Når der tales om en fare ved det multikulturelle, er der sjældent andet end påstanden selv.
Jeg citerer: "Den multikulturelle model er grænseløst naiv og farlig. Heldigvis findes der andre modeller."
Hvilke andre modeller tænkes her på? Er det Pinds assimilation? Er det DF's ensretning?
Når kulturelle samfund lukker sig om sig selv, skyldes det som regel, at de p.gr.a. sociale forhold bliver en underklasse. I USA var det engang puertoricanerne, der var bunden i bysamfundene. Nu er det mexicanere. I Danmark var polakkerne et samfund i samfundet, til de kom op på socialt niveau.

Jeg ved ikke, hvad man skal sætte i stedet, men multikulturalisme i et lille samfund, som det danske, er mere end et eksperiment. Større lande i Europa kan klare en del, med hensyn til diversitet i kultur, holdninger og oplevet tilhørsforhold.
Og dertil kommer, at ingen (ihvertfald ikke mig) ser noget problematisk i vietnameseres, kineseres og filipineres med mange fleres kulturelle forskellighed fra en mainstream kultur.
Det "multikulturelle" er i virkeligheden et røgslør, som bruges for at dække over det virkelige problem: muslimernes uintegrérbarhed - ikke bare i lille Danmark - men overalt på kloden. - Så stop det vrøvl om "multikulturel" og "multietnisk", når de fleste af os mener muslimer og deres politiske ideologi, islam!

Kirsten Sarauw skriver i dag om dette emne, og hun forsøger at afklare, hvad de forskellige ord betyder; i hvert fald for hende. Der er flere ord, som hun bruger, som også kunne trænge til afklaring. "Assimilation" og "integration" er eksempler herpå. Disse ord gør det også klart, at det i debatten drejer sig om indvandring.
Der skrives også om "parallelsamfund", som om det er noget nyt og knyttet til indvandring. Før der overhovedet var noget problem med indvandring, var der efter min mening masser af den slags samfund her i landet, hvor man levede sig eget liv helt eller meget adskilt fra andre menneskers kultur. Det så bare ud, som om vi havde en dansk kultur, men hvor meget var egentligt fælles?

Er denne fælles (danske) kultur så så svag, at der er grund til at være bange for, at den skal forsvinde eller overdøves af andre kulturer? Nogle af de kraftigste røster i debatten må have den opfattelse, ellers er deres kraftige udtalelser da absurde.

I disse dage har vi en verdensomspændende økonomisk krise. Der er megen psykologi i den. Derfor søger man (politikere og økonomer) også at undgå at "tale den op", og derved forøge krisen.

På samme måde burde man moderere sine udtalelser, når det drejer sig om de her omtalte forhold. Når man søger at få sine holdninger frem i offentligheden i den hensigt, at andre skal antage dem, er man så ikke i virkeligheden ret naiv? Er det ikke selvovervurdering at tro, at man netop har de rigtige meninger? Eller er man bare den som er højest i hakkeordenen? (Jeg har lige set en TV-udsendelse om høns).

Jeg er enig med Kirsten Sarauw i, at man skal være enige om ordenes betydning, ellers bliver debatten absurd, men der er jo heller ingen grund til, at man taler problemerne op. "Gennem anerkendelse, tolerence og respekt" kunne man vel godt leve fornuftigt sammen.
Søren Hansen

"Hvor meget af fremmede kulturer kan accepteres, uden at et samfund går op i limningen og måske ender i vold og borgerkrig?" spørger KS.

Alt - undtagen vold. Fysisk samt psykisk voldelige elementer af en kultur (inklusive værtskulturens, i øvrigt) må dømmes ude. Resten kan godt rummes - og det er ganske meget.

De britiske optøjer, plyndringer og afbrændinger er udtryk for fiaskoen med det multikulturelle samfund. I Deadline 22.30 tirsdag 9/8 hørte vi to eksperter diskutere, om årsagen er bander eller bøller. Men hovedårsagen er noget helt andet. Det er det multikulturelle samfund for fuld udblæsning. Folk på gaderne optræder i etniske grupper. Det gjorde man alt for at undgå at nævne på Deadline.

Svaret er her et nej.

At Jennibaden skriver at "Det "multikulturelle" er i virkeligheden et røgslør, som bruges for at dække over det virkelige problem: muslimernes uintegrérbarhed - ikke bare i lille Danmark - men overalt på kloden. - Så stop det vrøvl om "multikulturel" og "multietnisk", når de fleste af os mener muslimer og deres politiske ideologi, islam!" Så er der en enkelt sandhed. Det er nemlig muslimer der snakkes om når debatten går på multikulturalisme og integration

At Jennibaden har en opfattelse af at muslimer ikke kan integreres må skyldes at Jennibaden har en opfattelse af muslimer som om de var én størrelse, én samlet mængde af individer, ja vi kan kalde denne for Muslimen. Alt andet lige må Jennibadens forståelse af muslimer være en generalisering eftersom der findes omkring en milliard muslimer i verden fordelt på alle kontinenter, lande og kulturer.

