Standard & Poor’s er et af verdens tre førende kreditvurderingsselskaber. Det kan give globale rystelser, når firmaet vender tommelfingeren nedad over for et land
Siden det amerikanske kreditvurderingsselskab Standard & Poor’s i fredags meddelte, at USA ikke længere gør sig fortjent til topkarakteren i international kreditvurdering, AAA, men må nøjes med den næstbedste, AA+, er hele den vestlige verdens fokus nærmest snævret ind til at dreje sig om kurserne på aktier og obligationer. Børser over hele verden er blevet fulgt minutiøst fra det øjeblik, de åbnede, og hvert udsving i kurserne er omgående blevet rapportet videre. Toppolitikere har holdt intense møder, og økonomer har analyseret frem og tilbage på riskoen for en dyb, global krise.
LÆS OGSÅ: Wall Street oplevede den værste dag i to årMen hvordan kan et privat firmas vurdering af verdens største økonomi skabe så kraftige reaktioner? Oven i købet et firma, som inden for de seneste år har præsteret at udøve eklatante fejlskøn ved at give deres flotteste vurdering til økonomisk brådne kar som de islandske banker og Lehman Brothers – den amerikanske storbank, der krakkede i 2008 og satte skred i finanskrisen.
Morten Balling, professor emeritus ved Aarhus Universitet med speciale i makroøkonomi og finansiering, peger på, at Standard & Poor’s gennemslagskraft hænger sammen med, at selskabet har en nøglefunktion i den globale økonomi. Det udfylder en helt central rolle for tusinder af investorer verden over, der læner deres hoveder op ad Standard & Poor’s vurderinger, når de køber eller sælger, fordi de ikke har en kinamands chance for selv at sætte sig ind i samtlige detaljer i et lands eller en virksomheds økonomi. Så når Standard & Poor’s taler, bliver der lyttet over hele verden.
”Det er et meget omfattende arbejde at lave en kreditvurdering. Det kan den enkelte investor slet, slet ikke overkomme. Vedkommende er tvunget til at benytte sig af kreditvurderingsselskaber,” siger Morten Balling.
Han understreger samtidig, at selvom Standard & Poor’s af og til skønner forkert, når de udarbejder en kreditvurdering, så står der generelt set stor respekt om deres arbejde.
”Det er et ældgammelt firma, som i gennemsnit rammer rigtigt. Der er bestemt eksempler på ting, de ikke forudser, men kre-ditvurdering er jo ingen eksakt videnskab, og medarbejderne i Standard & Poor’s er ikke guder. Det meste af tiden holder vurderingerne stik, og det er den erfaring, deres renomme bygger på,” siger han.
Søren Hvidkjær, professor i finansiering ved Handelshøjskolen i København, CBS, er enig i, at kreditvurderingsselskaberne ikke er fejlfrie, men de er, som han udtrykker det: ”det bedste bud, vi har”.
”Det er nemt nok at kritisere selskaberne, men de udfylder et behov. Hvis ikke vi havde selskaber som Standard & Poor’s, måtte vi opfinde dem. Børshandlere og andre har brug for en måde at opgøre risikoen ved en bestemt investering, og der udfylder vurderingssystemet en rolle,” siger han.
Siden bankkrisen i 2008 har EU har været meget kritisk over for kreditvurderingsselskaberne, og unionen har efterfølgende strammet reglerne for brugen af selskaberne. Anne E. Jensen, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre og med i blandt andet udvalget for økonomi og valuta, er sikker på, at selskaberne tager kritikken alvorligt.
”De lever af at være troværdige. Det er deres styrke,” siger hun.
upoulsen@k.dk