Og forhåbentlig vil der fremstå en politiker-type, som vælgerne (borgerne) kan have tillid til, ligesom i de forgangne tider. Befriet for spin, løgn, valgflæsk og mudderkastning. En type, der ikke blot går efter magten - i 2001 magten til at omdanne vores alle sammens Danmark til en minimal-stat. Én mands helt personlige projekt, som desværre er lykkedes alt for godt.

Erik Bjerager skal have tak for denne leder med dens implicitte kritik af Helle Thorning Schmidts økonomiske vanvidsplaner, som vil medføre græske tilstande i Danmark i løbet af ingen tid. Til fattigdom for os alle.

Tiden kræver den strengest tænkelige økonomiske disciplin og ikke tankeløst forbrug for lånte penge med hastigt stigende renter. Til skade for os alle.

Jeg var begyndt at være bange for, at Kristeligt Dagblad havde reduceret sig selv til endnu en socialdemokratisk rygklapperavis. Hovedstaden er fuld af dem. Det bliver spændende at se, om avisen har modet til at fastholde den kritiske journalistik, som behandler alle politiske partier ens, under den kommende valgkamp, som står mellem de økonomisk ansvarlige og de økonomisk uansvarlige, iblandt hvilke Thorning Schmidt spiller den mest iøjnefaldende rolle -som den nemlig, der for magtvindings skyld er parat til at love og gøre hvadsomhelst økonomisk uansvarligt.

Lars Vangslev skrev: Ganske enig. Imidlertid mener jeg ikke, det specielt er de røde, der er uansvarlige, men også de blå.

Som Bjergager påpeger er der store usikkerheder i vor tid pga. økonomiske udartelser i et enestående omfang i verdenshistorien.

Faktisk drømte/fantaserede jeg i nat, at statsministeren ville udskrive valg og komme med en udtalelse noget i retning af denne:

"Vores samfund består af levende mennesker og deres værdier, og er til for dem. De har ingen mening til andre formål.

Imidlertid har man de sidste 400 år som et led i europæisk civilisation også haft virtuelle "personer". Juridiske konstruktioner i form af firmaer. De viste sig at være en fordel for udvikling af større projekter, samt igangsætning af sådanne. Sådan at et samarbejde med arbejdsdeling blandt mennesker blev bedre udnyttet.

Disse "personer" eller levende-døde - en art vampyrer - blev holdt under kontrol af samfundets love OG myndigheder.

Siden voksede disse vampyrer (de lever jo som eventyrenes figurer kun af levende mennesker) til rent økonomisk baserede korporationer. En stor pose penge samler en række forskellige firmaer i forskellige brancher til en konkurrencedygtig enhed.

Stadig nogenlunde udmærket målt i økonomisk udvikling, omend en faldende kreativitet og produktivitet har kunnet iagttages allerede fra dampmaskinens patentstridigheder for omkring 200 år siden, og den efterfølgende - især i de senere årtier - tildeling af særrettigheder til "vampyrerne".

Men for ca. 15 år siden går man så udfra politiske overvejelser over til at gøre disse vampyrer hævet over enkelte landes reguleringer og kontrol. De napper pengene i et land, og anbringer dem i det lavest beskattede land. De økonomiske vampyrer udvikler nye, virtuelle penge (økonomiske derivativer), sådan at den samlede værdi af vampyrværdier idag er 11 gange verdens samlede årsproduktion. Det er jo en flot udvikling over 15 år at nærmest fordoble verdensproduktionen ÅRLIGT med "virtuelle værdier" - med tilhørende kontrol/afhængighed mellem levende mennesker uden selv at være underlagt modsvarende.

I hvert fald er det blevet soleklart, at de har fået så megen magt, at de kan skræmme verdens største og stærkeste militærmagt, og mest udviklede regioner til bare at betale løs til opfyldelse af disse kontrakter, for ellers truer ragnarok! En genial afpresningsmulighed udviklet imod levende mennesker. En brilliant ny betydning af ordet "sikkerhed". Assisteret af repræsentanter for de levende mennesker i form af ledende politikere og embedsmænd, der i denne alvorlige situation prøver at skubbe problemerne ud i fremtiden.

