Jeg tror ikke, de kriminelles handlinger er meningsløse i betydningen uden baggrund. Hermed mener jeg ikke, at de på nogen måde er undskyldelige eller forsvarlige - de er 100 % forkastelige, skamløse og grusomme.

Men jeg overvejer, om det, der skaber fremdriften i dem, kan være (til dels i det mindste) en historisk årsag snarere end en socioøkonomisk. Såvidt jeg kan se, er drivkraften i dem nemlig had. Had til samfundet som helhed. (I modsætning til f. eks. en politisk indignation over GBs krigsdeltagelse, dyremishandling eller hvad man nu kan have af mærkesager, som sætter folks urin op i temperatur.) Et så generelt og så rent destruktivt had kan måske være efterveer af det identitetstyveri og værdighedstab, som mange folkeslag oplevede under koloniseringen.

Jeg siger dette, fordi jeg som ung har boet i en periode i et tidligere koloniland, og dengang fandt det chokerende at erfare, hvor dybt denne fortid sad i hvert enkelt individ som en form for kollektiv, mental voldtægtserfaring. Dette gennemsyrede alt og var bestemmende for stort set hver sætning, folk ytrede, og der var i dagligdagen en enorm opmærksomhed omkring hudfarve, race og sprogbrug vurderet på en skala, der målte afstanden til "herrefolkets" udseende og sæder. Det erobrede folks oprindelige sprog gik ikke engang under betegnelsen "sprog", men blev kaldt "dialekt", og det var forbundet med skam at sige ord på dette sprog, når en person uden tilknytning til det var til stede.

At blive erobret og frataget egen kulturelle og religiøse identitet, samt at få placeret et stigma på sin race og sit sprog, præger sig langt, langt ind i et folk og trækker dybe spor gennem århundreder eller ligefrem årtusinder.

Så jeg tænker på, at det måske kunne være eksperimentet værd at arbejde direkte med denne værdighedsproblematik i forsøget på at undgå gentagelser af tragedien.

En genopretning af "koloni-ofres" værdighed kan imidlertid kun komme inde fra dem selv, og selvsagt sker det ikke ved at gå ud og te sig som vilddyr. Men selvom efterkommere af "koloni-ofre" ikke i Europa lever under apartheidregler som de sorte i Sydafrika og USA for ikke så længe siden gjorde, så har de måske alligevel netop brug for en Mandela eller Luther King-type fra egne rækker til at minde dem om, at de kan rejse sig og kræve - ikke den falske "respekt", der bygger på frygt og vold, men en ægte selvrespekt og fred i sindet med egen identitet, baseret på deres ægte værdighed som mennesker og med den oprindelse, de har.

Kort sagt - at opbygge en ny positiv kontakt til deres etnicitet og historie, et nyt selvbillede.


Ps: En begrebslig detalje: At stjæle tv, elektronik og hvidevarer er ikke "selvtægt", men tyveri og plyndring. Selvtægt er, når en borger selv skrider ind overfor kriminalitet i stedet for at lade politiet om det. Dette har også forekommet under London-urolighederne, men det er noget andet.

Interessant indlæg med betydningen af respekt og at appellere til dette voksne hos mennesket.

Der er nu også nogle moderne ting, der ikke gør det. Uoverskueligt mange regler med nultolerance af en art som bestemt appellerer til det urefelekterede og lavere signalniveau. Noget der bevidst politsk udnyttes for at gøre styring nemmere, og samtidig afskære de mere grundlæggende debatter, man ikke selv har sat udgangspunktet for.

Når vore fredelige demokratiske magthavere uden at tøve trykker på krigsknappen, og ignorerer endog klare krigsforbrydelser, drab på civile, ødelæggelse af infrastruktur, bombninger af hospital, TV-station, skibe.... Har man så ikke selv stillet sig op som det ledende eksempel: "Man skal bare gøre, hvad man kan slippe afsted med, høste fordelene og undgå ansvaret."

En anden ting er en nærmest global rettighedsøkonomi med millioner af patenter og copyrights, der tilgodeser en del aktører med assistance fra myndighederne betalt af alle forbrugerne oveni de højere priser, eneretten giver. Fortrinsstilling er ikke udtryk for menneskelig respekt, men hvem der forstod at rage noget til sig, som alle i princippet kunne finde ud af selv. Igen bare at udnytte mulighederne for at få særstilling, rage til sig, og grine af tosserne. Altså ikke baseret på værdighed!