Det skal her understreges at jeg ikke ser islam som en radikal anderledes religion end så mange andre religioner. Alle steder kan det være svært at skelne religion fra kultur og kultur fra religion. Som Gads Religionsleksikon skriver så er "Kultur ikke altid religion, men religion er altid kultur".

Hvilke elementer ved Jennibadens opfattelse af islam er det så der ikke kan integreres? Jeg beklager at jeg her lægger ord i Jennibadens mund, men jeg forestiller mig at Jennibaden ville sige "Sharialovgivning, tvangsægteskaber, kvindeundertrykkelse, koranskoler" og måske en iboende vilje til at dræbe vesterlændinge og overtage verdensherredømmet. Hvis dette er hvad der forstås ved Muslimen kan jeg skam godt forstå den modvilje der er. Sådan en muslim ville jeg heller ikke være nabo til.

Det forholder sig imidlertid sådan at langt de fleste religiøse mennesker, herunder religiøse muslimer, er religiøse i visse sammenhænge og "sekulære" i andre. De er religiøse i kirken og moskéen men revisor, pædagog etc. på deres arbejde. Sharialovgivningen menes i øvrigt at en stor del af den muslimske befolkning, ikke bare i Danmark men i Verden, at være en lov der kun kan følges i et ideelt muslimsk samfund. Desuden er der ikke én sharia men flere, derudover ændres opfattelsen af sharia i takt med at verden forandrer sig, se eksempelvis: http://en.wikipedia.org/wiki/Sharia

Men hvor vil jeg hen med det her? Jeg prøver at sige at muslimer sagtens kan integreres, ALLE kan integreres hvis de vel at mærke føler sig velkomne. En politik der fordrer multikulturalisme vil således forsøge at invitere andre kulturer indenfor samtidig med at den oprindelige befolkning sænker paraderne. Dette er ikke en politik der er blevet ført, hverken i Danmark, Tyskland eller England. Det er derfor ikke multikulturalismen der har fejlet, det er den præcis modsatte politik der har fejlet.

Morten I Jensen

Ole Gerstrøm skrev:
Kan du overhovedet forestille dig et samfund, som ikke er multikulturelt? Hvis du kan, hvordan vil det så se ud ?
Søren Hansen

Når Søren Hansen skriver. at han "er enig med Kirsten Sarauw i, at man skal være enige om ordenes betydning, ellers bliver debatten absurd, men der er jo heller ingen grund til, at man taler problemerne op. "Gennem anerkendelse, tolerence og respekt" kunne man vel godt leve fornuftigt sammen."

Ja, det lyder jo egentlig godt og rigtig. Men problemet er jo ikke, at man ikke kan anerkende, tolerere og respektere muslimer som mennesker som alle os andre. Jeg har da selv flere muslimer som mine venner.

Problemet er islams manifest Koranen. Vi er nogen der har fået øjnene op for, at dette manifest indeholder en hel del respektløse, farlige og anti-menneskelige påbud mod såkaldte "vantro" - Religiøse påbud som bl.a. Alkaida-netværket berettiger sine massedrab med på helt uskyldige mennesker.
Det er disse påbud og opfordringer i islams "manifest" der ikke burde toleres og på nogen måde annerkendes.

Det er ganske rigtigt at der findes en række voldelige linjer i Koranen der kan legitimere drab på etniske minoriteter eller vantro. Man skal dog holde sig for øje at også findes sådanne passager i både det Gamle Testamente og det Nye. Gud hjælper flere steder til med at udradere en etnisk gruppe fordi de ikke tilbeder ham ligesom der i de 10 bud står at man ikke må have andre guder en Gud.

Voldelige passager i religiøse tekster medfører ikke at udøverne af religionen er voldelige. De færreste danske kristne læser passagerne hvor Guds børn dræber mænd, kvinder og børn. På samme måde er det de færreste muslimer der læser og hedninges mindreværd.

Alle religioner har fundamentalister og ekstremister (hvis der altså er en forskel på disse to ord). Således findes der en Osama Bin Laden og en Anders Behring Breivik.

Morten I Jensen

Morij86 skrev:
Der er faktisk en stor forskel på islam og kristendommen - vel også jødedommen, hvor vi jo har de 10 bud, med forbud om at slå ihjel. Som Morten skriver er der en del opfordringer i koranen om at slå de vantro ihjel - og i hvert fald holde sig fra dem.
Hvis man slår ihjel i kristendommens navn, forbryder man sig mod selve grundlaget i religionen. Jesus var provokerende overfor de selvretfærdige, og i Matt. 5, 21 og 22 radikaliserer han moselovens forskrifter om ikke at måtte slå ihjel. Han siger, at bare man bliver vred på sit medmenneske eller bruger skældsord er man skyldig.