Nåmen på baggrund heraf udskriver jeg nu valg til Folketinget 15. november 2011, og beder befolkningen tage alvorlig stilling til det, og kun det, om stuerne i landet skal males med rød farve eller med blå farve."

Jørgen Christensen skrev:

Helt ærligt Jørgen! Fabelagtig god beskrivelse af, hvem eller hvad der i grunden har magten - sådan globalt set i vores gennemglobaliseret verden, og hvad det medfører: Penge er vigtigere end mennesker, alle er magtesløse - de enkelte lande såsom deres politikere.
Men Jørgen hvad skal/kan rød eller blå blok dog gøre, hvis der da findes troværdige politikere ét af de to steder, der er villige til at kalde en spade en spade i stedet for spin og mudderkastning.

britt skrev:

Sætte problemet på dagsordenen. Ikke holde det væk, fordi folk nok er for dumme, eller man risikerer at stemmen tabes, fordi man ikke vil udskyde problemerne. Fortælle hvad de vil foreslå. Om ikke andet så i det mindste oprette et kriseråd med nationalbankdirektøren, kyndige fra universiteterne, folk med særlig kendskab. Og så f.eks. lægge mulige strategier ud til forlkeafstemning.

En sådan vil formodentlig (tager Islands kriseafstemning og tidligere DK-afstemning om Euroen i betragtning) nok munde ud i helt at afvise gyldigheden af krav fra udenlandske investorer, når gælden ikke kan betales af eksisterende midler. Forbyde fremtidige statslån til fordel for national og fuldt selvrådelig kriseopsparing. Tvinge politikere til at forelægge internationale løsningsbeslutninger for befolkningen.

F.eks. er Norge og Schweiz gennem egenopsparing sluppet fint udenom kriserne og står nu med deres egne valutaer hævet over - øh - vampyrernes forgodtbefindende. Det er for mig at se ikke et spørgsmål om blå eller rød, men mennesker vs. virtuelle konstruktioner.

Desværre er der ingen af politikerne, der har nogen rigtig løsning på de økonomiske problemer. Jeg tor, at enten er en så stor del af dem bare aldrig nogensinde blevet informeret om det, eller så lyver de bare.

For at forstå hvad jeg mener, vil jeg lige forsøge, at forklare noget om vores nuværende pengesystem. Det er faktisk ret simpelt, at forstå, men det er nærmest aldrig rigtig blevet nævnt. Hverken skoler eller medierne berører til fulde emnet. Jeg taler om et verdens og verdenshistoriens værste bedragerier, der findes. Det er, at vores pengesystem (og det gælder muligvis knap næsten hele verden) er et system, hvor bankinstitutter låner penge til regeringer og befolkningens økonomi. Hvis man spørger almindelige folk på gaden, bliver det for det meste opfattet, at alle vores penge bliver printet af regeringen. Dette passer bare ikke, men burde egentlig være sådan. Og det er også det spørgsmål, som man burde stille sig og snakke om: Hvor kommer vores penge fra? Svaret er, at de kommer fra bankinstitutter. Enhver krone i cirkulering i økonomien er skabt, ved at nogen har taget et lån ved et bankinstitut. Det vil altså sige, at der også er renter på det lån.

