Charlatan stammer fra italiensk…

Denne sommerperiodes klummer har stået i truede ords tegn, og der er flere endnu, ligesom læserne har sendt mig dejlige kommentarer. Tak!

Men nu skal man ikke blive kålhøgen. Det betyder at være indbildsk, kæphøj eller overstadig. Ordet har ikke noget med hverken kål eller høge at gøre. Det blev tidligere stavet på mange forskellige måder: koldhøgen, karlhøgen, kaalhøven, mens ordbøgerne altså har fastlagt kålhøgen. Oprindelsen er ikke ganske klar, men første stavelse er sandsynligvis en forvanskning af karl, eventuelt er det en dialektal ting, for en karl hedder jo en kå’l på jysk.

LÆS OGSÅ:Charlatan på overarbejde

Grundtvig skriver et sted om de kaalhøgne jyder, mens både Johannes V. Jensen og Jeppe Aakjær anvendte ordet flittigt. Anden del, høgen, er utvivlsomt det samme som høj, så der er altså tale om en karlhøj person. En blæremås.

Således savet ned til albuerne kan vi tage fat på et andet skældsord, som Dansk Sprognævn tror er slidt, nemlig en charlatan. Det er sådan en person, som tror at vide, en kong Smart, der foregiver at vide en masse, og som måske endda tjener kassen på denne påståede kyndighed.

Den økonomiske krise skal for eksempel nok få en masse charlataner på banen, der med vidundermidler kan klare den smule modgang. Ordet er af italiensk oprindelse – og ikke et ord om landets premierminister Silvio Berlusconi i den forbindelse – det kommer af ciarlare, der betyder at snakke, og er via ciarlatano, der er italiensk for en humbugmager, kommet til os i det kolde nord, hvor den slags også findes.