlade menighedsrådsmødet på grund af inhabilitet. Det kan medlemmer i en kommunalbestyrelse og et regionsråd åbenbart sagtens finde ud af, men det tiltror man altså ikke det kirkelige personale,” siger Flemming Willumsen.
Organisterne kan være en af de faggrupper, som gerne vil arbejde i deres menighedsråd.
”Det er ikke noget, jeg anbefaler, fordi det kan give problemer, men at muligheden ikke findes er principielt set en klar indskrænkning af de demokratiske rettigheder,” siger Anders Thorup, der er formand for Foreningen af Præliminære Organister.
Flemming Willumsen har forelagt problemet for advokat Bjørn Elmquist.
”Jeg mener bestemt, at der er tale om en indskrænkelse i de demokratiske rettigheder. Når man i kommunal-bestyrelserne kan finde ud af at forholde sig til eventuel inhabilitet, så kan man vel også finde ud af det i menighedsrådene,” siger han.
Sekretariatschef i Landsforeningen af Menighedsråd Ole Wind oplyser, at foreningens bestyrelse på førstkommende møde skal drøfte lempelser i lovgivningen. Ændringsforslagene vil så blive sendt til kirkeministeren.
”Vi vil fortsat holde fast i, at en ansat ikke kan sidde i menighedsrådet ved den kirke, hvor vedkommende er ansat. Men indgår to sogne et samarbejde om gensidig vikarforpligtelse, så skal den ansatte fortsat kunne sidde i menighedsrådet i nabosognet,” siger Ole Wind som et eksempel på en af de lempelser, foreningen sandsynligvis forslår.
Flere og flere kirkefunktionærer bliver desuden ansat i et menighedsråd med pligt til at vikariere i hele provstiet. Her skal det fremover også være muligt for den ansatte at sidde i et af provstiets menighedsråd, hvilket er tvivlsomt i dag.
vincents@k.dk