Ming Ou Lü |
13. august 2011
Lobsang Sangay, ny leder af Tibets eksilregering, sætter sin lid til det tibetanske generationsskifte i forsøget på at kræve indrømmelser af Kina
Han har aldrig set sit fædreland. Nu er han premierminister for en eksilregering, der skal forsøge at få indrømmelser fra et af verdens mest magtfulde lande, Kina, og forsøge at opnå noget, som Dalai Lama ikke kunne. Et frit Tibet.
Den Harvard-uddannede jurist Lobsang Sangay blev i denne uge indsvoret som premierminister for den tibetanske eksilregering. En af hans vigtigste opgaver bliver at engagere den kinesiske regering i en dialog omkring det tibetanske selvstyre og sørge for, at den tibetanske eksilregering i den indiske by Dharamshala også får indflydelse på udviklingen i Tibet, der i dag er styret fra den kinesiske hovedstad, Beijing. Tidligere har det været Dalai Lama, der har været den tibetanske eksilregerings overhoved. Dalai Lama annoncerede dog i marts, at han ville træde tilbage som politisk leder af den tibetanske eksilregering. Det betyder, at premierministeren, der indtil nu blot har haft en administrativ rolle, skal til at påtage sig en mere politisk rolle.
LÆS OGSÅ: "
Tibets nye leder har aldrig været i Tibet"
”Mellemvejen, altså at søge ægte autonomi inden for Kina, har indtil videre været den tibetanske eksilregerings officielle politik som følge af tre resolutioner, der er vedtaget af det tibetanske parlament. Jeg vil videreføre denne eksisterende politik,” siger Lobsang Sangay.
Lobsang Sangay, der er 43 år, har siden 1995 opholdt sig i USA, hvor han i dag er forsker ved Harvard-universitetet. Her har han de seneste 16 år specialiseret sig i international lov og konfliktløsning. Denne viden kan vise sig brugbar i den nuværende konflikt mellem den kinesiske regering og den tibetanske eksilregering.
”Et ægte autonomt Tibet ville forene alle tibetanere, der bor i Sichuan, Yunnan, Gansu og Qinghai-provinserne. Det ville samtidig garantere alle parters interesser. Tibetanerne ville få en beskyttelse og bevarelse af deres kultur, religion, identitet, og de ville få indflydelse på, hvordan den økonomiske politik udformes og implementeres på det tibetanske plateau,” siger Lobsang Sangay og fortsætter:
”Startpunktet for Kina bør være et ægte ønske om at finde en løsning på Tibet-spørgsmålet. Indtil videre har Beijing fastholdt dets hårde kurs og har ikke været i stand til at acceptere de moderate tilkendegivelser fra Hans Hellighed Dalai Lama om at søge ægte autonomi for Tibet. Fra vores side er vi altid villige til at forhandle med Kina.”
Lobsang Sangay er ikke ubekendt med forhandlinger og diskussioner med kinesere. Han fortæller blandt andet, at han har haft gode diskussioner med sine kolleger af kinesisk afstamning på Harvard-universitetet.
Der er dybt forskellige synspunkter om, hvordan det tibetanske spørgsmål skal løses.
Den kinesiske regering mener, at Tibet har været en del af Kina siden Yuan-dynastiet i 1300-tallet. Under den kinesiske revolution i 1911 mistede Kina dog indflydelse i Tibet, og Tibet var derfor de facto uafhængigt fra 1912 til 1950. Men da de kinesiske kommunister kom til magten i Kina i 1949, erklærede de, at Tibet var en uadskillelig del af Kina, og de sendte i 1950 en hær til Tibet. Efter et slag ved byen Qamdo, hvor kineserne besejrede den tibetanske hær, valgte den tibetanske regering at underskrive en 17-punkts-aftale, hvor Tibet accepterede Kinas overherredømme over Tibet. Efter et mislykket oprør mod den kinesiske centralmagt i 1959 måtte Dalai Lama flygte fra Lhasa til den indiske by Dharamshala, hvor den tibetanske eksilregering har opholdt sig siden.
Dalai Lama har været både spirituelt samt politisk overhoved for den tibetanske eksilregering siden da. Men rent faktisk er det sådan, at Dalai Lama-institutionen har haft en ledende rolle i det tibetanske samfund siden det 17. århundrede. Derfor var det et chok for mange, da Dalai Lama i marts valgte at slå et slag for en reform af det tibetanske samfund.
”Den tibetanske bevægelse er i gang med nogle monumentale forandringer. Der foregår et generationsskifte i bevægelsen samtidig med Hans Hellighed Dalai Lamas beslutning om at overdrage al politisk myndighed til folkevalgte tibetanske repræsentanter. Hans Hellighed er uerstattelig. Han er og vil altid være vores åndelige leder. Overgangen til en mere sekulariseret tibetansk regering vil være udfordrende for at sige det mildt,” siger Lobsang Sangay og fortsætter:
”Men hvis vi skal se positivt på tingene, kan vi sige, at det er godt, at disse forandringer sker, mens Hans Hellighed Dalai Lama stadig er rask og til rådighed for rådgivning og vejledning. Jeg regner med at inkludere nogle af vores ældre og seniorledere i mit kabinet, og jeg vil spørge andre til råds. Jeg er også overbevist om, at de demokratiske institutioner, vi har på plads, vil bidrage til at opretholde den tibetanske bevægelse og hjælpe os med at klare overgangen.”
LÆS OGSÅ: "
Kina markerer 60 år i Tibet med ny trussel"
udland@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad