Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Stop den planlagte ramadanmiddag til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stop den planlagte ramadanmiddag

Kenneth Kristensen Berth fra Dansk Folkeparti mener ikke, at Christiansborg skal lægge lokaler til den planlagte ramadanmiddag

- Colourbox.

Emneord for denne artikel

politik | folketinget | ramadan | islamister | Christiansborg
flexblock
55 debatindlæg Hold mig opdateret

Christiansborg bør ikke danne rammen om et arrangement, der fremmer islamisme. Det mener Dansk Folkepartis folketingskandidat, Kenneth Kristensen Berth

Den 22. august vil en gruppe danske muslimer, anført af avisen Zaman Scandinavia, igen bruge Christiansborg som ramme for at fejre ramadanens afslutning. Det har samme gruppe allerede gjort i 2010, og siden har Folketinget skærpet reglerne for anvendelse af Christiansborg, således at kun politiske møder tillades.

Det turde være indlysende, at Christiansborg ikke skal forvandles til et forsamlingshus, hvor man med hjælp fra et tilfældigt folketingsmedlem kan holde ramadanfester eller påskefrokoster. Men ramadanfesten er ikke kun problematisk af den grund. Festen er også problematisk, fordi det er avisen Zaman Scandinavia, der står bag.

LÆS OGSÅ:Thor P. vil undersøge om ramadan-middag er lovlig

Zaman Scandinavia er en aflægger af den tyrkiske avis Zaman, der er ejet af Fethullah Gülen – grundlægger af Fethullah Gülen-bevægelsen, der er tæt associeret med den tyrkiske premierminister, Recep Tayyip Erdogans, islamistiske parti, AKP. Zamans redaktionelle linje læner sig op ad ejerens ideologiske tankesæt.

Annonce
Fethullah Gülen selv er en kendt og berygtet tyrkisk nationalist, hvis mål det er at gøre op med den sekulære tyrkiske stat, som den blev etableret af Kemal Atatürk. Til forskel fra de fleste andre islamister synes Gülen ikke at have noget udpræget globalt perspektiv på islam, men ser muligvis Tyrkiet i en rolle som center for (gen)oprettelsen af den islamiske kalifat-stat, som efterspørges af flere ekstreme muslimer. Selvom Gülen ikke er skåret over samme læst som mange andre muslimske ekstremister, så er han islamist om en hals.

Fethullah Gülen er således tilhænger af, at muslimske kvinder skal bære hovedtørklæde, og han måtte i 1998 udvandre fra Tyrkiet ved udsigten til at blive retsforfulgt for indirekte at have opfordret til at forvandle Tyrkiet til en islamisk stat.

Hans bevægelse, Fethullah Gülen-bevægelsen, er blevet stadig stærkere – ikke alene i Tyrkiet, men også i dele af Centralasien igennem de senere år – og består eksempelvis af en lang række skoler, der påvirker de studerende i islamisk retning uden direkte at være sammenlignelige med de pakistanske madrassaer.

Målet med at lade Christiansborg danne rammen om en ramadanfest ligger således direkte i forlængelse af premierminister Erdogans udtalelser ved et møde i Tyskland om, at assimilering af tyrkere i Tyskland er at betragte som folkemord. Zaman-avisen vil ved at gennemføre ramadanmiddagen på Christiansborg vise, at Fethullah Gülens bevægelse også står stærkt i Danmark, og at ønsket om en stigende islamisering af samfundet også findes blandt herboende tyrkere.

Christiansborg bør ikke danne rammen om et arrangement, der fremmer islamisme, heller ikke i den demokratiske forklædning, som Recep Tayyip Erdogans parti midlertidigt har iklædt sig for at opnå sine mål om et islamiseret Tyrkiet. Også derfor bør ramadanmiddagen stoppes.

Kenneth Kristensen Berth,

folketingskandidat for Dansk Folkeparti,

Nørrebred 3, Vallensbæk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Respekt

Merete, publiceret d.11/08 09:02 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Stop den planlagte ramadanmiddag
Hvorfor kan man ikke holde en Ramadan middag på Christiansborg?
De er lige så værdige medborgere som DF.
Del Link

Sv. Respekt

Ina Rex, publiceret d.11/08 10:01 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Stop den planlagte ramadanmiddag
Merete skrev:
Hvorfor kan man ikke holde en Ramadan middag på Christiansborg?
De er lige så værdige...


Mener du virkelig, Merete, det er ok at afholde halalfest på Christiansborg?

Forklar mig venligst, hvorfor du mener, det er værdigt at slagte dyr rituelt her i 2011?!
Del Link

Sv. Respekt

Ina Rex, publiceret d.11/08 11:43 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Stop den planlagte ramadanmiddag
Merete skrev:
Hvorfor kan man ikke holde en Ramadan middag på Christiansborg?
De er lige så værdige...


