Kampene i de britiske gader

Deltagere i de britiske voldsorgier, som er blevet udfrittet af journalister, har ikke kunnet pege på nogen samlet tanke bagved, endsige noget overordnet formål. Når de blev spurgt, skrev en britisk avis, trak de blot på skuldrene og fortsatte deres plyndringstogter.

DEN FORELØBIGE konklusion er, at voldsomhederne ikke har handlet om etnicitet, religion, økonomi, sociale forhold eller fremmedgørelse i gængs forstand. Det har drejet sig om kultur og moral, hvilket gør fænomenet både nyt og chokerende og vanskeligt at forholde sig til.

Der er tilsyneladende tale om et autoritetstab så voldsomt, at de unge hætteklædte lømler hverken har respekt for myndighederne i almindelighed eller politiet i særdeleshed eller er bange for de potentielle konsekvenser for deres egen fremtid ved at gribe til vold. Bevidstheden om, hvad der er rigtigt og forkert, er forsvundet. Det moralske kompas er sat ud af kraft, og vilkårligheden har taget over.

At optøjerne fandt sted i de berørte byers arbejderkvarterer, er ikke noget tilfælde. Mange i den britiske underklasse føler sig koblet af udviklingen, og det er en opfattelse, der forstærkes i disse kriseår med arbejdsløshed og nedskæringer. På denne måde har optøjerne givetvis en social dimension.

At denne type optøjer uden retning først har vist sig i Storbritannien, er næppe heller noget tilfælde. De sociale forskelle med tilhørende følelse af marginalisering er meget større og stikker dybere end i de fleste andre europæiske lande, og derfor skal man være forsigtig med at lave sammenligninger.

ALLIGEVEL KAN DET være på sin plads at overveje, hvad der kan ske – også i vore skandinaviske velfærdssamfund – i en krisetid, der ser ud til at adskille sig fra tidligere, vi har kendt.

At dømme efter tumulten på aktiebørserne og det faktum, at det ser ud til at være meget svært at få has på den økonomiske krise i de vestlige lande, drejer det sig ikke længere om at få nogle budgetter til at hænge bedre sammen. Vi står formentlig over for en kollektiv velstandsnedgang, som måske betyder, at livet i økonomisk forstand skal leves på et andet og lavere niveau, end vi har været vant til. Der bliver færre goder at fordele.

Hvordan håndteres dette fald fra tinderne, uden at nogle bestemte grupper marginaliseres så meget, at sammenbrudte familier, manglende disciplin og fravær af forståelse for helheden bliver reglen snarere end undtagelsen?

Det mest chokerende ved at være vidne til kampene i Storbritanniens gader har været fornemmelsen af, at de skyldige knapt nok var bevidste om, at de begik noget ulovligt, og at det kunne få konsekvenser for dem. De var ligeglade med andre mennesker, der kom til skade, og med ejendom, der blev ødelagt. Og de var ligeglade med sig selv.

Det er en meget skræmmende udvikling. Torsdag eftermiddag, mens disse linjer blev skrevet, så det heldigvis ud til, at myndighederne havde fået genskabt ro og orden i gaderne. Men det er ikke sikkert, vi har oplevet fænomenet for sidste gang.

ehrenreich@k.dk

Læs tidligere Udlandskommentarer på k.dk