Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Evangelikale tvivler på Adam og Eva til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Evangelikale tvivler på Adam og Eva

Classic VisionEn symbolsk fortælling eller en historisk beretning? Amerikanske evangelikale er uenige om fortællingen om Adam og Eva, her skildret Albrecht Durer i 1504.

- Classic Vision

Læs mere

flexblock
12 debatindlæg Hold mig opdateret

Skabelsesberetningen skal ikke tages bogstaveligt, mener konservative amerikanske kristne. De undergraver selve kristendommen, advarer andre

Jorden blev skabt på seks dage og Adam og Eva var de første mennesker.

Sådan lyder det i Bibelen og sådan har det lydt blandt amerikanske konservative kristne.

LÆS OGSÅ:  Havde Adam og Eva sex i paradis?

Men i dele af det evangelikale miljø udfordres skabelsesberetningen nu på helt centrale punkter, til stor bekymring for andre evangelikale aktører.

Annonce
Ikke mindst fortællingen om Adam og Eva som de to første mennesker er under pres. Blandt skeptikerne finder man blandt andre Dennis Venema, biolog ved det kristne universitet Trinity Western University, der tidligere har haft fuld tillid til Skabelsesberetningen som en bogstavelig gengivelse af jordens og menneskenes oprindelse.

Det tror han dog ikke mere, blandt andet med henvisning til de seneste års kortlægning af det menneskelige gen og den store variation i menneskeheden. Så mange forskellige udgaver af mennesket kan ikke opstå ud fra kun to stamforældre, lyder det nu fra Dennis Venema ifølge den amerikanske radiostation NPR.

"Man ville blive nødt til at påstå, at der er foregået en nærmest astronomisk mutation, som har skabt alle disse nye udgaver af mennesker på utrolig kort tid. Den form for mutationer er bare ikke muligt. Det ville betyde, at vi muterede os til døde", siger Dennis Venema, der nu tror på evolutionsteorien og menneskets udvikling fra en primat-forfader.

Samme holdning har John Schneider, tidligere lektor i teologi ved Calvin College i staten Michigan. Også han har tidligere fæstet sin lid til skabelsesberetningen, men mener ikke, at man længere kan ignorere de videnskabelige beviser på evolution.

"Der var ingen historisk Adam og Eva, ingen slange, intet æble og intet syndefald. Evolution viser tydeligt, at der aldrig har været et tabt paradis. Kristne har nu en udfordring i at omformulere nogle af de traditionelle opfattelser af det menneskelige væsen", siger John Schneider.

De nye holdninger til Adam og Eva står dog ikke uimodsagt. For hvis man først sår tvivl om syndefaldet, sår man tvivl om kristendommens fundament, lyder det fra Facale Rana, vicedirektør for den evangelikale tænketank Reasons To Believe.

"Fra mit synspunkt er en historisk Adam og Eva helt centrale for den sande kristne tro", siger Fazale Rana og understreger, at han er enig i, at dele af Bibelens tekst kan tolkes symbolsk, ikke bogstaveligt.

"Mens hvis de dele af skriften, du hævder er forkerte, er ansvarlige for at skabe kristendommens grundlæggende doktriner, har du et problem", siger Fazael Rana.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Evangelikale tvivler på Adam og Eva

jacob montgomery, publiceret d.09/08 17:08 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Evangelikale tvivler på Adam og Eva
Hej Morten,
Vi har mange gange her i debatten diskuteret forskellige fortolkninger af symbolikken bag skabelsesberetningen. Det forundrede mig at din artikel ikke indeholdt en sådan. Går forskerne ud med idéen at den skal fortolkes symbolsk uden at give et forslag til hvordan de mener den skal fortolkes?
Jacob
Del Link

Vranglære og ugudelig tale...

Niels, publiceret d.09/08 17:46 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Evangelikale tvivler på Adam og Eva
Det må være vranglære og ugudelig tale, at påstå noget andet end hvad Bibelen siger os om skabelsen. Godt at vi stadig har bibeltro kristne, og må de holde ud til Jesu genkomst.
Del Link

Sv. Evangelikale tvivler på Adam og Eva

ChristianF, publiceret d.09/08 17:53 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Evangelikale tvivler på Adam og Eva
jacob montgomery skrev:
Hej Morten,
Vi har mange gange her i debatten diskuteret forskellige fortolkninger af...
Hej Jacob.