Prøv at se på et lille eksempel, som jeg vil forsøge, at vise:

Forstil jer et lille samfund med en lille økonomi, endnu uden nogen penge (altså et simpelt eksempel på et lille samfund). Lad os sige, at der er ti virksomheder, som hver forarbejder deres ressourcer. De bytter med hinanden, men har svært ved, at bestemme værdi af deres varer. Så vælger de, at skaffe sig et byttemiddel (penge). Så kommer der en pengelåner (bank), og én af de ti virksomheder (vi kalder ham virksomhed 1) låner 1000 mønter + 10% renter. Nu køber han for 100 af de 1000 mønter noget brænde af virksomhed 2. Nu har virksomhed 2, 100 mønter. Virksomhed 1 køber også af de andre virksomheder. Nu er der 1000 mønter i omløb/cirkulering i den lille økonomi, i det lille samfund. Nu mangler virksomhed 1, 1100 mønter, som han skylder til pengelåneren. For at skaffe dem, sælger han sine forarbejdede ressourcer/varer for en god pris til en anden. Men nu mangler den anden nogle penge, så han sælger også sine varer til en tredje. For, individuelt, at skaffe sig af med en gæld, må de for eksempel hæve priserne (det er her den reelle prisinflation egentlig kommer fra). Men alle virksomhederne her i vores lille eksempel mangler de 10% renter, dvs. 100 mønter. For der er jo kun 1000 mønter i omløb. Så virksomhederne låner også nogle penge fra pengelåneren. For eksempel kan vi sige, at virksomhed 9 og 8, hver især låner 2000 mønter + 10% renter. Nu er der så 5000 mønter i omløb. Men virksomhederne har nu tilsammen 500 mønter, som de skylder til pengelåneren.

Systemet går simpelthen aldrig op. Der vil altid mangle de 10% renter, som ingen kan finde nogen steder. Sådan fungerer vores pengesystem/monetære system i dag. Det er ét stort bedrageri. Hele den danske økonomi er sådan set i gæld hele tiden og kan aldrig komme ud af det. Den nationale gæld kan aldrig blive afbetalt, den vil kun blive større og større. Kort sagt, repræsenterer de penge vi har i pungen alle sammen gæld.

Derfor kan hverken en såkaldt blå regering eller en såkaldt rød regering virkeligt løse nogle rigtige økonomiske problemer, med deres sædvanlige partiprogrammer. Den blå regering siger, at besparelser og skattelettelser, er løsningen. Men hver gang, man sparer på sociale programmer (det vil sige, sænker forbruget op off. ydelser), for at sænke gælden, bliver noget af selve pengemængden i omløb beskåret. Det vil sige, at forsøger man at mindske gælden, mindsker man også pengemængden, der er i omløb - og færre penge i pungen giver færre smil.

På den anden side, vil en rød regering skyde flere penge i sociale programmer, offentlige investeringer og hæve skatten. Men hvor kommer de penge fra? De bliver jo lånt + renter fra bankinstitutter. Og hæves skatten, går det også ud over befolkningen - især middelklassen og de højere middelklasseborgere og ejere af små virksomheder (de superrige og megavirksomhederne bliver ofte aldrig berørt - de har gode kontakter til regeringen, men det er en diskussion til en anden gang). Men selv hvis man fratog alle penge fra de superrige og betalte den nationale gæld, vil det stadig ikke være nok, og kun hjælpe kortvarigt. Gælden og renterne vil stadig være der, og folk tager stadig flere og flere lån.

Men hvad er løsningen så? Hvad kan man gøre, det virker jo så håbløst. Faktisk så er løsningen ganske simpel. Løsningen er, at regeringen selv skal udstede penge GÆLDFRIT. De penge skal så sendes ud i omløb i samfundet og økonomien. Der skal være penge i samfundet, som repræsenterer velstand og produktion, i stedet for gæld. Det er staten, og befolkningen, gennem de demokratisk valgte politikere, der skal styre pengemængden i landet. For, at pengemængden er tilpas, kan man tilpasse den til udviklingen i befolkningsvækst og måske BNP. Det andet man skulle gøre, er også, at afskaffe låneinstitutionernes mulighed for at udlåne flere penge, end de har (de har på nuværende tidspunkt muligheden til det, og benytter sig også ofte af det). Det er blandt andet også derfor, at de bare kan skabe penge ud af den blå luft, ved bare, at skrive en sum ind elektronisk, når nogen kommer, og tager et lån.

