Nedklassificeringen af USA førte til kaotiske scener på verdens børser, hvor kurserne ugen igennem var meget ustabile, primært i nedadgående retning.
- Mario Tama/Getty Images/Scanpix.
Robert B. Reich |
13. august 2011
Det er ikke en opgave for Standard & Poor’s at nedklassificere USA på det økonomisk set værst tænkelige tidspunkt, skriver økonomiprofessor Robert B. Reich
Kreditvurderingsbureauet Standard & Poor’s’ nedklassificering af USA kommer på det værst tænkelige tidspunkt. Resultatet vil sandsynligvis blive højere låneomkostninger for myndigheder på alle niveauer, og der kommer højere renter på folks variable boliglån, folks billån, folks kreditkortlån og hver en dollar, man låner.
LÆS OGSÅ: Den økonomiske krise gør ældre ængsteligeHvorfor gør Standard & Poor’s det? Ikke fordi Amerika ikke har betalt sine kreditorer til tiden. Som man måske har bemærket, undgik vi faktisk ”at gå i betalingsstandsning”.
Det er heller ikke, fordi vi måske ikke vil være i stand til at betale vores regninger ved udgangen af næste år, hvis Tea Party-republikanerne igen tager landet som gidsel, når der næste gang er brug for deres stemmer for at forhøje gældsloftet. Det er en rimelig bekymring og kunne have givet grund til en nedklassificering – det er bare ikke Standard & Poor’s’ rationale.
Nej, de har nedgraderet USA, fordi kreditvurderingsinstituttet ikke mener, at USA er på rette vej til at mindske landets gæld tilstrækkeligt til at tilfredsstille Standard & Poor’s – og fordi vi ikke gør det på den måde, Standard & Poor’s foretrækker.
Standard & Poor’s siger: ”Nedklassificeringen afspejler vores holdning til, at den økonomiske konsolideringsplan, som Kongressen og regeringen for nylig enedes om, ikke lever op til det, der – som vi ser det – er nødvendigt for at stabilisere regeringens gældsdynamik på mellemlangt sigt.”
Standard & Poor’s klandrer også det, som kreditvurderingsinstituttet betragter som svækket ”effektivitet, stabilitet og forudsigelighed” i den amerikanske politik og landets politiske institutioner.
Undskyld, jeg spørger, men hvem har bemyndiget Standard & Poor’s til at fortælle USA, hvor meget gæld landet skal afvikle og hvordan?
Så længe vi amerikanere betaler vores regninger, er kreditrisikoen ved os lav. Hvis ikke vi gør det eller næppe vil gøre det, så er kreditrisikoen ved os høj. Hvornår, hvordan og med hvor meget vi nedbringer den langsigtede gæld – eller mere præcist: gældsniveauet i forhold til bruttonationalproduktet – kommer ikke Standard & Poor’s ved.
STANDARD & POOR’S’ indgriben i amerikansk politik er også ironisk, for som jeg påpegede for nylig, skyldes meget af vores nuværende gæld direkte eller indirekte Standard & Poor’s (og to andre store kreditvurderingsinstituter, Fitch og Moody’s), idet de ikke gjorde deres arbejde forud for den økonomiske nedsmeltning.
Helt indtil umiddelbart før sammenbruddet gav Standard & Poor’s højeste kreditvurdering til nogle af finanslivets mest risikable pakker af pantebrevsbaserede sikkerheder og gældsforpligtelser med sikkerhedsstillelse.
Hvis Standard & Poor’s havde udført sit arbejde og advaret investorerne om, hvor stor en risiko Wall Street påtog sig, så ville bolig- og gældsboblerne ikke have vokset sig så store – og det ville ikke have bragt en stor del af økonomien i knæ, at de brast.
De amerikanske skatteydere ville ikke have været nødt til at redde Wall Street, millioner af amerikanere ville stadig være i arbejde frem for at hæve arbejdsløshedsunderstøttelse, regeringen ville ikke være nødt til at stimulere økonomien massivt for at redde millioner af andre job, og langt større skatteindtægter ville strømme ind i statskassen fra enkeltpersoner og virksomheder, som ville klare sig bedre, end de gør nu.
Med andre ord: Hvis Standard & Poor’s havde udfyldt sit job op igennem det seneste årti, ville det aktuelle budgetunderskud være langt mindre, og landets fremtidige gæld ville ikke fremstå så truende.Det ville have været bedre for os alle sammen, hvis Standard & Poor’s dengang havde udført det arbejde, som kreditvurderingsinstituttet skulle forestille at udføre. Vi kommer til at betale endnu en høj pris for Standard & Poor’s’ embedsmisbrug nu.
debat@k.dk© GLOBAL VIEWPOINT NETWORK 2011
Oversat af Sara Høyrup
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad