Smilene var brede hos daværende indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Danske Regioners formand, Bent Hansen (S), da regionerne holdt deres første ordinære generalforsamling i Herning i april 2007. Nu ser det ud til, at Folketingets blå blok ønsker at afskaffe konstruk- tionen med de fem regioner.
- Palle Hedemann/Scanpix.
Ida Skytte |
10. august 2011
Misfoster? De fem regioner kom til verden med flere indbyggede sygdomme, mener flere politikere og eksperter. Nu vil hele den borgerlige fløj tilsyneladende afskaffe de udskældte regioner, mens oppositionen vil bevare dem
De kom til verden den 1. januar 2007. Nu ser de fem regioners dage ud til at være talte. I hvert fald hvis den borgerlige regering fortsætter ved magten efter valget, for ifølge flere medier vil Venstre med Lars Løkke Rasmussen i spidsen på fredag på sit sommergruppemøde foreslå regionerne nedlagt inden for to år og dermed lægge sig på linje med både De Konservative og Dansk Folkeparti.
LÆS OGSÅ: Dødsstødet til regionerne undrer eksperterDet var ellers selvsamme Lars Løkke Rasmussen, der som indenrigsminister i 2004 stod bag strukturreformen og var med til at opfinde de fem regioner, der skulle erstatte de 13 amter – så hvorfor blev de i det hele taget skabt, når nu de ser ud til at blive nedlagt så hurtigt igen?
Flere eksperter og politikere peger på, at kimen til regionernes kranke skæbne blev lagt allerede ved oprettelsen i 2005. At det simpelthen var en fejlkonstruktion.
LÆS OGSÅ: Venstreordfører går mod Løkkes regionsplanIfølge professor i statskundskab ved Syddansk Universitet Poul Erik Mouritzen, der var med i regeringens strukturkommission, var der allerede dengang politisk uenighed mellem regeringspartierne og DF. For mens det var en gammel konservativ kongstanke at nedlægge amterne, ville Venstre gerne beholde dem.
”Da man sad og forhandlede om strukturreformen, og De Konservative og DF indså, at man ikke kunne komme igennem med at nedlægge amterne, fordi Lars Løkke Rasmussen og Venstre ikke ville være med, var det dem magtpåliggende at sikre, at regionerne blev meget impotente, så de ikke ville kunne udvikle sig til levedygtige regioner. Derfor skabte man en række begrænsninger, blandt andet at de ikke skulle kunne udskrive skatter,” siger han.
Også kommunalforsker og professor Ulrik Kjær fra Syddansk Universitet peger på, at problemerne med regionerne har været der fra start.
”Man lavede en mystisk konstruktion med et politisk valgt niveau, hvor alt politisk indhold blev fjernet fra. Politikere er gode til at prioritere og til at udskrive skatter, men de ting må regionsrådspolitikerne ikke. Derfor blev regionerne sat skævt i verden,” siger han.
”Så jeg ser frem til at få en forklaring på, om man dummede sig dengang, eller om der er kommet noget afgørende nyt på bordet, siden man vil afskaffe dem nu.”
Et ofte fremført argument i debatten er desuden, at folketingspolitikerne ønskede et politisk mellemled til at tage slagsmålene om sundhedsvæsenet – en slags armslængdeprincip, der så at sige skulle skåne sundhedsministeren for en lang række opgaver og beslutninger. Og så peger flere på, at regionerne udelukkende blev opfundet for at gennemføre sygehusplanerne.
Ulrik Kjær peger på tre veje i forhold til regionerne, som han i øvrigt vil lade være op til politikerne at prioritere i mellem: 1) At beholde det nuværende system 2) At beholde fem driftsenheder uden folkevalgte politikere 3) At have en sundhedsvæsen styret af Folketinget.
Med udsigten til en enig borgerlig fløj, der vil afskaffe regionerne, og en enig opposition, der vil beholde dem – og endog muligvis give dem flere opgaver – er fronterne nu trukket op til valgkampen. Her vil et af de centrale spørgsmål blive, hvor der vil være størst besparelser at hente, men på det punkt er der dels stor uenighed alt efter, hvem man spørger, og dels er det også for tidligt at sige noget om, påpeger blandt andre Poul Erik Mouritzen.
”Det er umuligt at sige noget om, når vi ikke ved, hvad der kommer i stedet.”
Han tilføjer, at konstruktionen med de fem regioner ikke var blandt de forslag, som strukturkommissionen kom med i sin tid.
”Det blev en blanding af det, vi kaldte den rene statsmodel og så den brede kommunemodel,” siger han.
Blandt oppositionens argumenter er desuden, at det er mest demokratisk at fastholde det lokalpolitiske niveau. Hvad der er mest demokratisk, vil Ulrik Kjær ikke gå ind i, men han siger til gengæld:
”Mange mennesker, der er ansat i regionerne, har brug for afklaring, så enten skal man snart nedlægge dem eller lade dem køre i fred.”
Om den afklaring kommer – og i hvilken form – vil Venstre efter alt at dømme løfte sløret for på fredag. Men allerede nu har tidligere V-minister Birthe Rønn Hornbech kastet sig ind i den ophedede debat ved blandt andet at skrive følgende i et debatindlæg i Sjællandske Medier i går:
”Det er ikke nogen hemmelighed, at både De Konservative og Dansk Folkeparti ønsker mere statsstyre og dermed al magt til embedsmændene, men det bør Venstre med sine stolte demokratiske traditioner være aldeles imod. Der er ikke brug for mere centralisering og københavneri.”
skytte@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad