Ved kirker med flere præster skulle man tilgodese mindretallene ved at præst nr. 2 kunne repræsentere en anden fløj. Man skulle altså bryde menighedsrådets flertals monopol på altid at udvælge præsten, når der ansættes en ny.

Morten skrev:
Det ser jeg ingen grund til. Ingen har jo noget imod at blive viet af en præst, der også vier fraskilte, så realiteten af et sådant krav ville være at sogne uden præster, der nægte at vie fraskilte, ville skulle til at ansætte sådanne.

Jeg kunne forestille mig at samme 'problemstilling' vil komme, når det i løbet af næste folketingssamling bliver muligt for den enkelte folkekirkepræst at vie to personer samme køn. Til ægtefæller.

Jeg kan dog godt forestille mig at et sådant krav ville finde tilslutning på Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut.

Morten skrev:
Hvis du havde fulgt med, ville du have læst i KD, at det var et enigt menighedsråd, der indstillede præsten.

I øvrigt burde journalisten oplyse, om der var kampvalg ved menighedsrådsvalget. Hvis der ikke var, er det jo temmelig tåbeligt at tale om "kup"!

Der er ingen grund til at ændre reglerne for hvor man kan stemme ved menighedsrådsvalg. Man stemmer selvfølgelig i det sogn, hvor "man hører hjemme".

Jeg ved godt, at man ikke løser sognebånd til et sogn, men til en præst. Men når man har løst sognebånd til pastor Hansen, hører man naturligt hjemme i det sogn, hvor pastor Hansen er tjenestegørende præst. Det vil være det helt almindelige, at man efter sognebåndsløsningen også ændrer kirkegangsvaner, således at man fremtidigt kommer i den nye præsts kirke, - sikkert også, når det er hans kollega, der har tjenesten.

Jeg tror ikke på, at ret mange løser sognebånd med det formål at få stemmeret i et nyt sogn. Kuptanken er helt overdrevet og absurd.

"Tilfældet Kolding" er en enlig svale, og der er ikke nogen grund til at ændre valgreglerne på grund af dette enkelttilfælde.
Koldingensere, der gerne vil vies anden gang, kan sikkert finde en præst i et andet sogn, der vil forrette vielsen. Og hvis det har været almindelig kendt, at pastor Hansen nægtede at vie fraskilte, er det jo nok den forkerte præst, man har løst sognebånd til.

Gad vide om også et Missionsk mindretal ville blive tilgodeset hvis det blev ændret? JEG TVIVLER!!
Det er set gang på gang at man tromler et mindretal - man skal bare være på den "forkerte" side i kirkelivet - så bliv er der IKKE taget hensyn!

Keld Hansen

Morten skrev: Vil det sige at du mener at præst nummer 2 i de fleste kirker skal være en præst der nægter at vie fraskilte???
Karlo Brondbjerg, Kristendemokraterne

Hele denne debat kommer kun op til overfladen fordi næsten hele folketinget har den samme holdning til folkekirkens "højrefløj".

Folketingets hjertesager ligger et helt andet sted i denne debat. Præster der ikke vil vie fraskilte skal "fjernes" fra en folkelig folkekirke.
Karlo Brondbjerg, Kristendemokraterne

Når et menighedsråd er valgt demokratisk, må man formode, at menigheden er enig med menighedsrådet, ikke sandt? Hvad er der mon så i vejen med præster og menighedsråd, som er enige om, at fraskilte ikke kan gengiftes i deres sogn?
Det er underligt, at politikere og ikke bibel-kyndige vil lære præsterne hvad de skal tro og prædike, når præsterne i virkeligheden blot forholder sig til Jesu egne ord.

Nikolaj skriver: "I øvrigt burde journalisten oplyse, om der var kampvalg ved menighedsrådsvalget. Hvis der ikke var, er det jo temmelig tåbeligt at tale om "kup"!

Om der er kampvalg eller ej, har ikke den afgørende indflydelse på, om der kan laves et såkaldt "kup" ved menighedsrådsvalg. Faktisk er det lettere at lave et "kup" hvis der ikke er kampvalg men aftalevalg.

Iøvrigt må folk der ikke interesserer sig for menighedsrådsvalg tage at få fingeren ud et vist sted fra, og tage at interessere sig noget mere for den lokale sognekirke. Det er så let bare at komme bagefter og brokke sig over, at man ingen indflydelse har, og at præsterne i sognet er helt forkerte. Rigtig mange, der ikke bruger kirken til daglig, forventer at de kan få udført deres familiemæssige handlinger efter eget hoved, præcist som det passer dem, samt at kirken ikke har forandret sig overhovedet, siden de selv blev konfirmeret.

Frans skriver: "Når et menighedsråd er valgt demokratisk, må man formode, at menigheden er enig med menighedsrådet, ikke sandt?"

Man kan formode stort set alt, men virkeligheden er tit helt anderledes - og der er meget ofte stor forskel på menighedsrådets mening og menighedens/sognets mening, da kun et fåtal af menigheden interesserer sig for menighedsrådets arbejde. De få steder, hvor der afholdes "kampvalg" er stemmeprocenten tit nede omkring 10% - men enkelte steder ses dog lidt mere, men vist sjældent over 20%.