Denne løsning er heller ikke radikal, for andre lande igennem århundrede har gjort det samme. Hvis vi ikke gør det, vil blive ved med, at være gældsslaver, for det er faktisk det vi er. Danmark er fyldt med gode arbejdere, hoveder og hænder, der kan forarbejde de ressourcer vi har. Og der er en del, der bare venter på, at komme i arbejde, men kan ikke finde noget, fordi virksomheder ikke rigtigt har råd, til at hyre folk. Hele økonomien og politikken handler næsten hele tiden bare om pengene. Der ser hele tiden, ud til, at der mangler penge. Det burde mere handle om ressourcer, land and landbrug, arbejdskraft, innovation og villige hårdtarbejdende folk (som der er mange af). Men nej, vi graver os hele tiden længere ned i gældgruben. Vi har lænker af gæld på fødderne, som vi trækker på. Og det bliver tungere og tungere. Bibelen siger også i Ordsprogenes Bog 22,7: "Den rige er herre over de fattige, og låntageren er långiverens træl."

Først skal folk blive informeret om det. Det er det første skridt. Befolkningen skal vide hvordan det fungerer og hvordan et sådant system, som vi har nu, ikke fungerer.

Jeg påstår ikke, at have så meget viden og vide alt bedre. Jeg har kun selv fået information andre steder fra. Jeg er faktisk bare tilfældigt stødt på det emne, og det undrede mig, og jeg ville vide mere om det. Så nysgerrighed var der også. Jeg har bare læst lidt, og set nogle videoer og dokumentarer om emnet. Jeg kan give nogle links til nogle af de videoer og dokumentarer jeg har set. De er dog på engelsk, men det tror jeg ikke skulle være noget problem. Der er bare nogle få begreber, man skal have fat på (tog også lidt tid for mig, i starten). Her kommer de links:

http://www.youtube.com/watch?v=no0Y0RVrWFM

http://www.youtube.com/watch?v=JXt1cayx0hs


- Med venlig hilsen

Eric

Eric skrev:
Jeg har set en del af dine henvisninger, og genkender det også fra egne tidligere amatørstudier.

Ikke, at der eksisterer professionelle studier overhovedet! Det er altsammen på amatørstadiet - og dermed fristende for politikere at udnytte situationen. Præscis som ubeskyttede dyr er et godt og nemt bytte.

Tilbage vist o. 1990 havde socialdemokratiet en minister (Erling Olsen), som også underviste på universitetsniveau i nationaløkonomi.

Han udtalte, at godt nok var Keynes blevet eftertrykkeligt modbevist mht. nationaløkonomi, man de andre var ikke bedre. Så underforstået kunne man jo anvende Keynes lige så godt som nogen anden.

I tidens løb har man hørt socialdemokratiske ministre messe, at det var godt med lidt inflation (forøgelse af pengemængden i samfundet). Jo for så måtte folk jo arbejde hårdere, udvise mere forudseenhed, spare på ressourcerne...

Dette tema blev senere et tema for endnu en nobelpristager i økonomi (der er mange af dem, og Nobel selv havde overhovedet ingen nobelpris i økonomi: Dette er UDELUKKENDE en senere svensk politisk udnyttende opfindelse! Absolut hævet over videnskab og fornnuft!).

Temaet var, at samfundet appellerede til den særlig del af den menneskelige forståelse af tilværelsen: Det animalske instinkt! Præcis som socialdemokrater messer for det gode ved stimulering gennem udhulelse af aktiver, så postulerer animalsk menneskelig fokusering på at ADDERE, BESKYTTE, BEVARE, EGEN POSITION gennem øget aktivitet. En slags egoistisk kraft forvandlet til samfundsmæssig kraft.

Det må vel være indlysemde at al sådan noget bare er løse postulater! Noget som ingen ansvarlig politiker nogensinde ville finde på at anvende?

