”Menighedsrådvalget er foregået efter reglerne, men reglerne skal laves om.”

Biskoppens opfordring til en lovændring kan ende med at blive hørt. I hvert fald udtrykte et flertal i Folketinget i går til JydskeVestkysten, at de er villige til at kigge på loven. Og for nylig anklagede tidligere kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V) i Dansk Kirketidende de mange, der benytter sig af muligheden for at skifte sogn, for at ville ind i et menighedsråd i stedet for at søge en anden forkyndelse, som er hele meningen med ordningen.

Frank Kærgaard, provst i Kolding Provsti, er enig med både folketingspolitikere og biskoppen i, at den aktuelle sag giver anledning til at kigge på loven om sognebåndsløsning.

”Jeg ved godt, at dette er et ekstremt tilfælde, og at sogne i mange tilfælde nyder godt af at have sognebåndsløsere. Men sagen fra Kristkirken i Kolding viser, at muligheden kan misbruges, og derfor er det nødvendigt, at vi nu ser loven efter i sømmene. Jeg synes, det er gået for vidt, som det er nu,” understreger han.

Hele tre gange i ansættelsesforløbet appellerede han sammen med biskoppen til menighedsrådet i Kristkirken om at ansætte en præst, der gerne vil gengifte folk, men det har menighedsrådet ikke rettet sig efter. Så nu må de godt 10.000 folkekirkemedlemmer i sognet hente en præst udefra, hvis de har en skilsmisse i bagagen og ønsker at blive gift igen.

”Det er et problem, at et menighedsråd, der er så teologisk smalt, træffer en beslutning for et langt bredere sogn. Og at folkekirkemedlemmer må finde en præst uden for sognet for at blive gift i deres egen kirke,” siger provsten, der også foreslår en ændring af reglerne:

”Man kunne forestille sig, at sognebåndsløsere kunne stemme, men ikke selv vælges til menighedsrådet i det sogn, hvor de går i kirke,” siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken formanden eller næstformanden for menighedsrådet i Kristkirkens Sogn.

schelde@k.dk