Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Intelligent design har krydset Atlanten til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Intelligent design har krydset Atlanten

Ærkebiskop Rowan Willams har vakt opsigt med sin udtalelse om, at darwinismen nødvendigvis må gå forud for skabelsesberetningen i skole- elevernes videnskabsundervisning. -- Foto: Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Spørgsmålet om livets oprindelse har sat sindene i kog i Storbritannien, hvor præster og politikere – ligesom i USA – diskuterer, om skolebørn skal lære om Gud og skabelsesberetningen eller om Darwin og The Big Bang

Det er tilværelsens store spørgsmål, der er på tale i Storbritannien, hvor både ærkebiskoppen og indenrigsministeren nu deltager i debatten om menneskets og Jordens skabelse.

Det skyldes forslag om at indføre skabelsesberetningen – enten i form af den såkaldte "kreationisme" eller den lidt mere sofistikerede parallel "intelligent design", i.d. – på skoleskemaet i stedet for, eller som supplement til, Darwins evolutionsteori, der generelt anses som den videnskabeligt accepterede redegørelse for arternes evolution.

Mens indenrigsminister Charles Clarke kalder skabelsesberetningen "anti-videnskabelig", er den anglikanske kirkes overhoved – ærkebiskoppen af Canterbury, Rowan Williams – ligeledes modstander af indførelsen af i.d. i undervisningen. Han er bange for, at det i realiteten vil mindske skabelsesdoktrinen frem for at forstærke Det Gamle Testamentes ord.

Diskussionen er blusset op, fordi en evangelistisk forretningsmand sir Peter Vardy forlanger, at eleverne på de tre skoler, han støtter økono-misk gennem en fundamentalistisk religiøs fond, primært skal undervises i Bibelens skabelsesberetning i stedet for at studere darwinisme og andre naturvidenskabelige skabelsesteorier i biologitimerne.

Annonce
Peter Vardy har – helt i tråd med Blair-regeringens uddannelsespolitik – betalt et ikke offentliggjort, men anseeligt, beløb til tre såkaldte City Academies – offentlige skoler, der underviser skolebørn i de ældste klasser. Dermed har manden, der i medierne oftest omtales som en "kristlig fundamentalistisk bilhandler", også købt sig til en god portion indflydelse.

Fidusen ved ordningen, som blev introduceret af Blair-regeringen i 2000, er, at forsømte offentlige skoler får et tiltrængt økonomisk rygstød. Ulempen er, at skolens velgører for et løfte om mindst 21 millioner kroner køber sig til en plads i skolebestyrelsen og får et – ifølge nogen – alt for afgørende ord at have sagt omkring undervisningens pensum.

Helt konkret skal de tre City Academies, som Peter Vardy har sponseret, ikke følge det nationale undervisningspensum, og hans fond har udpeget skolebestyrelserne – og har dermed vundet afgørende indflydelse på skolernes ledelse og undervisningsforløb.

Diskussionen har bølget frem og tilbage med ikke så få hentydninger til det amerikanske "bibelbælte", hvor nogle stater efter pres fra den religiøse højrefløj planlægger at undervise i intelligent design – i stedet for i darwinismen. Argumentet bag i.d. er, at skabelsen var så kompleks, at en intelligent – underforstået religiøs – kraft må have stået bag. Videnskabsfolk argumenterer, at i.d. er ren og skær manipulation med det formål at smugle fundamentalistisk religion ind ad bagdøren i skolernes videnskabsundervisning.

Derfor endte det på forsiden, da dagbladet The Guardian i sidste uge citerede ærkebiskop Rowan Williams for at sige, at darwinismen nødvendigvis mågå forud for skabelsesberetningen i skoleelevernes videnskabsundervisning.

– Hvis kreationisme bliver præsenteret som en stålfast alternativ teori på niveau med andre teorier, så tror jeg, der er tale om en modstrid mellem kategorierne. Min bekymring er, at kreationisme kan ende med at mindske skabelsesdoktrinen frem for at forstærke den, sagde Williams.

Ærkebiskoppen, der har skabt sig et ry som forsigtigt liberal, sagde allerede sidste år, at der skulle være plads til kritikere af kristendommen i skolernes klasseværelser. Dengang opfordrede han skolernes religionslærere til for eksempel at inddrage forfatteren Philip Pullmans trilogi "Det gyldne kompas" i religionsundervisningen. Trilogien, hvor en af hovedpersonerne erklærer krig mod Gud, blev kaldt blasfemisk og fordømt af den katolske kirke, da sidste bind udkom i 2004.

Dengang ville han dog ikke gå så langt som til at acceptere, at ateisme skulle få plads i skolernes undervisning, og kaldte det "en simpel kategorifejl", når folk talte om ateisme, som om det var "et trossystem på linje med forskellige variationer af religion".

Også i sidste uge talte Williams om fejlkategorisering:

– Jeg tror, kreationisme er en slags kategorifejl, som om Bibelen var en teori ligesom andre teorier. Hvad den bibelske redegørelse for skabelsen end er, så er den ikke en teori på linje med andre teorier.

Dagen efter fik ærkebiskoppen fuld støtte af Charles Clarke, der i sin egenskab af indenrigsminister også er minister for de nye City Acade-mies og åbent indrømmer, at han ikke tror på Gud.

– Efter min mening ligger det fast, at kreationisme er "anti-videnskabeligt", og da jeg er af den opfattelse, at videnskabens vej er den vej, vi skal gå, kan jeg derfor ikke gå ind for kreationisme, forklarede han.

Charles Clarke hyldede Charles Darwin som en af historiens væsentligste videnskabsmænd, men tilføjede, at det var fuldt ud acceptabelt, hvis britiske skoler som en del af undervisningen fortæller eleverne, at der findes mennesker, som tror på kreationismen.

– Intelligent design er ikke et videnskabeligt argument, men et religiøst, lyder det fra Richard Dawkins, professor i biologi på Oxford Universitet.

I en kronik i The Guardian skriver han: "Det er muligvis på sin plads at diskutere kreationisme i en time i idehistorie, i en filosofitime om populære logiske vildfarelser eller i en samtidig religionstime om oprindelsen af myter fra hele verden. Men det hører ikke mere hjemme i en biologitime, end alkymi hører hjemme i en kemitime, eller storke-teorien hører hjemme i seksualundervisningen."

mjensen@kristeligt-dagblad.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​