I maj sagde Lars Løkke Rasmussen klart nej til at røre ved regionerne. Nu - i august - skal de helst nedlægges med det samme - og det han vil sætte i stedet giver endu mere centralisering og har i Norge vist sig at gøre sundhedsvæsenet endnu dyrere.

Med det pludselige forslag om at nedlægge reionerne her og nu er statsministeren useriøs og dybt uansvarlig.

Regionerne har skabt større centralisering og medicinen er altså ikke at skabe endnu større centralisering. Det er rigtigt, at noget skal klares centralt og andet decentralt, men det er som om, at vi er inde i en tid, hvor alt stort er godt. Tiden har allerede vist, at det ikke passer.

Jeg tror, det er vigtigt at standse op og give kommunalreformen et serviceeftersyn og det kan godt være, at vi skal nedlægge regionerne, det vil jeg slet ikke afvise, men vi skal vide, hvad vi vil sætte i stedet og her er statsministerens forslag altså ikke godt nok.

Styringen af sygehusvæsenet skal være forankret i folekstyret og ikke i embedsvældet.

Den nuværende sygehusstruktur er udtryk for overdreven centralisering og statsstyring og vi skal altså ikke have mere af samme slags. Vi ser nu, hvordan velfungerende sygehus i nærområderne må lade livet til fordel for mastodontsygehuse. Sundhedspersonale, læger og sygeplejersker fyres rundt omkring, fordi regionerne ikke magter at styre sundhedsøkonomien. Tro ikke, det bliver bedre, hvis staten skal styre det. Supersygehusene er en fejldisponering.

Det kan godt være, vi skal nedlægge regionerne, men hvad skal vi sætte i stedet?

Der kan vælges flere modeller og jeg synes, vi skal give os god tid til at finde den rette model, ikke flere år, men vi skal heller ikke handle i desperation her lige før et valg.

En model kunne være, at staten fik ansvaret for 5 universitetssygehuse i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Sønderborg. Disse elitesygehuse skal være førende med hensyn til ekspertise, forskning og undervisning.

Sygehusdriften af landets øvrige sygehuse kan overtages af kommuner med minimum 75.000 indbyggere eller kommunefællesskaber med 2 eller flere kommuner. En sådan løsning vil vække glæde i befolkningen, ikke mindst i Silkeborg, Svendborg, Næstved og Holstebro, men også mange andre steder. Kommunehospitalernes økonomi skal tilvejebringes ved at sundhedsbidraget på 8% bliver i kommunerne og bruges til drift af sygehusene. Hver kommune eller kommunefællesskab nedsætter en bestyrelse på 9 mennesker, der udpeget blandt byrådsmedlemmerne forholdsvist fordelt. Eksempelvis kunne Struer, Lemvig og Holstebro kommuner indgå i et kommunefællesskab med henblik på at styre sygehuse i Nordvestjylland.

Alle landets kommunehospitaler skal have fuldt akutberedskab og fødestuer.

Dette kan være ét blandt flere forslag til løsningsmodeller.

Lad os få en seriøs debat om sygehusstrukturen. En her og nu nedlæggelse af regionerne er IKKE seriøst.

Bjarne Nederby Jessen
MF-kandidat for Kristendemokraterne

Nederby Jessen skrev:

Hvis det nu forholder sig således:
"Det er jo et spørgsmål om prioritering. På den ene side har man virkeligheden og dens mennesker, på den anden side hensynet til sig selv, og det at værne om sin egen anseelse og fremtid. I en virkelighed, hvor en fjende med det samme moralske (?) valg lægger vægt på det sidste, så gør man det samme selv. Så kan befolkningen prøve at gætte sig til det mindste onde, idet egentlige problemer nærmest helt forbigås i egen deltagelse i debatter og valgkampe."

Så er spørgsmålet: Såfremt dette er et menneskeligt resultat udfra demokratiet i vores udformning, er det så ikke - ikke kun på tide, men af største vigtighed - at søge en ændret konstruktion, der modvirker denne dysfunktionelle udvikling? Til fordel for ingen! Kan man se lignende problemer i lignende samfund? Hvilke samfund klarer sig bedst?

Faktisk undersøgte Aristoteles over 100 forfatninger/ordninger pga. den åbenlyse demokratiske krise i antikkens Athen. Med dens demokrati, og udviklede sofisteri - ren pseudovidenskab til at tjene til at pleje egne interesser og spænde ben for modstanderne. - Ligner det ikke SLÅENDE moderne spin-teknologi?

Han blev iøvrigt skuffet, og endte med at gå ind for en bystat. En mindre, nogenlunde selvtilstrækkelig størrelse samfund, med en udfra størrelsen naturlig grænse for statsopgaver. Altså at se staten som et nødvendigt onde, mener jeg.