Også lektor i historie og samfundsforhold på Aarhus Universitet Michael Böss oplever en øget krisebevidsthed. Han udtalte ellers det modsatte til flere medier først på året, men må i dag erkende, at 2011 og især politikernes angreb på efterlønnen har forandret stemningen. At danskerne nu har 770 milliarder kroner stående i banken mod 620 milliarder i 2006, da alting stadig gik godt, er dog ikke nødvendigvis den rigtige form for krisebevidsthed.

”Krisebevidstheden har meldt sig, men spørgsmålet er, om den nye spareiver og det deraf følgende faldende forbrug blot forstærker krisen,” siger han.

Og selvom vi efterhånden er klar over, at økonomien har det skidt, er det ikke sikkert, at vi til bunds har forstået situationens alvor.

”Danskerne har i over 100 år haft et meget positivt syn på staten og tillid til, at staten vil løse problemerne for os. Der har også været en stor vilje til at stå solidarisk sammen om at komme igennem kriser. Derfor er der en tillid til, at økonomien retter sig igen, for det har den gjort hidtil. Men i den nuværende situation er det spørgsmålet, om det er en falsk tryghed,” siger Michael Böss.

I bankernes interesseorganisation, Finansrådet, er direktør Jørgen Horwitz stadig langt fra imponeret over danskernes indstilling til krisen. At de sparer mere op kan lige så vel være udtryk for, at folk er blevet mætte af velstand. Hvis de virkelig vil gå krisen i møde, kræver det langt barskere midler, mener han:

”Velfærdsstaten har gjort os til et mageligt og forvænt folkefærd, og det bliver vi nu tvunget til at gøre op med – ikke bare i Danmark, men i hele den vestlige verden, hvor besparelser stadig ofte fører til optøjer. Hr. og fru Danmark kan udvise krisebevidsthed ved at støtte de nødvendige tiltag, eksempelvis en 40 timers arbejdsuge.”

henriksen@k.dk

mikkelsen@k.dk