Til gengæld formidler artiklen jo de tvingende grunde, som de respektive konservative kristne opdagede, at der ér, for at vide, at Adam og Eva er fiktive personer i den jødiske 'skabelseslignelse'. Det er vel interessant i sig selv, at afdække, hvorfor det har været så umuligt for dem, at fastholde barnelærdommen om den talende slange der sidder i et frugttræ i en perfekt have med frugttræer + 2 nøgne figurer, Adam og Eva?

Mvh ChristianF
Del Link

For mig står det fast.

Nederby Jessen, publiceret d.09/08 22:36 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Evangelikale tvivler på Adam og Eva
Endnu en artikel, der forsøger at sprede tvivl om Bibelens indhold og budskab.

Men det ændrer ikke ved min opfatten. For mig blev jorden skabt på seks dage og Adam og Eva var de første mennesker.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Evangelikale tvivler på Adam og Eva

Dillahunty, publiceret d.09/08 23:41 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Evangelikale tvivler på Adam og Eva
Endnu en artikel, der forsøger at sprede tvivl om Bibelens indhold og budskab.

Men det ændrer ikke ved min opfatten. For mig blev jorden skabt på seks dage og Adam og Eva var de første mennesker.


Det håber jeg du vil gøre TYDELIGT opmærksom på når valget kommer, så det tydeligt fremstår for alle hvilken katastrofe det vil være at have dig i tinget
Del Link

Sv. Evangelikale tvivler på Adam og Eva

ChristianF, publiceret d.11/08 01:13 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Evangelikale tvivler på Adam og Eva
Nederby Jessen skrev:
jorden skabt på seks dage og Adam og Eva var de første mennesker.
Hej Nederby Jessen.

Så ingen grund til at forholde sig til de tvingende grunde, som de konservative kristne har, for at vide at historien med Adam og Eva, bare ikke holder vand, når man går den en smule efter?

Artiklen: "...blandt andre Dennis Venema, biolog ved det kristne universitet Trinity Western University, der tidligere har haft fuld tillid til Skabelsesberetningen som en bogstavelig gengivelse af jordens og menneskenes oprindelse.

Det tror han dog ikke mere, blandt andet med henvisning til de seneste års kortlægning af det menneskelige gen og den store variation i menneskeheden. Så mange forskellige udgaver af mennesket kan ikke opstå ud fra kun to stamforældre, lyder det nu fra Dennis Venema ifølge den amerikanske radiostation NPR.

"Man ville blive nødt til at påstå, at der er foregået en nærmest astronomisk mutation, som har skabt alle disse nye udgaver af mennesker på utrolig kort tid. Den form for mutationer er bare ikke muligt. Det ville betyde, at vi muterede os til døde", siger Dennis Venema, der nu tror på evolutionsteorien og menneskets udvikling fra en primat-forfader."

Mvh ChristianF
Del Link

Fremadskridende åbenbaring

jacob montgomery, publiceret d.11/08 23:25 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Evangelikale tvivler på Adam og Eva
Hej Christian F med flere
Det er håbefuldt at man begynder at sætte spørgsmålstegn ved de ”sandheder” som var en konsekvens af Darwins udgivelse af Arternes Oprindelse. Gruppen i Amerika som arbejdede med og i 1910 udgav” the fundamentals” har ellers været toneangivende for de evangelikale. Det var deres bogstavelige fortolkning som fastslog at jorden blev skabt på 7 dage og satte denne skabelse til tiden for Adam og Eva ikke Bibelen. Det har man slået fast bland forskere indenfor de egne rækker – interessant! – men ikke forbavsende.
Er idéen at religion og videnskab går hånd i hånd ved at blive en grundsandhed også bland de evangelikale
så vil meget være vundet. Videnskaben har vist at jorden blev til for ca. 5 milliarder år siden. Så det kan vi derfor acceptere indtil videnskaben får finere metoder som gør det muligt at justere beregningen mere præcist.
At mennesket har gennemgået forskellige stadier indtil det ligner et menneske, det er den næste indrømmelse og den kendsgerning ligger også i indrømmelsen fra forskerne. Hvis vi er udvikledes fra aberne er imidlertid i dag noget som forskerne er ved at gå fra. Et frø eller et embryo ligner ikke det træ, dyr eller menneske, som det vil udvikles til men er bærere af alle dets egenskaber. Allerede fra begyndelsen fandtes forudsætningen for mennesket i materiens verden. Dets egenskaber blev imidlertid kun åbenlys gradvist. Mennesket har aldrig været en abe, om end det har haft faser hvor det måske har lignet en abe.

Menneskets fysiske udvikling tog ca. fem milliarder år og derefter fortsatte dets åndelige udvikling. De fleste religioner har en historie som ikke går længere tilbage end ca. 6000 år. Selvfølgelig fandtes der religioner og tro på et eller andet sted også før den tid.

Hvad som er lidt ulykkeligt er, at en del gamle religioners tilhængere gennem at læse skriften bogstaveligt sætter jordens skabelse til Adams uddrivelse af paradiset. Som bahá’í mener jeg, at hver gang Gud sender eller oprejser en Budbringere til verdens vejledning skaber Han den gennem sit Ord på ny. Vi mener at Gud har en plan med sin skabelse, og derfor bliver Han ved at sende Lærere som manifesterer Hans egenskaber i tilværelsens verden, til trods for menneskenes modstand. Guds Budbringere er altid blevet modarbejdet, latterliggjort og i værste fald slået ihjel.

Bahá’u’lláh siger om menneskets væsen at ”Mennesket er den største Talisman (noget som besidder magiske egenskaber). Manglen på en rigtig uddannelse har imidlertid berøvet det, det som det naturligt er i besiddelse af. Gennem et ord som udgik fra Guds mund blev det kaldt ind i livet, ved det næste ord blev det ledet til erkendelsen af sin opdragelses kilde. Ved endnu et ord blev dets skæbne og stilling bekræftet. Det store væsen siger: Betragt mennesket som en mine rig på ædle stene af uvurderlig værdi. Uddannelse alene kan bringe den til at åbenbare sine skatte og lade mennesket få nytte af det.”

Når Guds Budbringere frembærer sit budskab sammenlignes det i de hellige bøger (Bibelen og Koranen m.fl.) med jordens skabelse hvor budskabet er den uendelige himmel, som oplyses af Guds lys gennem Budbringeren som symboliserer solen. Hans åbenbarelses love sammenlignes med stjernerne som vejleder mennesket, når solen er gået ned. Jorden er menneskenes sjæle som gennem lyset fra åbenbarelsens sol vokser og udvikles og frembærer frugter i form af guddommelige egenskaber. Månen og stjernerne udgøres også af hellige mænd og kvinder, som har accepteret den nye Budbringer. Hver gang Gud sender en skikkelse med et nyt budskab til menneskene er det troens genkomst. Den var død men genopstod. Kristus ankomst var Moses genkomst. Muhammeds åbenbaring var Kristus genkomst og Bábs fremtræden i 1844 var Muhammeds og alle de tidligere profeters genkomst. Báb som betyder port på arabisk forkyndte at han var porten til den nye tidsalder og at han var herolden for den gestalt som var udlovet i alle tidligere religioner, den gennem hvilken Gud slutteligt ville forene menneskeheden. Alle de hellige bøger indeholder en pagt med de troende om at de skal tage vel imod Guds næste sendebud. Kristus omtalte dem som ikke accepterede Ham som døde. Det var dem som ikke havde forstået den pagt som Moses havde lavet med sine tilhængere. De som ikke accepterer Ham fra de tidligere religioner er omtalt som stjerner som er faldet til jorden.

Problemet vedrørende jordens skabelse og menneskets alder har efter min opfattelse to dimensioner, en fysisk og en åndelig. De religiøse har gennem sine bøger villet besvare alle spørgsmål og har derfor sat lighedstegn mellem menneskets fysiske og åndelige fødsel. Der er en smuk symbolik i det tilstand som menneskene levede i, inden Adam og Eva. Før mennesket modtaget budskab fra Gud var det ikke klar over hvad som var ret og fejl. Det levede da i en tilstand som var fri fra krav og som Genesis beskriver som paradiset. Historien har mange andre betydninger som jeg håber, vil blive belyst her i debatten.

Jacob
Del Link

Evangelikale tvivler på Adam og Eva

ChristianF, publiceret d.12/08 02:39 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Evangelikale tvivler på Adam og Eva
Hej Jacob.

