Frygt og vrede i London

Læberne bæver, mens hun fortæller om begivenhederne.

”Det var overvejende unge sorte mænd, men jeg var også overrasket over, hvor mange kvinder der var med. De kom tilbage med armene fulde af tyvegods, som havde de været på udsalg. De skulle skamme sig,” lyder det vredt fra Sandra Dunlop, som frygter for den kommende aften og nat.

Hun fortæller, hvordan biler kom op i gaden og blev læsset med tyvekoster, før de kørte væk igen. Hun tog selv billeder af bilerne og har givet numrene videre til politiet.

Samme politi, som hun kritiserer for ikke at reagere ordentligt.

”De fik lov til at plyndre løs i tre timer, før politiet endelig kom,” fortæller hun grådkvalt.

Noget som premierminister David Cameron har lovet at rette op på. Han blev hentet i et militærfly fra sin ferie i Italien og har sat sig spidsen for regeringens krisegruppe. Han bebuder også endnu mere politi på gaderne og en hårdere kurs mod de organiserede plyndringer.

Hvor Twitter, Facebook og andre såkaldt sociale medier har spillet en stor rolle for det spæde demokrati under det arabiske forår, så har optøjerne i London vist den asociale side af de sociale medier.

Grupper af unge kan kommunikere hurtigt og med kort varsel slå til og plyndre forretninger i en bydel, før politiet kan sende tilstrækkeligt med styrker.

For forretningsdrivende og borgere i de ramte områder har det udløst frustration over politiet. De føler sig ladt i stikken og har magtesløse set til, mens grundlaget for deres liv blev plyndret eller stukket i brand.

I Croydon er socialarbejder Mobeen Butt en af de, der følger oprydningsarbejdet.

”Der er mange årsager, men mange unge er overladt til sig selv og føler sig udenfor. Der er et element af opportunisme, men det er også en naturlig forlængelse af, hvad vi ser fra boligkomplekserne,” forklarer han.

Her er der også bander, som er kendt af politiet, og som gør livet usikkert og begår kriminalitet. Nu er det blot eskaleret.

”Middelklassen vil nu få øjnene op for problemerne, fordi det ikke længere er isoleret til det sociale boligbyggeri. Det har nu udviklet sig til organiseret kaos, hvor lederne kører rundt på motorcykler og dirigerer de unge fra forretning til forretning,” beretter Mobeen Butt.

Han arbejder selv med muslimske unge i området, men understreger at det ikke handler om religion.

”Vi må tilsidesætte den politiske korrekthed. Plyndringerne er primært begået af sorte og folk af blandet race. Det er ungdomsarbejderne og lederne i deres samfund, der må tage hånd om problemerne,” mener Mobeen Butt, som har boet i Croydon alle sine 37 år.

Urolighederne har bredt sig voldsomt siden de første lørdag nat, hvor unge på tv har set, hvordan andre nærmest uhindret kunne tømme butikker. Og de er gået målrettet efter forretninger med fjernsynsudstyr, mode- og sportstøj, mobiltelefoner og alkohol. Meget sigende gik en boghandel ram forbi et af de hårdest ramte steder, fordi uromagerne ikke havde nogen interesse i bøger.

Men urolighederne har skabt en vrede i befolkningen. På stationen i Croydon kommer en dame op. Hun ser blokken og kameraet og udbryder: “Jeg skammer mig. De skulle sætte hæren ind mod dem og genindføre værnepligten for at få dem væk fra gaderne.”

norum@k.dk