Intelligent design har krydset Atlanten

Fidusen ved ordningen, som blev introduceret af Blair-regeringen i 2000, er, at forsømte offentlige skoler får et tiltrængt økonomisk rygstød. Ulempen er, at skolens velgører for et løfte om mindst 21 millioner kroner køber sig til en plads i skolebestyrelsen og får et – ifølge nogen – alt for afgørende ord at have sagt omkring undervisningens pensum.

Helt konkret skal de tre City Academies, som Peter Vardy har sponseret, ikke følge det nationale undervisningspensum, og hans fond har udpeget skolebestyrelserne – og har dermed vundet afgørende indflydelse på skolernes ledelse og undervisningsforløb.

Diskussionen har bølget frem og tilbage med ikke så få hentydninger til det amerikanske "bibelbælte", hvor nogle stater efter pres fra den religiøse højrefløj planlægger at undervise i intelligent design – i stedet for i darwinismen. Argumentet bag i.d. er, at skabelsen var så kompleks, at en intelligent – underforstået religiøs – kraft må have stået bag. Videnskabsfolk argumenterer, at i.d. er ren og skær manipulation med det formål at smugle fundamentalistisk religion ind ad bagdøren i skolernes videnskabsundervisning.

Derfor endte det på forsiden, da dagbladet The Guardian i sidste uge citerede ærkebiskop Rowan Williams for at sige, at darwinismen nødvendigvis mågå forud for skabelsesberetningen i skoleelevernes videnskabsundervisning.

– Hvis kreationisme bliver præsenteret som en stålfast alternativ teori på niveau med andre teorier, så tror jeg, der er tale om en modstrid mellem kategorierne. Min bekymring er, at kreationisme kan ende med at mindske skabelsesdoktrinen frem for at forstærke den, sagde Williams.

Ærkebiskoppen, der har skabt sig et ry som forsigtigt liberal, sagde allerede sidste år, at der skulle være plads til kritikere af kristendommen i skolernes klasseværelser. Dengang opfordrede han skolernes religionslærere til for eksempel at inddrage forfatteren Philip Pullmans trilogi "Det gyldne kompas" i religionsundervisningen. Trilogien, hvor en af hovedpersonerne erklærer krig mod Gud, blev kaldt blasfemisk og fordømt af den katolske kirke, da sidste bind udkom i 2004.

Dengang ville han dog ikke gå så langt som til at acceptere, at ateisme skulle få plads i skolernes undervisning, og kaldte det "en simpel kategorifejl", når folk talte om ateisme, som om det var "et trossystem på linje med forskellige variationer af religion".

Også i sidste uge talte Williams om fejlkategorisering:

– Jeg tror, kreationisme er en slags kategorifejl, som om Bibelen var en teori ligesom andre teorier. Hvad den bibelske redegørelse for skabelsen end er, så er den ikke en teori på linje med andre teorier.

Dagen efter fik ærkebiskoppen fuld støtte af Charles Clarke, der i sin egenskab af indenrigsminister også er minister for de nye City Acade-mies og åbent indrømmer, at han ikke tror på Gud.

– Efter min mening ligger det fast, at kreationisme er "anti-videnskabeligt", og da jeg er af den opfattelse, at videnskabens vej er den vej, vi skal gå, kan jeg derfor ikke gå ind for kreationisme, forklarede han.

Charles Clarke hyldede Charles Darwin som en af historiens væsentligste videnskabsmænd, men tilføjede, at det var fuldt ud acceptabelt, hvis britiske skoler som en del af undervisningen fortæller eleverne, at der findes mennesker, som tror på kreationismen.

– Intelligent design er ikke et videnskabeligt argument, men et religiøst, lyder det fra Richard Dawkins, professor i biologi på Oxford Universitet.

I en kronik i The Guardian skriver han: "Det er muligvis på sin plads at diskutere kreationisme i en time i idehistorie, i en filosofitime om populære logiske vildfarelser eller i en samtidig religionstime om oprindelsen af myter fra hele verden. Men det hører ikke mere hjemme i en biologitime, end alkymi hører hjemme i en kemitime, eller storke-teorien hører hjemme i seksualundervisningen."

mjensen@kristeligt-dagblad.dk