Smuk titel, ligegyldigt indhold

”Giv lykken plads i livet” er det seneste bind i en serie på tre samtalebøger, hvor ”Kunsten at leve lykkeligt” og ”Kunsten at leve et lykkeligt arbejdsliv” udgør de to første. Alle bøgerne er solgt i millionoplag over hele verden. De er skrevet og redigeret af den amerikanske psykiater Howard Cutler og indeholder en nedskrivning af en række samtaler, han gennem længere tid har ført med Tibets åndelige leder og buddhismens fremmeste missionær og fornemste repræsentant i Vesten: Hans Hellighed Dalai Lama.

Howard Cutler repræsenterer som psykiater en psykologi på biologisk grundlag. Det vil, groft sagt, sige, at han hylder den opfattelse, at vi mennesker stadig går rundt med en hjerne, der er skabt til hensigtsmæssig adfærd i stenalderens jæger- og samlerkultur.

Derfor er det det moderne menneskes vigtigste opgave at udvikle eller måske snarere psykologisk og åndeligt at påvirke denne uhensigtsmæssige hjernekapacitet, så den er i stand til at agere på en sådan måde, at det moderne menneske kan blive et lykkeligt menneske, der lever i harmoni med sine omgivelser.

Howard Cutler ønsker at vise, at denne biologiske psykologi på afgørende punkter har de samme ønsker for menneskehedens åndelige udvikling og praksis som den buddhisme, som Dalai Lama repræsenterer. Og umiddelbart kan det synes, som om Howard Cutler har ret i denne antagelse, for så vidt som de to samtalepartnere igennem de mange og lange møder godt kan blive enige om sandheden i en udtalelse af Dalai Lama om for eksempel, at ”hvis man ønsker, at andre skal være lykkelige, skal man praktisere medfølelse. Hvis man selv ønsker at være lykkelig, skal man praktisere medfølelse.”

Howard Cutler kan desuden citere Dalai Lama for følgende – som det synes –ganske ligefremme, men dog refleksionsværdige udtalelse om den analytiske meditation: ”For at komme den nærmere kunne vi for det første reflektere over, at vi er sociale dyr. Denne tanke kunne forstærkes ved, at vi tænkte over de andre sociale dyr og over, hvordan de er afhængige af hinanden for at overleve. Og for det andet, at alle vores interesser og vores velfærd, især i den moderne verden, i den grad er filtret ind i hinanden. Verden bliver mindre og mindre hver dag – vi bliver mere og mere indbyrdes afhængige, og vores egen velfærd er tæt forbundet med dem, der omgiver os. Og for det tredje kunne vi reflektere over vores grundlæggende lighed som mennesker ud fra den tanke, at hver eneste af os ønsker at være lykkelig og undgå lidelser.”

Alligevel sidder man efter endt læsning tilbage med en højst ubehagelig følelse af, at Dalai Lama, eller måske rettere hans buddhistiske filosofi, bliver både forfladiget og forvansket i denne bog. På intet sted bliver nemlig selve den grundlæggende buddhistiske opfattelse af meditationens betydning som et middel til den enkeltes afdøen fra verden berørt.

Dermed undviger Howard Cutler i virkeligheden det åndelige univers, som udgør selve kernen i den klassiske buddhisme.

Når dertil så kan føjes, at bogen er fuld af banale iagttagelser, der oven i købet er udsat for uendelig mange gentagelser til og med i en usædvanlig dårlig oversættelse fuld af anglicismer og andre forsyndelser mod det gode danske sprog, ja, så nødes man til at konstatere, at læsningen af ”Giv lykken plads i livet”, trods den smukke titel og på trods af al sympati for Dalai Lama og hans budskab til verden, bliver en temmelig ligegyldig og kedsommelig affære.

kultur@k.dk