Ja det er da positivt at flere konservative kristne har opdaget det omfattende grundlag vi har for at vide, at lignelsen med Adam og Eva og den perfekte have med frugttræer + en talende slange er en fiktiv skabelsesfortælling. Det er lidt sent at flere konservative kristne opdager det, men ok, bedre sent end aldrig.

Tilsvarende har du ret i at det selvfølgelig er godt at flere kender til det omfattende grundlag vi har for at vide at jorden er 4,5-4,6 milliarder år gammel. Et grundlag, som bl.a. hundrevis af aldersbestemmelser af prøver fra Jorden og prøver fra måne-meteoritter og mars-meteoritter bekræfter.

Så kommer du også ind på menneskets udviklingshistorie. Du leverer en serie af trosudsagn, som jeg dårligt kan argumentere imod, idet jeg ikke deler din bahá’í tro. Men så skriver du om vi er "udviklede fra aberne er imidlertid i dag noget som forskerne er ved at gå fra”. Jeg ved ikke hvad du baserer det på... altså vi ved på grundlag af massiv forskning, at vi deler forfædre med chimpanser, menneskeaber, mv. Der har aldrig været grund til at tro, at vi skulle stamme fra de nulevende aber, men utallige opdagelser viser at vi har fælles forfædre med dem og at vi er i familie med alt liv.

Mvh ChristianF
Del Link

Evangelikale tvivler på Adam og Eva

jacob montgomery, publiceret d.12/08 09:55 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Evangelikale tvivler på Adam og Eva
Hej ChristianF

Jeg skulle formodentligt have sagt at forskningen bevæger sig langs alt flere forklaringsmodeller til menneskets oprindelse. Darwin startede noget som er udvikledes til et fascinerende fælt af nye videnskaber. Vi er endnu ikke nået til et slutteligt resultat om de komplekse organismers oprindelse men kan i hvert fald sige at det er en proces som er pågået under lang tid. En fremadskridende fysisk skabelsesproces.

Vi lever i to verdener den fysiske og den åndelige. Den åndelige er den primære, og er igangsætter af hele skabelsen. Formålet er at den skabte verden skal genspejle Guds egenskaber. Denne åndeligt sociale udvikling er foregået gennem at den kraft vi benævner Gud oprejser lærere som skal vise mennesket dets rette natur.

Vores del i denne proces for verden bestemmes af de valg vi træffer i livet og vores anstrengelser at gennemføre Guds ”direktiver” i hver en tidsalder. Enhver af de Lærere som er kommet med et budskab fra Gud har lavet en pagt med de troende om den næste Lærer. Det var jødernes manglende evne at grenkende Guds ånd i Kristus som førte til at Han erklærede dem for døde. Den samme ånd som havde besjælet Moses. Kristus ord var ”havde I kendt Moses havde I kend mig”. Han gør helt klart at det vigtigste for en troende er at genkende Guds sendebud når Det fremtræder.

Det er gennem disse fremadskridende åbenbaringer som Gud skaber sit univers, så det genspejler Hans fuldkomne åndelige univers.
Vi kan vælge at stille os udenfor den udvikling eller tage del i den – alt har imidlertid konsekvenser for os og for verden!

Hilsener Jacob
Del Link

Sv. Evangelikale tvivler på Adam og Eva

ChristianF, publiceret d.12/08 13:08 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Evangelikale tvivler på Adam og Eva
Hej Jacob.

Tak for uddybelsen. Jeg tror ikke jeg ved, hvordan jeg skulle kunne undersøge, hvorvidt du kunne have ret i din tilsyneladende ekstremt dualistiske virkelighedsopfattelse.

Men jeg kan følge, at du bifalder at flere konservative kristne får opdateret deres viden om
- jordens alder og grundlaget for vores viden om den og dens formation.
- livets udviklingshistorie, inkl. den der specifikt handler om homo sapiens sapiens, dvs. os mennesker - og grundlaget for vores viden om den.
- og hvor utrolig lidt en skabelsesfortælling som den med en "Adam" og en "Eva", en "perfekt frugthave" og en "talende slange" har med de faktiske historiske begivenheder at gøre.

Livsbekræftende artikel, kunne man sige. Sand vækkelse kan altså åbenbart foregå.

Bedste hilsener
ChristianF
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​