Danmark har ved flere lejligheder oplevet alvorlige uroligheder og optøjer i gaderne, men ikke i samme målestok som de seneste dages uroligheder i Storbritannien. Her et billede fra en urolig nat i København i begyndelsen af 2008. En bil er væltet om på siden i Korsgade på Nørrebro og stukket i brand.
- Scanpix.
Lars Henriksen |
12. august 2011
Der er flere afgørende forskelle på optøjerne i England og dem, vi har oplevet herhjemme. Men der er stadig risiko for, at urolighederne kan sprede sig til Danmark, vurderer eksperter
Efter en uge med optøjer i store dele af England kan vi foreløbigt ånde lettede op i Danmark. For urolighederne har ikke spredt sig ud over de britiske landegrænser, sådan som det ellers ses stadig oftere, når unge beslutter at sætte gaderne i brand. Men spørgsmålet står alligevel og dirrer: Kunne noget tilsvarende ske i Danmark?
LÆS OGSÅ: Briter vil blokere Twitter i krig mod uroNår det endnu ikke er sket og formentlig heller ikke vil ske, skyldes det især de særlige karaktertræk, der har kendetegnet de unge urostiftere i England, mener to eksperter i ektremisme og aktivisme. Det står således efterhånden klart, at urolighederne ikke har været særlig organiserede. De har ikke været politisk motiverede og ikke haft andet mål end at gøre opmærksom på en dyb frustration over at være socialt marginaliseret. En frustration, der ifølge iagttagere har vokset sig stadig større, siden Margaret Thatcher lukkede ned for landets tunge industri i 1980´erne og fjernede arbejderklassens fornemmelse af stolthed.
Isoleret og forhånet gør unge fra arbejderklassen og indvandrermiljøet nu oprør, som det også tidligere er sket i særligt Frankrig og USA. Men de gør det i et omfang og med en vrede, vi ikke har set i Danmark og heller ikke kommer til at se foreløbigt, fordi vi er et langt mindre klasseopdelt samfund, mener lektor i statskundskab Klaus Levinsen fra Syddansk Universitet. Han forsker i politisk aktivisme og påpeger, at langt de fleste optøjer i Danmark desuden har et politisk sigte og en afsender, hvilket gør dem lettere at forstå og kontrollere.
”De voldelige unge i England har ikke haft et fælles talerør eller ønsker for fremtiden. De skal bare have deres vrede ud, og derfor har myndighederne haft svært ved at gå dem i møde, og den almindelige befolkning har sat sig til modværge, fordi de opfatter volden som meningsløs. Det har fået urolighederne til at eskalere. I Danmark er vreden langt mindre, ikke mindst fordi det præventive sociale arbejde med de marginaliserede unge er langt bedre,” siger han.
Chris Holmsted Larsen er enig. Han er historiker på Roskilde Universitet, forsker i ekstremisme og anser selv de mere spontane og voldsomme optøjer i København som værende af en anden, mildere og mere kontrollerbar natur. Men det kan ændre sig, selv om de sociale forhold i Danmark ikke gør det, mener han:
”Optøjer som dem i England er blevet et globalt fænomen, der har det med at inspirere langt ud over landegrænserne. Hele kloden har fulgt med i optøjerne, og nogle gang skal der ikke større anledning til, før det spreder sig. Spørgsmålet er, hvor stærkt et bolværk vores velfærdssystem og indsatsen over for de marginaliserede unge er, hvis vreden også antændes herhjemme. Det må den kommende tid vise.”
henriksen@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad