Der er blevet talt meget om økonomi på Seniorhøjskolen i Nørre Nissum denne sommer. Også hos Ældre Sagen, finansrådgivere og andre højskoler mærker man, at ældre er berørte af den økonomiske krise. Forstander Flemming Nees fra Seniorhøjskolen i Nørre Nissum vurderer, at uroen på finansmarkederne i mange sammenhænge har været dagsordensættende for samtalerne på den nordvestjyske skole.
Seniorerne mærker en begyndende usikkerhed i forhold til den økonomiske udvikling. Det er mennesker, som har set velfærdssamfundet blive etableret og har nydt den tryghed, som det giver. Nu går det op for mange ældre, at der nok ikke bliver råd til at videreføre den samfundsmodel, vi kender i dag, og det får dem til at bekymre sig. Mange af de ældre spørger efter en løsning, og når svaret er, at vi ikke ved, hvordan velfærdssamfundet skal udvikle sig, så er der en del, som bliver urolige, siger Flemming Nees.
LÆS OGSÅ:Danske unge stoler på sig selv
Som foredragsholder på flere højskoler har professor Steen Hildebrandt, Aarhus Universitet, mødt samme usikkerhed hos ældre danskere.
Ældre stopper op og tager sig tid til at tænke over tingene og spørger efter nuancerede svar, som de ikke får, når de tænder for tv, hvor der bliver tegnet et meget forsimplet billede af en kompleks situation, siger han.
De ældres frygt for krisen kan dog også skyldes frygt for deres personlige formue. Det mærker man hos Finanshuset i Fredensborg A/S. Ifølge direktør, cand.polit. Kim Valentin har den ældre generation med formue grund til at være ekstra opmærksom i denne tid. En fjerdedel af firmaets kunder er over 60 år, og netop i den aldersgruppe er der mange, som har store summer på spil.
Ældre mennesker med formue anbragt i aktier bliver ramt, og deres forbrugsmuligheder bliver mindre. Nogle er kommet til os, fordi krisen får dem til at overveje, om de mon har taget for store risici. De er forvirrede over de forskellige signaler og søger et overblik. De kan se tilbage på et liv, hvor den materielle levestandard er øget, men nu bliver de urolige for, om de har formue nok, og hvad de kan tillade sig økonomisk, siger Kim Valentin.
En undersøgelse fra Ældre Sagens Fremtidsstudie 2011 viser, at 36 procent af de adspurgte 50-årige frygter den dårlige økonomi. Det samme gælder for 24 procent af de 60-årige, ni procent af de 70-årige og tre procent af de 80-årige. Bekymringen for økonomien blandt de ældre har været stigende de senere år, fortæller seniorkonsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler:
De mest bekymrede er de 50-årige. Bekymringen går helt klart på at miste jobbet og ikke være i stand til at blive i sin bolig, som man jo knytter sig mere til, jo ældre man bliver. Det er det faste holdepunkt i tilværelsen og en stor del af ens identitet. Så tæppet bliver revet væk under folk, når de forestiller sig ikke at kunne blive i huset.
Her hos Ældre Sagen oplever vi, at folk spørger mere til deres pensionsforhold, end de har gjort før. Bliver de udhulet? Kommer de til udbetaling? Det er typiske spørgsmål fra folk, der ikke er gået på pension endnu, og som frygter, hvad der vil ske. For det, folk er bange for, er, at deres økonomiske livsgrundlag ikke holder, siger Margrethe Kähler
forsiden af liv&sjæl