Glemte at spørge dig, Merete, om du går ind for religionslighed her i landet?
Del Link

ramadanmiddag

Mette, publiceret d.11/08 13:09 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Stop den planlagte ramadanmiddag
Til ære og nytte for hvem eller hvad? Der er vel vigtigere ting i denne verden!!! Tænk at vi skel ligge under for ærkeengelen Gabriel. Det er grotesk!
Del Link

Sv. Respekt

Andreas Christian Jensen, publiceret d.11/08 13:56 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Stop den planlagte ramadanmiddag
Ina Rex skrev:
Forklar mig venligst, hvorfor du mener, det er værdigt at slagte dyr rituelt her i 2011?!


Slagte og værdigt er selvmodsigende. Der er intet værdigt i at blive slagtet, uanset om det er rituelt eller ej, men skulle man finde lidt værdighed, ville jeg da mene at det er mere værdigt at blive slagtet rituelt.
Del Link

Sv. Respekt

britt, publiceret d.11/08 14:39 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Stop den planlagte ramadanmiddag
Andreas Christian Jensen skrev:
Ina Rex skrev: Forklar mig venligst, hvorfor du mener, det er værdigt at slagte dyr rituelt her...


Det her drejer sig jo ikke bare om at spise halal-kød, selvom det i sig selv er slemt nok, at man så mange steder er gået over til det og har forbudt leverpostejmaden, fordi der er nogle muslimer i flokken (daginstitutioner ol.).
Det drejer sig om, hvor meget denne ramadan i grunden skal fylde i bevidstheden her i Danmark. Hvor mange særhensyn skal der tages, hvor megen blæst om afslutningen på muslimernes ramadan er det rimeligt at udfolde her til lands? Hvorfor kalde det ramadanfri, når muslimer vil have deres ferie på dette tidspunkt? Hvorfor en stor fest på vores rådhusplads og en middag i selve folketinget ved afslutningen på muslimernes fastemåned? Andre mennesker tager måske til Tibet eller på retræte i et kristent kloster i deres ferie, men det må de da også selv om. Og hvad kommer det andre ved?
Europa eksisterer i sin nuværende form på grundlag af kristendommen. Det er sandt, hvad enten man kan lide det eller ej, og det er naturligt at fejre og glæde sig i julen. Det har i årevis på det nærmeste været forbudt. Hvorfor? Er det af hensyn til ateister eller muslimer? I hvert fald er det åndeligt selvmord i mine øjne.
Del Link

Sv. Respekt

Ina Rex, publiceret d.11/08 18:22 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Stop den planlagte ramadanmiddag
britt skrev:
Andreas Christian Jensen skrev: Ina Rex skrev: Forklar mig venligst, hvorfor du mener, det er...


jeg er meget enig med dig, Britt!
Del Link

Hvor er det trist at læse

Slettet bruger, publiceret d.11/08 18:54 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Stop den planlagte ramadanmiddag
de fleste indlæg her, medmenneskelighed gælder ikke kun ligesindet.
Hvor er det tragisk at en racismedømt politiker er den der stiller sig i front for denne protest, være endnu er det at at der er medløbere til den dømte person.

Men et så ekstremt parti som SIAD har man intet imod at have på Christiansborg eller Gert Wilders.

Julefrokosten er jo heller ikke aflyst.

Lad os få skilt kirke og stat. Lad os så se om folkekirken består
Del Link

Sv. Respekt

Heinrich R., publiceret d.11/08 19:56 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Stop den planlagte ramadanmiddag
Andreas Christian Jensen skrev:
Der er intet værdigt i at blive slagtet, uanset om det er rituelt eller ej, men skulle man finde lidt værdighed, ville jeg da mene at det er mere værdigt at blive slagtet rituelt.


Et væsentligt element i de muslimske slagtetraditioner handler om at gøre det uværdige så værdigt som muligt. Formodentligt lå de samme intentioner bag de mosaiske skikke?

Intet kan næsten være mere uværdigt end den industrielle tilgang til "kødproduktion".

Mon det er nødvendigt at oplyse nogen om, at arrangementet på Borgen ikke handler om, at lokalerne skal benyttes som slagtehal?
Del Link

Hvorfor ligger valget lige på Christiansborg?

I., publiceret d.11/08 20:23 (for 10 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Stop den planlagte ramadanmiddag
Jeg tænker at der er en agenda for at valget for spisestedet er netop Christiansborg.
Lige som valget af Diamanten ikke var tilfældigt eller Bella Center før det.

Det har ikke noget med værdighed til at bruge stederne at gøre, men motivet til at vælge netop dem. Jeg oplever valgende som bevidste for at manifistere Islam i Danmark.
Del Link
Mere:   1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​