Sjælesørger i en splittet by

Som sømandspræst havde familien base i Lissabon indtil 1972, hvor turen gik til præstegården i den lille østjyske by Uldum. Valg af karrierevej viste sig alligevel at passe Finn Esborg ganske godt, selvom det altid har været vigtigt for ham at understrege, at en præst jo mest af alt er et almindeligt menneske som alle andre.

Teologisk beskriver en kollega Esborg som robust og inspireret af Tidehverv. Som person er han åben og tillidsfuld med humor – men bestemt ikke diplomatisk. Snarere bombastisk.

Tilbage til tiden i Uldum voksede parrets tre børn op og gik i skole. Og så trak udlængslen i forældrene igen. Det blev til seks år i Berlin og derefter næsten 10 år i Sydslesvig. Egentlig gik Finn Esborg på pension i 2003, men i årene efter pensionen fungerede han som vinterpræst på solkysten i nærheden af sydspanske Malaga.

I dag er basen igen jyske Uldum. Mens dette portræt skrives, er hovedpersonen dog netop kommet hjem efter et besøg i det gamle DDR, hvor venner fra den danske menighed stadig bor. Det er blevet en fast tradition at aflægge dem et besøg mindst en gang om året. Også menigheden på solkysten bliver jævnligt besøgt, hvorfor det er meget rammende, når en nær bekendt beskriver ham som ”en trofast ven med et diakonalt gen. En ven, som er lidt sart, og som let bliver rørt, når han bliver bedt om at fortælle om tiden i Berlin”.

Som en nebengeschæft har Finn Esborg og hustru oprettet en forening, der hvert år samler penge ind til menigheden på solkysten.

Hjemme i Uldum går tiden blandt andet med børnebørn, boglæsning og spansk på VUC. Og med havearbejde, som Finn Esborg dog afskyr. Hans mor, som også bor i Uldum, fylder 100 år lige om lidt, så i øjeblikket går en del af tiden også med at planlægge den forestående fejring af hende.

schelde@k.dk