Men her kommer vi så til en anden side af nationaløkonomi: Da det hele er rablende, opfundet og selvtilfredsstillende postulater, så eksisterer der jo heller intet MODBEVIS imod det hele. ERGO kan man drive nationaløkonomi efter forgodtbefindende!

Jeg vil gerne bemærke i denne, mere seriøse sammenhæng, at de to videohenvisninger begge har den svaghed, at de ikke kan indse, at en beslutningstager stillet over for irrationelle alternativer IKKE behøver at være ondsindet, eller korrupt for at vælge forkert. Det kan meget vel tænkes, at man rent faktisk tror på, det vigtigste er at holde befolkningen i ro, og så sælger vi en eller anden afledningshistorie.

Nogel af os andre kan så mene, at i en tid med økonomisk usikkerhed, og intet synes at virke, så MÅ usikkerheden logisk være større, og dermed centralbankens (nationalbankens) rente være HØJERE og ikke mindre. Politikeres valg af det modsatte er dybt useriøst!

Fremgår af en artikel af den humoristisk anlagte Eric Fry. http://dailyreckoning.com/how-central-bankers-attempt-to-cure-insolvency/

Insolvensen gemmes teknisk. ECB må ikke bare trykke penge efter behag. Så de låner fra USA, som gør det. Da det sidste ikke er holdbart, så er det kun et tidsspørgsmål om tid hvornår begge blokke er i økonomisk katastrofe. EU håber vel at undgå at dumpe igennem samtidig gennem en i gennemsnit lidt sundere økonomi.

Jeg kan godt se problemet fra lederside i EU: at man gerne vil vinde tid med en bedre integration i EU, sådan at man kan overkomme en krise uden helt grundlæggende problemer med udmeldelser. Til støtte for synspunktet kunne man måske pege på islændingene, der jo selv AFVISTE at undgå insolvens, og efterfølgende fik overskud på finanserne i løbet af bare to år. (Præcis som USA efter krisen i 1920 bruge derhenad i tid på en finanskrise.) Siden har de valgt at søge optagelse i EU. Så jeg håber, de har set rigtigt.

Jeg ved godt, det ikke er populært, men det er da NU, man skal øge opsparingen, også hos private. Sådan at de fleste henad vejen har måske 6 mdr.s udgifter sparet op til en evt. familiekrise. Det vil medføre et lavere pres på det offentlige - muligvis halvere en hel del sociale udgifter. Desuden vil en ramt klient måske finde en mere økonomisk vej ud af sine problemer, hvis det er hans egne penge i første omgang. Og samtidig kunne man lette nogle danske normer for boliger og byggeri, så det blev billigere og nemmere at vedligeholde. Det er jo ikke en fordel ved en evt. økonomisk verdenskrise, at halvdelen af boligerne er småpaladser ingen har råd til at bo i, mens statsøkonomien bryder sammen pga. manglende hjælpemuligheder.

Det er vist sådan, at mange politisk aktive nærer dyb mistillid til folks vurderingsevne, sådan at der endelig ikke må komme noget på bordet, der desavouerer tidligere offentlige udmeldinger. Boligstandarden er simpelthen altid selve den hellige virtuelle virkeligheds absolutte minimumsgrænse! Hvis man piller ved det, så kunne der jo pilles ved meget! Og hvis der pilles meget, så - oh ve og skræk! - bliver min - og mine kollegers - egen stilling måske ligefrem overflødig eller tvivlsom?

Men er det ikke uhyre naturligt, at man altid som dyr eller menneske kan gå et par skridt tilbage og finde en anden vej? Det synes kun at være et socialt (politisk) væsen, der er lammet i den henseende. For politik er altid tvivlsom, så man skal virke overbevisende. Og når det så viser sig, grundlaget er væk, så var man jo ikke ægte overbevisende - OG SÅ RISIKERER MAN AT VÆRE UDE! (Og det KAN jo godt være tilfældet, at den med fiaskoen iøvrigt ER kompetent og for det meste har et godt overblik. Behøver ikke kun være tegn på en lav karakter at tænke i de baner.)